S_Punch_1892

207

T r i e r s ejendom m elige S am ling af „løse F u g le “ og de j vim se, sm a a so rte „K rum næ b “, der, som bek jend t, er a f en m e g e t øm taalig R ace og k u n holdes i L iv e ved V an d gang e. L ig eled es bem æ rk ed es e t E x em p lar af den „sk ram m e rere d e Z eb rafin k e“ (111. T idend es T illæ g), som v e d K ry d sn in g m ed den b erg ensiske „C onstance- R n m strile “ n a r frem b ra g t de n o g e t u begribelige „F jeldm en n e sk e r“. F ra P e r B r ø n d u m e t O o. (B ad­ stu e stræ d e ) v a r d e r u d stille t en S am ling „D um p app er“, d e r dog e n d n u ik k e v a r krøbne u d af Æ g g e t, hvorim od K a m m e r c h e f e n s u d sø g te S am ling af evropæ iske S angfugle ik k e fan d tes re p ræ se n te re t, d a de fornem ste S o rte r er a n b ra g te i P a ris til F oræ dling . T il S lu tn in g sk re d m an u n d e r A fsyngelsen af F o lk e ­ sa n g e n : „N u sk a l D u h a ’e din v arm e M ad“ til B e­ døm m elsen af Foderstoffer o. lign. 1ste Præmie tilk je n d te s F o lk eh ø jesteth in g sm an d A l- b e r t i for O pfindelsen af „V algblade“ til E rn æ rin g af h a n s K jøg e-H øns (se ovfv.). 2den Præmie : D r. H e i b e r g af K jø b e n h av n for A ndem ad. Mindre hædrende Omtale : S o cialist B j ø r n s on, p. t. H im m elb jæ rg et, for R u g e k asse r af V indæ g til E xpo rt. E fte r P ræ m ieu d d e lin g e n istem te F o rsam lin g en den S id ed e N a tio n a lsan g : „L ad n u H ønen g a a “, h v o refter r. S c h a n d o r p h h o ld t e t h ø n se k y n d ig t og in te re ssa n t F o re d ra g om „G um pens æ sth e tisk e B e ty d n in g for F e st- m a a ltid e r i K o n c e rtp a læ e t“. D e re fte r fa n d t en alm ind elig F æ llessp isn in g Sted, h v o ri sam tlig e u d stille d e V a re r fortæ reaes. D a m an se n t p a a N a tte n forlod L o k alet, fulgtes m an af en hæ s L a tte r. D e t v a r S p o ttern e “ (udstillede af G ebriider B r a n d e s ) , som tilk jen d e g av deres G læ de over, a t de p a a den ne n o g e t u v en ted e M aade dog endelig en G ang h a v d e o p n a ae t a t „komm e til F a d e t“.

var nødt til, fordi at Petersens Gjenbo, som har Sørgemagasin, har inviteret alle sine Sortebrødre, og saa kunde vi jo ikke staa i Skygge, men var nødt til ogsaa at lade vores Lys skinne og give dem sort paa hvidt for, at vi ikke stak op for deres Mørkets Gjerninger, og nu kommer de Fremmede paa Søndag og bliver modtaget paa Banegaarden af Petersen og Frits Grønbæk, der holder en i Dagens Anledning versificeret Tale dels paa Tysk og dels paa Svensk, og af Petrine og mig, der naturligvis skal være klædt i Hvidt. Den første Dag anvender vi saa til at tilfredsstille deres Hvidebegjærlighed ved at vise dem Tordenskjolds Musæum, som jeg saa faar at se med det samme, og Karlsbergs Hy- pothek og Rosenborg og Guldkuren og andre Seværdigheder og Hvideværdigheder, som vi kan finde paa, og naar saa det er besørget, saa lader vi dem spise til Middag, hvor de selv har Lyst, og om Aftenen kan de jo gaa i Tivoli, som alligevel skal have Fest, som de plejer om Søndagen, og saa beder vi Direktionen, om den ikke vil sætte paa Pla­ katen, at det er til Æ re for Hvide-Vare-Grossererne, og hvis De har Lyst, søde Fru Schrøder, saa er der jo ikke det mindste i Vejen for, at De godt kan gaa derind den Aften, for der er jo selvfølgelig Adgang for alle til 50 Øre som sædvanlig, hvad De vel nok kan overkomme, og selv om De ikke synes, at De har noget ordentligt Tøj at tage paa, saa gjør det jo heller ingen Ting, for saadan en Søndag saa kommer der jo alligevel alle Slags Mennesker, og saa ser man jo ikke saa nøje paa Klæderne. Om Man­ dagen skal vi have Spidserne af de Fremmede til Frokost hjemme hos os, som vi synes maa være meget behageligere for dem end, om vi havde inviteret dem allesammen til Middag, som vi jo først havde tænkt paa, og de, der ikke kommer med, har jo saa ogsaa den Fordel, at de kan s,e sig om i Byen og gaa paa Langelinie, og saa kan de jo ogsaa gaa rundt og gjøre sig bekjendt med den danske Industri eller gaa i Industriforeningen og se paa Guldbryllupsgaverne, som jeg ved Gud ikke har faaet Tid til at se paa endnu, hvad der virkelig er en Skam overfor de Kongelige, og Menyen ved Frokosten skal være Fisk ovængblang og hvid Vin med Hvideroer til samt koldt Bord og Hvidtøl og tilsidst Is og hvid Portvin, og naar det saa er forbi, saa tager vi til Frederiksborg med Extratog, som jo er det fineste, hvis der gaar noget, og der er det saa Meningen, at de Fremmede skal give Middag, og saa inviterer Petersen dem op at bese det historiske Nationalmusæum, som jo er en Slags Pendant til Rosenborg, og om Aftenen lader han afbrænde Raketter under Bordet, det vil sige naturligvis ikke ligefrem under Bordet, men efter Bordet under Kaffen. Den tredie Dag har vi saa tænkt, at vi vil overlade til Brygger Jacobsen eller en anden herværende Rigmand, hvis han skulde have Lyst til at foranstalte en Festmiddag paa Dangletære eller en Udflugt til Skodsborg eller saadan noget, for det er naturligvis ikke Meningen, at vi vil beholde Gjæsterne for os selv hele Tiden, hvis der er Andre, der ogsaa gjeme vilde nyde godt af deres Besøg, og hvis De nu ikke skulde bestemme Dem til at gaa i Tivoli den Aften, da vi gjør Fest der, saa vil jeg raade Dem til at gaa ned paa Banegaarden og se, naar de rejser, hvad der dog vist maa kunne interessere Dem, og De skal saamænd slet ikke sjenere Dem for det, for De har naturligvis ligesaa godt Lov til at komme paa Banegaarden som alle andre Mennesker, men nu maa De meget undskylde mig, for jeg skal hen og bestille Programmer til Festen, som skal være med Seværdigheder paa den ene Side og med en kortfattet Priskurant og Prospektus over Petersens Varelager paa den anden, og paa den Maade opfylder vi jo det at gavne og fornøje, som der staar i Vett-Wessels Digte. Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffe.

V ed K a ffen ,

F r u J u lia n e P etersen: Ja , denne Gang skal det virkelig kun være en eneste lille Draabe paa Bunden, og saa maa De meget undskylde mig, at jeg lader Dem snakke og selv tier stille, for jeg kan ved Gud ikke sige et Ord for bare Overanstrengelse og Nervøsitet, for De har jo nok hørt, at vi skal have en stor Fest i Anledning af, at Peter­ sens Hvide-Vare-Firma nu har bestaaet i 25 Aar, som for Resten først er til næste Aar, men vi tager det nu i Aar, fordi den Slags Fester jo er saa meget paa Moden, og vi har jo inviteret en Mængde Hvide-Vare-Firmaer baade fra Tyskland og Norge og Sverig og Østergade og andre frem­ mede Lande i hele den hvide Verden, som vi jo næsten

M e d d e tte N u m e r fø lg e r e t illustreret Annonce-Tillæg.