HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Klaus Pedersen godt til, da sandstenene i stor udstrækning skulle importeres. Derimod kunne marmor skaffes ved indenlandsk produktion. I 1740’rne var man begyndt at bryde marmor i Norge, så man behøvede ikke at lade pengene forsvinde ud af landet, hvis man foretrak marmor frem for sandsten. Bygningskommissionen beregnede, at der skulle bruges 150.014 kubikfod marmor til beklædningsarbejdet, og selv om mar­ mor var en smule dyrere end sandsten, så ville prægtigheden nemt opveje den beregnede merudgift på ca. 40.000 rdl.k. Om det tilfældig­ vis var fordi, det var hofstenhugger Fortling og Eigtved, der ejede de norske marmorbrud, at marmor blev foretrukket, kan man kun gisne om. Den nationaløkonomiske forklaring har i hvert fald været god at argumentere ud fra. Det skal dog nævnes, at det også var muligt at fremskaffe norske sandsten, men prisforskellen var helt ubetydelig.' Kirkebygningen havde i 1754 endnu ikke hævet sig op over jordens overflade, til trods for at der var leveret store mængder materialer. Selv om materialerne var tiltænkt og leveret til kirkebyggeriet, blev en ganske stor del af dem brugt til andre igangværende byggerier. Jardins projekt Efter Eigtveds død blev franskmanden Nicolas Henri Jardin ansat som arkitekt på kirkebyggeriet. Han var en studiekammerat af J. F. J. Saly, der var kaldt til Danmark for at udføre den rytterstatue af Frederik V, der skulle stå på Amalienborg Plads, og som hurtigt havde fået en væ­ sentlig indflydelse på kongen. For at indgå kontrakten med den dan­ ske konge betingede Jardin sig en årlig gage på 4000 rdl.k, og at hans yngre bror blev ansat i Danmark til en årlig løn på 1000 rdl.k. På kon­ gens forlangende blev Jardins krav accepteret .8 Jardin udarbejdede ialt fire planer for kirken. De to første gik langt ud over det allerede færdige fundament og var alt for kostbare. Først den fjerde og sidste plan, Jardin udførte, blev approberet 26. juni 1756.9 Kompositionen i Jardins approberede projekt er næsten uæn­ dret i forhold til Eigtveds projekter. Den store forskel ligger i stil­ arterne. Eigtveds er holdt i sachsisk rokoko, mens Jardins er i den franske ny-klassicisme .10 Samme dag som Jardins fjerde udkast blev approberet, blev der taget en beslutning, der blev afgørende for hele byggeriet. Det blev 84