S_Københavnerliv_1920-1937

En rigtig Københavner-Premiere 1 92 5

Svend Rindom faar en Knaldsukces paa sin Københavner-Komedie »Premiéren« paa Dagmarteatret.

sandt!) er altid blevet stærkt for­ kælet af Pressen, hvilket selvfølgelig har givet ham den Forestilling, at en hvilkensomhelst kritisk Modbe­ mærkning maa være født af den nedrigste Ondskab. Det er Nemesis, der her rammer en Kritik for dens svare Undladelsessynder og altfor store Overbærenhed. Men det er jo forholdsvis lige saa ligegyldigt som det meste af det, der skrives for og om Teater for Øjeblikket. Hoved- spørgsmaalet bliver jo, om Rindoms Følelse og Forurettethed har skabt et eller andet, og det har den. Først og fremmest et Københavneri, som sagt. Rindom har været irriteret over Gandrups private Madglæde og expansive Taleformalismer, og ham spiller Albr. Schmidt glimrende med grangivelig Jesper Ewald-Maske un­ der Navnet Jesper Nidberg. Saa er der Rindom selv, iført Eyvind Jo­ han Svendsens Charme, i bengalsk Fattigmandsglorie, angst for, at Kri­ tiken ikke skal anerkende hans Kunst, skønt han trænger til Penge! Den er jo saa raa! Og Luther spiller Professor Daniel Jacobson — jo, ham kender De godt, den rare Pro-

Albert Luther (i Professor Daniel Jacobsons Skikkelse) som Dr. Salom on. Rindom bruger Gandrup, Bodil Ipsen m. II. som lerende Model. 11. September. D et blev Sukces og var ogsaa mor­ somt. Det er næsten umuligt for en københavnsk Kritiker at se bort fra det specielle københavnske, som præger denne Forestilling. Lad os altsaa først — ogsaa fordi det er vig­ tigst til Publikums Orientering — overstaa denne Side af Sagen. Alt­ saa: Svend Rindom (som De jo nok kender fra Dagmarkaféen, ikke

Albrecht Schm idt som Jesper N idberg (m ed H enblik paa Carl Gandrup).

fessor »Daniel« for Pokker, med Drachmann-Skæg og hvidt Flagre- slips, med alle Vegne: der sidder han, i første Parket. Og Karen Cas- persen har Else Skouboes Haar og er iøvrigt Bodil Ipsen, saadan som hun foresvæver Bysladderen, med de elektrisk blafrende Hænder, Tude­ lommetørklædet, Tyrolerrejse, skum­ hysterisk og mandfolketosset, (»Jo, det er ganske vist«, smign. H. C. An­ dersen), og ganske vist, siger Ræson­ nøren, at man ikke skal sige »alt, hvad der siges«, men hvad har man Veninder og store Kunstnerinder til, hvis man ikke engang maa udlevere deres Privatliv, naar det gælder at tjene P nej at tjene Kunsten. Og Fru Olivia Norrie hævner sig for aabent Tæppe paa Fru Bloch, fordi hun gik fra Norries Teater. Og dér er Overtjener Sommer fra Dagmar- kafeen (Aage Schmidt), og Kaffe- Petersen og Direktør Hofman med Cornelius-Haar som tidligere Over- tallerkenvasker, og fra den virkelige Dagmarkafé har man laant den vir­ kelige Piccolo til Piccolo, for at al Tvivl skal forsvinde om, at vi ser en Række Kabaret-Sketchs fra Ho­ tellet i Jernbanegade her i Sokke­ lund. Skuespillerne var alle fortræffe­ lige, der bliver vel Lejlighed til at fremdrage de bedste. Et nyt Ansigt, Frk. Katy Valentin, var indtagende og klogt. Man kan naturligvis spørge, om det egentlig er rart, at nu ogsaa vort største Privatteater, som har store poetiske Traditioner, er blevet Revy­ teater. Men hvorfor ikke, hvis Re­ vyen er god? Man vil maaske be­ brejde Rindom, at han har brugt le­ vende Model. Det er det klogeste, han endnu har g jo r t ___ Svend Borberg. (I »Ekstrabladet«.)

En Scene, paa M orgenbevæ rtningen, a f Rindom s »P rem iéren*. Fra venstre til h øjre se s Karen Caspersen, Fritz Lam precht, Olivia N orrie, E rik Hofman, E yvind Johan Svendsen, Eli Lehmann og H olger Hofman.

106