S_Punch_1892

111

af Hvidlogs-Suppe. Saa er her saa dejlig mange Bak- Ker, — det er no’et for Børnene: dem kan lille H en rik trille Christian den Andens Hoved op og ned ad, og lille G eo rg kan lege, at det er Muldvarpeskud, der „forraade den ny Literaturs miderminerende Arbejde“, som han selv har sagt saa yndig paa Tryk. — — Og se en Gang! der er jo et Lukaf, hvor lille E e d v a rd kan sidde og tale naturlige Ord om naturlige Ting! . . . . Hvad si’er Du lille Eedvard? . . . . puds din Profil, min D reng!. . . . om her er nogle Smaapiger i Nabo­ lavet, som Du kan lege pege Fingre a f? Aa, Herre Gud! det søde Barn glemmer aldrig „Hjærtets Ret“ ! Og her er jo formelig Plads til en Hængekøje! Den kan Onkel P o n to p p id an faa at bo i, naar han maa ligge og titte op i „Skyerne“ efter sine tusind Kroner! — — Og her kan lille Fætter Sk ram faa et Bed til at plante „Bulmeurter“ i, og alle de, der ikke vil se paa dem, kan gaa deres Yej! — — Og her kan Onkel S ch ando rph faa Lov til at køre Æble-Sidse rundt om Plænen i en Gumpekærre, for han er altid saa mageløs morsom, og gamle Bedstefa’er H .. . g, . . . n kan sidde og fortælle Eventyr om den katholiske Indre- Mission, der immer faar en Fenger i Øjet, naar den langer en Pater ud! — — Jo, det bli’er rigtig nok en dejlig Sommer. Hvad sa’e De, Soldat? Bli’er Villa’en ikke lejet ud? .. . Naa, saadan leger De ikke?. . . Tør jeg da spørge, hvad den hedder ? — — S a a .. aa? Hedder den Charlottenlund F o rt? Ja , men saa skal den jo ryddes alligevel, fordi at en* Portenér i Berlin skal ha’ bygget sig et Badehotel, og det er saamænd rigtig en Lykke for dette Land, at Portenérerne i Berlin vil ta’e sig lidt af os; men saa synes jeg nok, at De kunde unde en stakkels Enke at bo her i Stedet, til Tysken kommer, — for hva’ ka’ det nytte, at det ikke gør no’en Nytte? — Hvad, lille Soldat? Je g har kun en Smule Statsrevision at leve af, og Hundetampene er saa slemme ved mig paa Gaden, saa De maa da virkelig ha’ lidt Medlidenhed med mig! Nu skal jeg sige Dem noget! — De veed jo nok, at jeg tjener for Kogekone, og nu skal jeg netop ned i en pæn Familie, — saadan rigtig rare, oplyste Væl­ gerfolk, — for at koge Kjøge-Hønsesuppe paa en Pølsepind, for det laver jeg saa magesløst, og naar jeg saa kommer tilhaves, saa flytter jeg ind med hele Re’eligheden for en billig Penge. — Hvor bneget skal vi sige? Hvad behager ? Halv . . . treds M il.. . l i . . o . . . n e r?!.. . Ih, du altstyrtende L o g o s--------------------j I Tableau F in a le : Familien Bentheim løber endnu, og det bliver den ved med. .. mindst til den 20de ds., for saa kan det godt være, at Mo’er Bentheim dumper.

Hvad vi vil!

Skal hævde deres Ret igjen Som Jordens Eneherre, Ja, mens de har om deres Magt Forældede Begreber, Gg Skrædder Holm kun, rent ud sagt, Gaar om med Buxefeber, Maa Kvinden uden Valgret hjemme gaa! —Ja, det er dog forskrækkeligt, hvad Folkkanhittepaa ! Men Kvinden er dog ingen Gaas, Hun Talegaver ejer, Er gjort af samme Bdlledejg Som selve Fredrik Bajer, Og op for ham de stikker ej I Brug af deres Kajer, Men kan dog ikke Stemmeret opnaa. — Ja, det er ubegribeligt, hvad Folk kan hitte paa! Og Kvinden, hvormed her forstaas Fru Nør lund og Fru Meyer,

Men nu forkynder »H vad v i vil*, At Kvindevalg-Foreningen Vil inte denne Gang se til, Men det skal være Meningen, At — uden Buxer dog og Vest — De hævder Kvindens Værdighed,

Og som »en levende Protest« Mod Mandens Uretfærdighed De møder for et propert Slag at slaal — Ja, er det inte mageløst, hvadFolk kan hitte paa? Er Valgkampagnen først i Gang,

Pas paa, saa gaar Ballonen, Saa Kvinderne i Dannevang Er med paa Diskussionen. Selv hun, som raaber overlydt

Med døde Torsk og Rejer, Ta’er Ordet i en stor Dispyt, Trods nogen Fredrik Bajer, Og vil det sidste Ord natyrlig faa; Thi det er uberegneligt, hvad hun kan hitte paa.

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.