S_Københavnerliv_1920-1937

15. September. A tter en historisk og festlig Dag: . den første danske Luftpost afgik i Formiddags. Den gik til Warne­ münde. Luftfartsselskabets store Aeroplan førtes af Sergent Larsen. Turen gaar derefter til Amsterdam. Vi bringer her et Billede af det Øje­ blik, da den første Postsæk blev la­ det ombord i Maskinen. Den inde­ holdt 6—700 Breve her fra Landet.

Frk. Gerda Madsen (Debut) og Johannes M eyer i »D e evige Glæder« af Fru Edith Rode.

dette sidste Parti ud­ førte Elna Hansen med en saadan koreografisk Dygtighed, at man tør spaa hende en straa- lende Fremtid. En let og svævende Dans er den nye Danserindes særlige Evne, hun løf­ ter sig fra Gulvet som en Dansens Muse, ejer den ubevidste Gratie, den smilende Elegance, som hæver Dansens Kunst over Støvet.

Samtidig har den un­ ge Skuespillerinde Frk. Gerda Madsen vakt Op­ mærksomhed ved sin Udførelse af en Rolle i De evige Glæder paa Dagmarteatret. Hunhar et udtryksfuldt Ansigt Balletdanserinden Frk. Elna Hansen (senere Elna Lassen) som Og en klog Replik. Svava i »Valkyrien«.

Den første »flyvende Postsæk« ind­ lades i Maskinen. Den skal via Tysk­ land til London. Bendt Rom hjælper Postmanden med Sækken.

7

Til Amerika —og hjem fra Amerika! 1920

og blev Gang paa Gang kastet i Fængsel. I 1877 rejste Geleff til Ame­ rika og førte her en omtumlet Til­ værelse, indtil han nu, 78 Aar gam­ mel og fattig som en Kirkerotte, kom til New York, hvor han blev syg og indlagt paa et Hospital. Da de danske Socialdemokrater erfarede dette, udvirkede de, at Ge­ leff vendte hjem til Danmark. Mod­ tagelsen var ganske overvældende for den gamle Mand, og det rørte ham dybt, at hans gamle Kampfælle Louis Pios Datter, Fru Sylvia Poul­ sen, bad ham være hendes Gæst, saa længe han opholder sig i Køben­ havn.

Fru Oda Nielsen, der fornylig fejrede sit 50 Aars Jubilæum som Skue­ spillerinde, drager nu paa Tournée til Amerika sammen med Visesangeren Chr. Gottschalch og Pianisten Valdemar Willumsen. Her er et Billede fra Afrejsen, t. v. Goffsc/ialch, t. h. Willumsen, i Midten Fru Oda. Længere til­ bage, helt til venstre, skimtes Fru Odas og Martinius Nielsens Søn, Tegneren Kay Nielsen, der følger med til U. S. A., hvor han allerede har et kendt Navn som Illustrator. Presse-Attaché i Paris. DengamleSocialistfører Povl Geleff vender hjem. 20. Juli.

I Dag vendte den gamle Socialist- fører Povl Geleff hjem til Danmark fra Amerika, hvor han har opholdt sig i 43 Aar. Geleff var med i Socialdemokra­ tiets første Kampaar sammen med Louis Pio og Brix. De socialdemo­ kratiske Førere døjede meget ondt

G eleff ved Ankom sten til K øbenhavn fra Am erika. Fra venstre Fru A. C. M eyer, Geleff, A. C. M eyer og W iinblad.

Journalist H elge Wanob-erg, der er udnæ vnt til P resse-A ttache i Paris. Under»UdenrigsministerietsPresse­ bureau«, der ledes af Kontorchef Marinus L. Yde, er oprettet en Række Stillinger som Presse-Atta­ chéer ved vore Legationer i de store Verdensbyer. I Berlin er det Lauritz Larsen, i London Chr. Aagaard og i Washington Roger Nielsen, der fun­ gerer som Presse-Attachéer, og nu er den kendte Københavner-Journa­ list, »Politikernes højtskattede Med­ arbejder »Den Yngste«, Helge Wam- berg, udnævnt til at beklæde en lig­ nende Post i Paris. Den elegante, elskværdige og smidige Helge Wam- berg vil utvivlsomt egne sig ypper­ ligt til denne Stilling.

G eleff til M iddag boa Louis Pios Datter, Fru Sylvia Poulsen (gift m ed Skuespiller Johannes Poulsen). I første Række ses fra venstre Fru A. C. M eyer, Fr. Andersen, A. P. B erg og Oskar Johansen, i anden Række Fru Sylvia Poulsen, Geleff og A. C. M eyer.

8

Første traadløse Koncert London-København 1920

Lau ritz Melchior synger i London og høres i København.

August. I det sidste halve Aar har Marconi- Selskabet i London især syslet med den nye vidunderlige Opfindelse, som kaldes »den traadløse Telefon«, og Resultaterne har været stor- slaaede. For ca. 1 Maaned siden lod Selskabet afholde sin første »traad­ løse Koncert« med den berømte Ma­ dame Melba som Koncertgiverske.

Den historiske Telefonkoncert mellem England og Skandinavien. (Per­ sonerne fra v. til h.: Radiotelefoni-Ingeniør, Mr. Witcham, Ing. Mr. White, Kgl. Operasanger Lauritz Melchior, Ing. Olaf Frost, Redaktør N. Kittelsen.)

De Store leger Tivoligarde. Der er indenfor Tivolis Grænser dannet en Forening bestaaende af Tivolis Direktion, Lejere, Funk­ tionærer og andre, der er knyttet til den gamle Have. Foreningen blev stiftet ved Carl Lunds 25 Aars Jubi­ læum som Tivolimaler, og hvert Aar samles Medlemmerne til en original Fest, som Publikum desværre ikke faar Adgang til at overvære, — des­ værre, fordi her aabenbares noget af det rigtige, ægte Tivoli-Humør. Festerne holdes efter Sæsonens Slut­ ning. Saa har Tivoliforeningen hele den gamle Have for sig selv. Og saa er der ingen Ende paa Løjerne. IAar har man valgt at lege Tivoligarde. ten. Ogsaa denne Gang" var Resulta­ tet glimrende. En af Marconi-Selska­ bets Ingeniører lod fra Selskabets Rygning i London hele Koncerten optage paa Grammofon fra Radio- Telefonen. Man kunde saaledes Da­ gen efter gentage hele Koncerten pr. Grammofon! Helt ovre iCanada hørte man tydeligt LauritzMelchiors Sang! Koncerten fandt Sted Kl. 6 V 2 om Aftenen. Den foregik i et ganske al­ mindeligt Lagerlokale, hvor der var opstillet et Flygel. Melchior sang ind i en meget enkel Tragt, lavet af fire sammenklistrede Stykker Cigarkasse­ træ. Denne Tragt skal nu opbevares somenhistoriskGenstand i Marconi- Selskabets Arkiv.

nu ogsaa er blevet udstrakt til at om­ fatte de tre nordiske Hovedstæder. Det var Ing. Frost, der forleden ar­ rangerede Marconi-Selskabets anden traadløse Koncert, og han fik udvir­ ket, at vor Landsmand, Operasanger Lauritz Melchior, der for Tiden er paa Studierejse i London, udførte Programmet. Rundt om i Skibene paa Verdens­ havene og i de nordiske Hovedstæder kunde man lytte til Melchiors Sang, der paa en vidunderlig, helt fan­ tastisk Maade blev fanget fra Luf­

Den danske Ingeniør O laf Frost, der er ansat i M arconi-Selskabet i London. Paa et givet Klokkeslet kunde man paa alle Oceanflyverne høre den verdensberømte Dames Stemme, og Forsøget faldt ualmindelig heldigt ud. En af de ledende Kræfter inden­ for Marconi-Selskabet er Danskeren Ing. Olaf Frost, og det skyldes hans Initiativ, at den traadløse Telefon

;venstre ses Tivoliinspektør Ole Olsen, L i t o jr a f C a r l Andreasen, Teatermaler Carl Lund, Belys- ngsm ester Pehrsson, Barber H einze (ham m ed Tivolis Akvarier) og Skuespiller Oscar Stnbolt. Tam bourm ajoren er K apelm ester Schnedler-Petersen.

9

Byens Hyldest til Kongen, der fylder 50 1920

WcBisrocj? t inert

l * n\i'bcn!>.nm *

Kongen modta.ger paa AwaMcaharg det imponerende Flagtog, hvor ikke mindre end 112 Foreninger mødte op med deres Bannere.

det kæmpemæssige Fanetog, sikkert det største, der nogensinde har snoet sig gennem Københavns Gader. Der var virkelig en sjælden Glans og Festivitas over dette Folketog.

og Borgerinder fejrer Kongen, Men nu har vi i Dag igen oplevet en virkelig smuk og imponerende Procession — Fanetoget til Kongen i Anledning af hans 50-Aars Fødsels­ dag. Og det er saa meget mere be­ mærkelsesværdigt, som Fanetoget var trommet sammen i al Hast. Kon­ gen lovede at modtage det, men in­ gen havde vist tænkt sig, at Toget tilnærmelsesvis skulde blive af et saa imponerende Omfang, som det fik. Ialt var der 112 Foreninger med i

Et imponirindi Flagtog paa

26. September. D et er ikke altid nemt at faa Folk til at gaa i Procession mu om Dage. Bedre gik det i tidligere Tid — der var Stil over Højres Grundlovs­ tog i Firserne, og der var ogsaa Glans og en vis Skønhed over So­ cialdemokraternes vældige Skov af Bannere. For slet ikke at tale om de store Folketog ved det gamle Konge­ pars Regeringsjubilæum, ved Guld­ brylluppet, FanetogettilEsfriipo.m. fl.

Direktør Frede Skaarup og Fru H ertha Skaarup i Sam tale m ed Skuespiller Gunnar Som m erfeldt ved Flagtogets Ankom st til Am alienborg. Det var arrangeret af »Dannebrogs- Komitéen«, Vekselerer Chr. Petersen, Grosserer Hartfelt, Kapt. Schiøler, Kapt. Sylow, Kantatedigteren, Fuld­ mægtig Axel Juel, Dir. Erlandsen og Dir. Adolph. Der var sikkert over 50.000 Mennesker paa Amalienborg Plads, da Dir. Adolph besteg Taler­ stolen og holdt Talen til Kongen, der med hele sin Familie var kommet ud paa Balkonen. Dagens Lyspunkt var imidlertid Kongens egen Tale, der var fortræffelig — klar, mandig og tydelig, tiltrods for at Kongen øjen­ synlig var meget bevæget over den spontane og imponerende Hyldest, det store Tog var et Udtryk for.

Den kgl. Operas Personale var mødt fuldtalligt op paa Amalienborg. Til venstre ses Det kgl. Teaters Chef, Grev Brockenhuus-Schack, til højre for ham Kapelmester Georg Høeberg, og videre ses Frk. Ida Møller og Frk. Tenna Frederiksen (bag dem Fru Inger Leth Rasmussen og Max Muller), Fru Lilly Lamprecht, Albert Høeberg, Poul Wiedemann, Ingvar Nielsen og Per Biørn.

IO

Fra Kunstens Verden: Flytning og Strejke 1920

Akademi-Eleverne laver Strejke. Protester mod Valget a f Professorer til Akadem iet. 15. Oktober. Efter Julius Poulsens Afgang gik der Sensation i Professorvalgene til Kunstakademiet. Blandt de aldeles sikre Professoremner var Sigurd Wandel og Rostrup-Bøyesen. Den sidstnævnte var i udpræget Grad de ungeAkademielevers foretrukneKan- didat. Blandt Ansøgerne var ogsaa Mogens Lorentzen, Gudmund Hentze og Ejnar Nielsen. Men saa skete der det uventede, at Akademiraadet foretrak Aksel Jør­ gensen for Rostrup-Bøyesen. Denne Udnævnelse har sat Akademieleverne i Fyr og Flamme. De unge Menne­ sker truede med Strejke og »Urolig­ heder«, baade fordi den afholdte

Et sjældent Syn i K øbenhavn: der piøjes foran Kunstmuseet.

Wandel, og de unge Kunstnere var desuden harmfulde over, at Utzon- Frank i Raadet skulde have svigtet Rostrup-Bøyesens Kandidatur. Det har han dog ikke, hvilket høfligst meddeltes Elevernes Ordfører Egon Nielsen af selveste Akademidirektø­ ren, Joakim Skovgaard. Dette synes at have virket afsvalende paa de varme Gemytter. Den første Skole­ dag er forløbet i Ro—ingen af de tre nye Professorer, Wandel, Jørgensen og Ejnar Nielsen, har lidt Overlast. 20. Oktober. De unge Harmfulde har nu afholdt et mægtigt Protestmøde, ved hvilket man dog ikke var ganske klar over, hvad der burde gøres. Saa vedtog man en Resolution, hvori Forsamlin­ gen enstemmigt udtrykte sin Misbil­ ligelse af den af Akademiet trufne Afgørelse. — Og nu er den Revolu­ tion forbi.

Danmarks-Monumentet gemt bort i Østre Anlæg. Endelig lykkedes det at faa Dan­ marks-Monumentet, ogsaa kaldet »Plat-de-Menagen«, fjernet fra Plad­ sen foran Facaden af den Bygning, der af Statener helliget Billedhugger- og Malerkunsten. Monumentet blev i sin Tid skænket af en Komité i An­ ledning af Christian IX’s Guldbryl­ lup og afsløret d. 26. Maj 1897. I 23 Aar har Byens Borgere set med alt andet end venlige Øjne paa »Plat-de- Menagen«, der nu er henflyttet til Østre Anlæg. Man har nu besluttet at omforme den store aabne Plads foran Kunst­ museet til et smukt og stilfuldt Have­ anlæg. I disse Dage kan man derfor nyde det sjældne Syn at se god gam­ meldags Pløjning midt i Københavns Hjerte med primitiv landlig Plov og Hesteforspand. Det er Stadsgartner Fabricius Hansen, der skal omdanne Pladsen til en smuk Blomsterhave.

Aksel Jørgensen og Jul. Poulsen. Tegning af Sven Brasch i »Blæksprutten. Rostrup-Bøyesen ikke blev Profes­ sor, og fordi den ikke ønskede Sigurd Wandel blev det. Da Malerskolerne aabnede i Dag, stimlede Eleverne sammen foran Akademiets Port paa Kongens Nytorv. Man tænkte paa offentligt at protestere mod Prof.

Strejkende Akademi-Elever udenfor Chanonenoorg.

I I

Videnskaben hædres - og ung Kunst, der stræber 1920

Lungerne, et Emne, Fru Krogh og- saa behandlede i sin Doktordispu­ tats, og derefter fulgte Undersøge^ serne og Opdagelsen af det specielle Haarkarnet-Apparat der bringer TT ten ud til Legemets fjerneste Kroge. Det er anden Gang, Nobel-Prisen gaar til Danmark, idet Henrik Pontoppidan og Karl Gjellerup i 1917 fik den litterære Nobel-Pris til Deling. Seedorlf maa kun kalde sig Pedersen. 10. November. Ved Aarhus Politiret er den unge Digter Hans Hartvig Seedorff paany blevet idømt en Bøde for uretmæs­ sigt at have anvendt sit mødrene Slægtsnavn paa sine smukke Digt­ samlingers Titelsider. Næppe er den fejrede Digter vendt hjem fra sin poetiske Rejse Jorden rundt, før Fa­ milien staar parat ved Landgangs­ broen og gentager sin Protest fra 1911, da Digteren maatte bøde 50 Kr. . . . Den lidt smaalatterlige Sag vil en Gang blive en Lækkerbidsken for en ny Vilhelm Andersen eller Brix. Et Forlydende vil vide, at Digteren vil søge Tilladelse til at bære Navnet So r g e n f r i , som han jo allerede anvender om sig selv i sine Digte. Han mener, at den ikke ukendte Ejer af Slottet af samme Navn næppe vil stille sig saa afvisende som de See- dorff’er. _____ Unge Digtere i »Geddes Gaard«. I »Admiral Geddes Gaard« har der Gang paa Gang været afholdt »Gaardfester«, der bl. a. har haft til Resultat at gøre de forskellige ungdommelige, mere produktive end egentlig almenkendte Poeter populære i en videre Kreds end deres egen — til gensidig Glæde. Planen lykkedes tildels, idet Folk — ogsaa udenfor Digterlauget — mødte op og konsta­ terede, at Nutidens poetiske Kendetegn ikke længere er langt Haar, men store Brilleglas, samt at Forfatteres Evne til at fremsige deres egne Værker er forblevet uforandret gennem Tiderne, — nemlig ikke helt god! Forøvrigt syntes Publikum at nyde Samværet med de unge Talenter.

En stor Kunstners talentfulde Søn.

Dyrefysiologen Prof. Aug. Krogh faar Nobelprisen i Medicin.

P rofessor August K rogh.

29. Oktober. I Gaar blev Nobel-Prisen i Medicin tildelt den danske Videnskabsmand, Dyrefysiologen Prof. August Krogh, officielt for hans Opdagelse af den kapillær-motoriskeReguleringsmeka­ nisme, i Virkeligheden som en Be­ lønning for hans store videnskabe- lige Arbejde i det Hele paa Stofskift tets og Aandedrætsfysiologiens Om- raade. Prof. Krogh er 46 Aar gammel, blev Magister i Zoologi i 1899, Dok­ tor i 1903, Docent i 1908 og endelig Professor i Dyrefysiologi i 1916. Sammen med sin Hustru, Dr. med. Marie Krogh, f. Jørgensen, har han udgivet et stort Værk om Iltens Op­ tagelse og Kulsyrens Udskillelse 1

E yvind Johan Svendsen. En Søn af Komponisten Johan Svendsen, Det kgl. Teaters mange- aarige og elskede Kapelmester, har helliget sig den dramatiske Kunst, og at dømme efter de Roller, han indtil nu har udført paa Dagmar- teatret, tør man trygt spaa ham en smuk Fremtid. Morsomt nok blev han »opdaget« paa Birkerød Kost­ skole, der efterhaanden synes at være blevet en Slags dramatiskElev­ skole, hvorfra bl. a. ogsaa Adam og Johannes Poulsen er udgaaet. Men den unge Eyvind Johan Svendsen har staaet paa Scenen før sin Kost­ skoletid. Han har nemlig som Barn været paa Balletskolen, men blev — efter hvad han selv siger — afskedi­ get, fordi han var en uartig lille Dreng. Efter Kostskoleaarene kom han atter til Det kgl. Teater —denne Gang paa Elevskolen — og fik Nico­ lai Neiiendam og Poul Reumert til Lærere. Som saa mange andre unge havde han ikke Lyst til at »gaa der­ ovre« og vente paa Roller, og saa- ledes gik det til, at han havnede paa Dagmarteatret, hvor man husker ham som Bondekarlen i »Lands­ byens Magdalene« og som Hoved­ personen i EinarChristiansens »Tron­ følger«. Han skal nu snart spille Rizzio i Bjørnsons »Maria Stuart«. Paa Dagmarteatret spiller han sam­ men med Bodil lpsen og Poul Reu­ mert, hvad han er overordentlig glad for — og saa er han kun 24 Aar, fuld af Talent og Ærbødighed for sin Kunst . . . det lover godt!

De unge »G aarddigtere«: fra venstre til højre P. C. V. H ansen, Hans Ahlmann, H elge Bangsted, Jørgen Vibe og Fredrik N ygaard.

12

1920 Smaa Københavner-Begivenheder Det lille Teater aabner mad„Kiki“. Et mnatirt fransk Stykke me< Karen Casperten I Hovedrollen.

Fakkeltog tilThorvaldsen.

Skønt Thorvald- sen rimeligvis blev født den 13. Nov. 1768, fejrede man dog 150-Aarsdagen for hans Fødsel den 20. Nov. i Aar, den Dato, man hid­ til har regnet med. Festen var meget højtidelig. Kongen nedlagde en Krans paa Graven i Mu­ seets Gaard, og det italienske Gesandt­ skab med Ministe­ ren, Baron Aloisi, i Spidsen nedlagde ligeledes en Krans med Baand i de italienske Farver og Inskriptionen: »A Thorvaldsen l’Italia sua Secon- da Patrice«. løv­

Fakkeltoget til Thorvaldsen.

bærerne saas \’ilh. Wanscher, Pro­ fessorerne Tuxen, Joakim Skovgaard, Ejnar Nielsen og næsten alle vore andre fremragende Malere og Bil­ ledhuggere. Bagefter var der Minde­ fest paa Raadhuset, hvor Vilhelm Andersen holdt Festtalen.

rigt var der Kranse, fra Danske Bil­ ledhuggere, Ny Carlsberg Glyptotek, Kunstnerforeningen af 18. November o. m. a. — Om Aftenen bragte danske Kunstnere deres Hyldest i Form af et stort Fakkeltog til Museet, der var meget smukt oplyst. Blandt Fakkel-

Carl Muusmann er »Manden, der husker alt«. Som Journalist og Forfatter er det Paris og Cirkus, der er ble­ vet hans specielle Fel­ ter, men intet — bog­ stavelig talt intet — i 80’ernes og 90’ernes Kø­ benhavnerliv er und- gaaet hans Opmærksom­ hed eller forsvundet fra hans Hukommelsesarkiv. Og nu har han udgivet en Bog, der hedder »80’ernes glade Køben­ havn«. Ingen kan gøre dette bedre end han. Saa helt passer Titlen nu ikke, for man møder jo rundt om paa Bo­ gens Sider mange triste Skæbner blandt dem. der glider forbi, men Skildringen gengiver for­ træffeligt den særlige Københavnergemytlig- hed, der prægede den vaagnende Storby i 80- ernes »glade Dage«. Muusmann fortæller om 80’ernes glade København.

Karen Caspersen som »Kiki«

28. August. Direktør Frede Skaarup udvikler sig efterhaanden til københavnsk Teaterkonge. Han har »Scala« og »Dagmarteatret« og »Casino« under sin Direktion, og i Gaar aabnede han Byens nyeste og mindste, sam­ tidig intimeste og mest lækre Teater, »Det lille Teater«, der er Nabo til »Scala«, os indrettet i det gamle »Thomas S.«-Lokale, hvor »Edder­ kopperne Kabaret forgæves har søgt at drage Folk til Huse. »Det lille Teater« skal nok faa Sukces, i hvert Fald var Begyndel­ sen i Gaar ypperlig med det muntre og pikante franske Lystspil Kiki. Fru Karen Caspersen var henri­ vende som den lille uartige Pariser- Korpige, der besnærer sinDirektør— saa parisisk og pikant, charmerende og elegant, at hun ogsaa ganske erobrede Publikum. Fortrinligt var Sammenspillet med Frk. Zannu Pe­ tersen, Albrecht Schmidt, Holger Hofman og Henry Seemann, takket være Hofmans Iscenesættelse, der havde stemt det Hele sammen til et intimt Komediespil af brillant Virk­ ning.

Forfatteren og K øbenhavner-Journalisten Carl Muusmann.

: 3

Fire danske Films-Instruktører 1921

„Heksen".

Dansk Films mest særprægede In­ struktør Benjamin Christensen, der vandt sin første store Sejr med Stor­ filmen Det mystiske X, har nu efter flere Aars Forberedelse afslut­ tet Optagelserne af en ny Kæmpe­ film Heksen, som alle indviede, der har set den prøvekørt, berømmer som et Mesterværk. Den skildrer Middelalderens Heksetid med Hekse­ sabbater, Djævlefødsler, Kirkebesud- ling og Djævlebesættelse i en Række stærke og karakterfulde Billeder der efterlader et uudsletteligt Ind­ tryk.

Carl Th. D reyer. „Blade af Satans Bog".

A. W . Sandberg.

„Defire Djævle".

24. Januar. Blandt vore unge Filmsinstruk­ tører indtager Carl Th. Dreyer alle­ rede en fremskudt Plads. Han be­ gyndte med at skrive Billedtekster til »Nordisk Film« og fik her Lejlig­ hed til at lære Arbejdet i Ateliererne grundigt at kende. En skønne Dag foreslog man ham, at han selv skulde sætte en Film i Scene, — og det blev »Blade af Satans Bog«, som i disse Dage har haft Première paa Palads-Teatret. Filmen, der er skre­ vet af Edgard Høyer, har mange stærkt dramatiske Optrin, og vore førende Kunstnere baade fra Skue­ spil og Opera medvirker. Men Dreyer kan tilskrive sig Hovedpar­ ten af Æren for denne Film. Der er noget reelt, ægte og ligetil ved den Maade, hvorpaa Dreyer arbejder, han søger ud til selve Livet og stu­ derer Menneskene dér. »Blade af Satans Bog« blev optaget allerede i 1919, og sidste Sommer optog han Jansons Novelle »Præstekonen« i Lillehammer for et svensk Selskab med samme udmærkede Besultat. „Fy og Bi". Lau Lauritzen er dansk Films Lystspil-Instruktør og som saadan uforlignelig. Han har skabt det muntre Par Fyrtaarnet og Bivognen, som i den lange og radmagre Carl Schenstrøms og den lille tykke Miehe-Madsens Skikkelse Gang paa Gang henrykker Københavnerne. »Lau« opfinder de mest vanvittige Situationer og er en hel Mac Sen- nett til at fremtrylle en Staffage af skøn kvindelig Ungdom omkring de to urkomiske Fy og Bi.

24. Februar. Herman Bangs »De fire Djævle«, der har været filmatiseret for en Del Aar siden, har fristet den unge Filmsinstruktør A. W. Sandberg til at forsøge en helt ny Indstudering af den kendte Novelle. I Aftes kunde man ved Filmens danske Première i »Kino-Palæet« overtyde sig om, at Forsøget var lykkedes. I særlig Grad maatte man beundre Sandbergs Evne til at overføre det ægte Bang’ske Temperament, den hektiske Hast og Fortællingens Stak- kato til Filmen. Det var fremragende god Instruktion.

Benjam in Christensen.

Lau Lauritzen imellem Fy og Bi.

14

1921 Vers om Kærligheden, om Freden og om Flaget

Fredlys din Jord.

Bogen om Grethe. eg synes, at hver Gang Du løser Dit Haar, da svinder de triste og ukendte Aar.

Anders W. Holm, der vakte Opmærksomhed ved sin første Digtsam­ ling som erotisk Lyri­ ker, specielt Karnevals- digte, har med sine senere Digte, og navn­ lig Samlingen »Fredlys din Jord«, anslaaet en stærkt fædrelandssindet Tone. Digtet »Fredlys din Jord« der — efter hvad han selv oplyser — er skrevet i 1914 og inspireret af Kongens Neutralitetserklæring, er senere bleven meget po­ pulært og synges nu overalt til Carl Niel­ sens Melodi.

j

Med eet er Du barnlig af Legem og Aand; hvor former Din Nakke sig fint i min Haand.

Hvor spinkel og yndefuldt spæd er Din Arm, hvor ubevidst yndig Din Ungpigebarm.

Og stryger jeg Haaret fra Tinding og Kind, saa ler Du imod mig med legende Sind.

Og ved ikke selv, at Du bliver saa skøn, som Englene er det i Børnenes Bøn.

Du vender Dit Øre imod mig, fordi Du elsker de Ord, jeg skal hviske deri.

Anders W . H olm .

Jeg ser paa den reneste Jomfruprofil det sitrende Drag af et lyttende Smil.

Tfredlys din Jord, du danske Mand! Der gaar et Høstvejr over Land. Nu stimer Silden ved din Kyst, og Laden bugner af din Høst. Fred med din Jord og med din Strand, Du gode, danske Fredens Mand!

Og hvisker jeg noget om Vind og om Vejr, men ikke, hvor inderligt Du er mig kær,

saa tar Du fornærmet mit Hoved med Magt og hvisker de Ord, som jeg skulde ha' sagt. AXEL JUEL. (Af: »Bogen om Grethe«),

Nu kriges Grib og Falk og Ørn. Værn om dit Bo og dine Børn, beskærm vort lille Lærkeskjul mod Himlens store, vilde Fugl! Uvejret viger dog engang for Sol og Fred og Fuglesang.

Axel Juel er maaske bedst kendt af Offent­ ligheden som officiel Digter ved en Række højtidelige Lejligheder, hvortil han har skrevet Kantater og Festsange. Ansat i Marineministe- riet (Sekretariatchef) har han nær Tilknytning til Flaaden, som han har helliget mange Digte. Kendt af alle er hans Sang »Flaget«. Men iøv- rigt er han en højt an­ set Lyriker og har med den nylig udgivne »Bo­ gen om Grethe« vundet sig en stor Læsekreds.

Omgærd din Gaard, stæng Laas og Slaa! Ufred vil mange, Fred kun faa. Vis, saa Alverden ser og véd, at du vil Fred og Ærlighed! Løft over Danskens Jord og Strand dit hvide Kors for Fredens Land! Hegn om dit Hus og Hjemmets Jord; værn om det Land, hvor Dansken bor, da skal en Fredens Dag igen du møde Fjenderne som Ven. Fredlys din Jord, Du danske Mand. bevar vort Folk og Fædreland.

ANDERS W. HOLM.

(Af: »Fredlys din Jord«).

Axel Juel.

!5

Genforenings-Festspil — m. m I Ç 2 I

B l i v e r j e g gift? Et Bureau for Orakelsvar. 50 Kr. for et »Horoskop«. 22. Januar. Skoleryttersken Caspari di Miranda's Mand Albert von Jessen er sat under Tiltale for Over­ trædelse af Straffelovens Spaa-Paragraf. Albert von Jessen har paa Amagertorv star­ tet et astrologisk Bureau * Urania«, som siden August 1920 har samlet et stort Klientel. Spaamanden forklarede i Gaar i Retten, at han i August i Fjor havde faaet 9 Timers Un­ dervisning i Astrologi af Astrologen, Forfatte­ ren J. I. Kronstrøm, Okkultismens mest frem­ ragende Repræsentant i Danmark. Albert von Jessen forsøgte sig derefter paa egen Haand. Taksterne- var: Almindelige Oplysninger 5 Kr. — Orakelsvar 5 Kr. — Ægyptiske Kabaler 5 Kr., og endelig det fineste af alt: Horoskopet, som kostede 50 Kr. Der var 3 Spørgsmaal, som gik igen, naar der skulde gives Orakelsvar, forklarede Spaa­ manden. Kunderne spurgte først: Bliver jeg gift? Oraklet svarede: Det kommer an paa Dem selv. Dernæst: Kommer jeg ud at rejse? Orak­ let: En Rejse vil være fordelagtig for Dem. Sidste Spørgsmaal: Hvorledes bliver min Skæbne i det hele taget? Oraklet: Det kommer an paa. om De handler med Forstand. — Ih du forbarmende, sikke noget Vrøvl, udbrød Dommer C. E. Nielsen. Om Horoskoperne oplyste Hr. Jessen, at de var udregnet af Hr. Kronstrøm, som fik 25 Kr. for hvert. Derefter førtes Kr. Kronstrøm som Vidne. Han indrømmede, at han havde givet Albert von Jessen Blanketter med Tekster til Orakel­ svarene, men han hævdede, at Hr. Jessen havde blandet dem sammen. Hr. Kronstrøm indrømmede ogsaa, at Horoskoperne var stillet af ham, men, erklærede han: — Jeg vidste ikke, at Jessen vilde drive systematisk Forret­ ning med dem. Til Slut indrømmede Albert von Jessen, at han havde startet et Ægteskabs­ bureau for rige Mennesker paa Baggrund af Horoskoperne. Den første Natflyvning. Alle vore Militærflyvere var oppe i den sorte Himmel. 11. Februar. I Aftes foretog Militærflyverne de første Natflyvningsøvelser. Inde i Byen stod Folk stille og lyttede til Propellernes Snurren, kun de fær­ reste fik Øje paa de to smaa Stjer­ ner, der sejlede rundt i Himmel­ rummet. Naturligvis er det ikke svært at flyve, naar Maskinen først er oppe. Trafiken er jo ikke stor i Luften paa den Tid af Døgnet, men det vanske­ lige ligger i at lande. Det var det, der skulde forsøges i Aftes. Premier­ løjtnant Botved var den første, der gik op. Han slog et Slag ind over Byen og landede saa i Skæret af nogle Projektører, medens Mester Nielsen affyrede sinLyspistol. Baade Hansen, Bjarkov, Larsen, Sørensen, Erlind, Møller, Arlyng og Herschend foretog vellykkede Mørkeflyvninger.

1 Gaar viste de første Pølsevogne sig paa Københavns Gader. Foreløbig er der kun seks Vogne med hver 1500 Pølser. De koster 25 Øre Stykket — med Sennep. Et Rundstykke kan erhverves for en 5-Øre. H e lg e R o d e s G en fo ren in g s -F e s tsp il „M o d e ren “ paa Det k g l. Teater . 31. Januar.

og der var stor Fantasi over hans Sang »Hadet er det stærkeste«. Stort Bifald vakte ogsaa de to Sange: »Som en rejselysten Flaade« og »Prinsesse Tove af Danmark«. Forestillingen modtoges med meget stærkt Bifald.

Helge Rodes »Moderen«, som i Af­ tes havde Première paa Det kgl. Te­ ater, er et Eventyr-Festspil om »en savnet Datter, dybt begrædt«, der er kommet frelst tilbage, for at bruge Henrik Pontoppidans Ord. Helge Rode har i rigt Maal benyttet den Frihed, som en Eventyrdigtning til­ lader. Fantasi og Virkelighed, Patos og Narreri, høj Lyrik og jævn Hver­ dagsagtighed skifter i Stykkets 8 Afdelinger. Der var Scener af den reneste, mest harmoniske Himmel­ klang, og Scener, hvor Helge Rodes skønne Lyrik kvaltes af det malede Lærred, Rørn med paasatte Engle­ vinger, Teaterskæg og andre Rekvi­ sitter. Digteren understøttedes til Gengæld Gang paa Gang af Carl Nielsens smukke, naturlige, ofte prægtige Musik. Som Moderen sagde Fru Hennings sine Replikker med den hjertegrebne Højhed, der fordredes, og Sønnens (Tavs Neiiendams) Afskedmed hende blev et af Eventyrets skønneste Bil­ leder. Skjalden, der drager ud for at finde Haab og Tro, spilledes smukt og mandigt af Svend Methling. Johan­ nes Poulsen gengav Narrens Ord med den rette Bitterhed og Beskhed.

Betty H ennings som M oderen.

i 6

Bokser-Begejstring, Guldaldersal m.m. 1921

Fra den store Bokse-Opvisning i Idrætshallen, hvor Carpentier boksede med Levinsky. Salen var fyldt til sidste Plads og der var stormende Begejstring for den franske Mesterbokser.

Februar. Elith Reumert holdt Indvielsestalen, og Censor P. A. Rosenberg hyldede Lars Mathiesens Minde. Efter Bordet dansedes der Natten igennem i den nye, smukke Sal, hvor Guldalderens Digtere hænger i Olie paa Væggene som tavse Vidner til en ny Tids Ud­ foldelse af Livsglæde. En General, en Læge og et anonymt Brev. En pudsig Affære, der løb ud i Sandet. 20. Februar. Dr. med. Axel V. Neel har anlagt Sag mod Generalmajor Louis Nielsen, fordi denne har faaet ham afskediget som Reservelæge i Hæren. Chefen for Generalstaben modtog for nogen Tid siden et anonymt Brev, skrevet med Blyant og underskrevet »Flere Landarbejder e« Brevet er sat i Forbindelse med et Besøg, som Generalerne havde aflagt i Frihavnen. 1 Brevet staar bl. a.: »Hvis De og andre Generaler har saa megen Interesse for Arbejdet i Havnen, saa smid De Deres guld- og sølvbehængte Uni­ form og det andet Dingeldangel, De er behængt med, og træk i Arbejdstøjet, saa bliver der nok ogsaa Plads og Brug for Deres Arbejde for saa vidt De da kan udføre noget virkeligt nyttigt Arbejde, for det at være General kan man vel næppe kalde særlig samfundsnyttigt .« Generalmajor Louis Nielsen boede paa det Tidspunkt i en Villa, tilhørende Dr. Neels Hu­ stru, som gentagne Gange havde søgt Leje- maalet hævet. Nu fik Generalmajoren den Ide, at Brevet skyldtes Dr. Neel, og efter at Skrift- eksperter havde afgivet Erklæring, sendte Ge­ neralmajoren et Brev til Dr. Neel, der endte med: »Jeg bevidner Dem min største Foragt « og iøvrigt indeholdende Meddelelse om. at Brevet i fotografisk Reproduktion vilde blive sendt Lægeforeningen, Hærens Lægekorps og Politiet. Generalmajoren opnaaede kun at faa For­

Bokseren Carpentier henrykker København. 26. Den berømte franskeBokser Georges Carpentier besøgte i Gaar Køben­ havn. Carpentier var under Verdens­ krigen Flyver, og det var i denne Egenskab, han i den tidlige Morgen­ stund hyldedes af fire danske Fly­ vere, Bjarkov, Foltmann, Rasmussen og Sørensen, som kredsede hen over Færgen fra Helsingborg og kastede en Syrenbuket ned til Carpentiers Hustru. Ved Ankomsten til København blev Carpentier modtaget af flere Tusinde Boksebegejstrede. Om Aftenen gav han en Opvisning i Idrætshuset. Særlig imponerende var den franske Mesterbokser i de to Omgange, han boksede med Bat- ling Levinsky. Et saa forrygende Tempo er aldrig set i en dansk Boksering. Folk var ellevilde. „G u ld a ld e r s a le n “ in d v ie s . 22. Februar. Da Lorry Feilberg havde skabt »Riddersalen« og »Drachmann- Kroen«, købte han Naboejendom­ men, hvor Lars Mathiesen i sin Tid residerede. Det var hans Agt her at indrette et Etablissement med Min­ der fra vore Guldalderdigtere, men Lorry døde, inden han fik realiseret sin Plan. Nu er hele Komplekset overtaget af Sagfører Valdemar Niel­ sen, som har ført Lorrys Idé ud i Livet, og i Aftes indviedes saa »Guld­ aldersalen« ved en vellykket Fest­ lighed, hvor mange prominente Kø­ benhavnere var til Stede. Skuespiller

nærmelserne mortificerede, men maatte betale 800 Kr. i Sagsomkostninger. Dr. Neel gik fri af Beskyldningen for at have skrevet det ano­ nyme Brev, men opnaaede ikke at faa omslødt Afskedigelsen. „Tulle“ paa Raadhuspladsen. Krigsaarene satte Fart i Gadesalget af Aviser, og »Avismanden« er nu indgaaet som en uund­ værlig Figur i Gadelivet. Det er dog en »Avis­ kone«, der er Indehaver af den største Popu­ laritet. Hvem kender ikke »Tulle« paa Hjørnet af Raadhuspladsen og Frederiksberggade? Der er Bredde og Humør over »Tulle«, naar hun i Farten slaar en Sludder af med Kunderne.

»Tulle« i Funktion ved B. T .-H jornet.

l 7

København som international Teaterby 1921

Marts. T re af Scenekunstens største Ver­ densnavne staar i disse Dage paa københavnske Teaterplakater: Reinhardt med Iscenesættelsen af Offenbach-Operetten »Orfeus i Un­ derverdenem paa Casino, Feraudy med sit Gæstespil paa Betty Nansen- Teatret, og endelig Moissi med sin Optræden i Hilmar Clausens ny- aabnede Cabaret »Bonbonnièren« i Industribygningen. Tysklands mest særprægede Kunst­ ner Alexander Moissi er med sin Op­ læsning af Goethes »Faust« og Ver- haerens »Novembervind« en Ople­ velse, og Frankrigs store Skuespiller Feraudy har begejstret det køben­ havnske Teaterpublikum med bl. a. »Den Gerrige«. Til Efteraaret giver Feraudy med sine Kunstner-Kamme­ rater fra Théâtre Français et Gæste­ spil paa vort kgl. Teater.

M oissi fotograferet paa Bastionen paa K ron­ borg, som Tysklands frem ragende Hamlet- Frem stiller har besøgt.

Feraudy, Théâtre Français berøm te M olière- Skuespiller, m ødte forleden D ag op foran Det kgl. Teater med en Kæm pe-Laurbæ rkrans, som han nedlagde foran den danske M olière, L u d­ vig H olbergs Statue. Feraudy udtalte: Jeg er stolt og lykkelig over som M oliéres Landsm and at skulle tolke ham i den store H olbergs By.

Scene af »Orfeus* i Reinhardts Iscenesættelse paa Casino. 5. Marts. Casino oplevede i Aftes en af sine største Aftner med Førsteopførelsen af Offenbachs Operette »Orfeus i Underverdenen« i Max Reinhardts Pragt-Iscenesættelse. Skaarup havde givet den berømte tyske Scene­ instruktør frie Hænder m. H. t. Ud­ styr og Opsætning, og i denne over- daadigt kostbare Ramme lyste Rein­ hardts Geni med enRigdom af straa- lende Paafund. Han havde hekset med Casinos Skuespillere og stemt dem sammen i et Rrus af festligt Hu­ mør. Man mindes Gudernes Opvaag- nen, Gallopaden fra Scenen ned over Tilskuerpladsen og Orgiet til sidst med Fandens Oldemor som Midtpunkt. Da Tæppet faldt for sidste Akt, blev Reinhardt fremkaldt i Spidsen for hele Personalet.

Max Reinhardt under en P røve i Casino paa »Orfeus*. Til venstre sidder Biering-Petersen, Casinos Kapelm ester og Direktør.

1 8

Grønlænder-Opera ~~ Atom-Institutet 19 21

Hakon Børresens Grønlænder- Opera „Kaddara" paa Det kgl. Teater.

Scenebillede fra »Kaddara«: til højre Tenna Frederiksen som Grønlænder- inden Kaddara. Pyroman sætter Ild paa en Tømmerplads. Et Kæmpebaal paa Tesdorphsvej. 20. Marts. En Pyroman har sent i Aftes antændt Kø­ benhavns Tømmerhandels store Oplagsplads ved Tesdorphsvej. Stormen fik Ilden til at brede sig med vældig Hast over den 2600 Kva­ dratmeter store Tømmerplads, der i Løbet af kort Tid forvandledes til et Kæmpebaal, et af de største Byen nogensinde har set. Brandvæsenet stod i Virkeligheden magtesløs overfor det mægtige Flammehav. Brandskæret kunde ses viden om, og i Nattens Løb samledes Tusinder af Mennesker i Kvarteret omkring Tesdorphsvej for at se paa det gigantiske Baal. En ung Mand, der tidligere har haft Arbejde paa Tømmerpladsen, er bleven arresteret og har tilstaaet at have paasat Branden af en uimodstaaelig Trang til at se Ild.

Poul Wiedemann (i Midten) danser Fangst-Dansen, til venstre for ham Ingvar Nielsen, til højre Ragnhild Broe og (liggende) Lilly Lamprecht. 17. Marts. TNet kgl. Teater fik i Aftes en vel- l y fortjent Sukces paa den grøn­ landske Opera »Kaddara«, af Forfat­ teren Dr. Norman-Hansen ,og Kom­ ponisten Hakon Børresen. Børresens Musik er farverig og melodiøs og il­ lustrerer karakteristisk de brogede grønlandske Folkelivsbilleder. Scene­ instruktøren Hr. Julius Lehmann har med Dekorationer og Optrin en ikke ringe Andel i Æren for Aftenen. Ogsaa Udførelsen bidrog væsentlig til det gode samlede Resultat, først og fremmest Hr. Wiedemann, der af sin Grønlænder havde skabt en saare karakteristiskSkikkelse; hans Fangst­ dans i andet Billede var en drama­ tisk Ydelse af Rang. Frk. Tenna Fre­ deriksen og Fru Lilly Lamprecht, Herrerne Per Biørn og Ingvar Niel­ sen ydede ogsaa i Sang og Spil det fortræffelige.

4. Marts. I Gaar indviedes paa Blegdamsvejen Universitetets Institut for teoretisk Fysik, populært kaldet Atom-Institutet, hvis Grundlægger og Leder er den kun 35 Aar gamle, allerede verdensberømte Videnskabsmand Prof. Niels Bohr. Her ses Prof. Bohr (i anden Række yderst til højre) sammen med sine Medhjælpere paa Institutet.

*9

Økonomisk Krise —Fald og Falliter 19 2.1 Priserne falder - ! Direktør Max Ballin skudt sig!

26. Marts. Direktionen for Kjøbenhavns Diskonto- og Revisionsbank Udsendte i Gaar Meddelelse om, at Bankbogholder Emil Westergaard var blevet arresteret i Luzern i Schweiz som sigtet for at have bedraget Banken for 7—800.000 Kroner. Bankbogholder Westergaard er 40 Aar gam­ mel. Bankdirektør Hassing-Jørgensen udtaler, at man ansaa Westergaard for at være en rig Mand, ingen nærede Mistanke til ham. 27. Marts. Umiddelbart efter Fængslingen er Wester­ gaard afgaaet ved Døden, antagelig som Følge af et Hjerteslag. 22. April. Bestyrelsen for »Raadvaddam Fabriker« har paa Grund af Tidernes Ugunst ikke set anden Udvej end at lade Selskabet træde i Likvi­ dation. Det samlede Tab udgør 2.665.000 Kr. Fabrikerne overtages derefter af »Scania vabis«. Grand a f økonomisk Sammenbrud. 2-Tiden skudt sig i sin Villa paa Biilowsvej 14B. Efter Frokost havde Tjenestefol­ kene forladt Villaen, Fru Ballin var ledsaget af sin Datter, Fru Ellen Saurbrey, gaaet ud for at spadsere i Frederiksberg Have. Da Fru Bal­ lin ved 4-Tiden vendte tilbage, fandt hun sin Mand liggende i Badeværel­ set med gennemskudt Tinding. Pi­ stolen. som var af meget lille Ka- liber, laa paa Gulvet. Redningskorpset transporterede den bevidstløse, men endnu aan- dende Direktør Ballin til Frederiks­ berg Hospital. 13. April. I Gaar Morges døde Direktør Max Ballin uden at være kommet til Be­ vidsthed. Aktiekapitalen tabt — mange ruinerede. Direktør Ballins Selvmord maa ses paa Baggrund af hans store og omfattende Virksomheds økono­ miske Sammenbrud. Ved Sammen­ slutningen i 1918 af en Række Fa­ briker og Firmaer indenfor Læder­ branchen udvidedes »Ballin & Søn­ ner« til en Aktiekapital paa 27 Mill. Kr., der nu menes fuldstændig tabt. En stor Mængde private Folk lider meget følelige Tab. (»Ballin & Søn­ ner« er senere bleven rekonstrueret og fortsat.) Den økonomiske Krise. 2. Februar. »Odense Skibsværft« har i Gaar paa en ekstraordinær Generalforsamling vedtaget at træde i Likvidation. Langt den største Del af Aktiekapitalen ‘ /s Mill. Kroner er tabt.

Et opsigtvækkende Selvmord paa 11. April. Den meget kendte Forretnings­ mand, Lederen af det gamle Gar^ veri- og Læder-Firma, Direktør Max Ballin har i Gaar Eftermiddags ved

Økonomisk Krise

— fortvivlede Forhold — Falliter og Arbejdsløshed.

Forrige Aars Højkonjunkturer med et svimlende Prisniveau er med katastrofal Hast afløst af et Pris­ fald, der har udartet sig til en for­ uroligende økonomisk Krise. Fald i Aktiekurser, Nedgangen i Værdien af Landbrugsprodukter, Formind­ skelse af Handel og Omsætning, og en stadig Stigning i Arbejdsløsheden præger dette Aars første Maaneder under Krigsforholdenes Afvikling. Fra alle Sider raabes der paa Spare-Foranstaltninger og Nødven­ digheden af Lønnedsættelser. Alt imedens de under Krigen saa hastigt opblomstrede »Selskaber« nu bryder sammen, skabt som de er paa den løseste Spekulation. Det er dog ikke blot disse usunde Krigsforetagender, der forsvinder og river deres Stif­ tere og Med-Spekulanter med i Fal­ det, ogsaa gamle, grundfæstede Fir­ maer er ude for store Vanskelig­ heder i en Tid, hvor intet mere sy­ nes sikkert. Og vi staar endda kun ved Be­ gyndelsen. * 1. Januar. »Dansk Assurance Compagni«, et Datterselskab af »Dansk Genforsik­ ring«, er kørt fast. Aktiekapitalen paa 6 Mill. Kr. er tabt. * 8. Januar. Aktieselskabet »Nordisk Bank« har standset sine Betalinger. Af Aktie­ kapitalens 5 Mill. Kr. er 30 pCt. i Be­ hold, og der er Dækning for alle Indlaansmidler.

Direktør Max Ballin.

Paa Strandvejen — lige fra København til Helsingør — ser man nu Skilte med »Til Salg« paa mere end liveranden Villa. For blot nogle Aar siden er disse Villaer købt i dyre Domme af vore »nye Rige«, som nu er fattige.

20

Græsk Teater i Spøg og Alvor paa Scenen og Katedret 1921 Sku esp ille r Rost ru p b liv e r Doktor. 20. Marts.

Forfatteren, Skuespiller Egill Ro­ strup forsvarede i Gaar sit Dispu­ tats-Arbejde for den filosofiske Dok­ torgrad: »Den attiske Tragoidia i theaterhistorisk Belysning«. Den nye Doktor, som ikke har nogen Em­ bedseksamen, har faaet speciel Til­ ladelse til at erhverve Doktorgraden, fordi han allerede har forfattet et Par udmærkede videnskabelige Af­ handlinger, »Oxyrhynchos Papyri III« (1915) og »To danske gaade- fulde Skuespil fra det 17. Aarhun- drede« (1919). Opponenter var den lærde Græ­ ker, Prof. J. L. Heiberg og den ikke mindre lærde Prof. Vilh. Grønbech. Tilhørerne forstod næppe meget af, hvad der blev sagt, for Rostrups Bog bestaar i Hovedsagen af klas­ siske Tragedie-Citater, og han ci­ terer udelukkende paa Græsk! Men det generede naturligvis ikke de to Opponenter. Dr. Rostrup vandt sin akademiske Grad med Ære og hyl­ dede tilslut Universitetet i smukke og ærbødige Ord.

Fra Rostrups Disputats i Universitets-Annekset. Paa Katederet ses Dr. Rostrup, föran ham Opponenten Prof. J. L. Heiberg.

Phi-Phi - en uartig og mor­ som fransk Opertte.

A lstru ps bedste Sang i „ P l i i -P h i“. Jeg ta’er nu altid Kvinden stykkevis, der nemlig ingen større Lykke gi’s end at ta’e de smaa Portioner i Portioner, enten det er Piger eller Koner. Som Billedhugger jeg jo nemt del har, hos den ene kun jeg Armen ta’er, hos den anden ta er jeg Barmen bar, hos den tredie hugger jeg kun Ryggen . i den fjerdes Favn jeg finder Lykken. Thi hvad den ene mangler, — det har den anden. Ja det tror Fanden, den anden har. En er fyldig, en anden knokkelmager. En uskyldig, en anden — hvadbehager. Og dog den ene og den anden

21. April. »Scala« havde i Aftes Première paa Pariser - Operetten »Phi-Phi«, en dri­ stig, men elegant Forestilling, som blev modtaget med stærkt Bifald. Mu- siken af Christiné og de fikst tourne- rede Viser gjorde stor Lgkke. Straa- lende var Carl Al­ strup som Phi-Phi, skøn at skue Kiss Andersen somMme Phidias, og Liva Weel tog Folk med Storm som Aspa- sia. Det Hele var saa let og behæn­ digt og muntert, at alle morede sig, og ingen tog For­ argelse, selvom man fandt det ri­ meligere, om »Phi- Phi« havde hed­ det Fy-Fy!

kan nok bedaare Manden. Ja, jeg ved Fanden ikke,

hvori det ligger, det dikke-dikker dog her.

En Scene fra »Phi-Phi« paa Scala: Liva W eel som Aspasia og- Carl Alstrup som Billedhugger Phidias.

21

Tagore kommer — Knud Rasmussen rejser 192.1

Maskeret Røver bryder ind hos Politiinspektøren. 22. Maj. Enmaskeret og bevæbnet Røver ud­ plyndrede i Gaar Nat Politiinspektør Buchs Lejlighed. Politiinspektøren fortæller, at Røveren kom ind i Fa­ miliens Soveværelse mellem Kl. 3 og 4 om Morgenen, han var høj og slank, Ansigtet var halvvejs dækket af en sort Maske. I den ene Haand havde han en spids Brødkniv, i den anden en elektrisk Lommelygte. Han bøjede sig over mig og sagde: Skynd Dem. Tegnebogen. Eller jeg stikker Dem ned. MinHustru, der var vaag- net, sagde: Gaa ud af Værelset, Mand, det er sidst paa Maaneden, her er ingen Penge. Manden truede imidlertid kraf­ tigere. Han fægtede med Kniven og raabte: For sidste Gang! Tegne­ bogen! Eller De er dødsens. Da min lille Datter begyndte at skrige, gav jeg ham Portemonnæ og Tegnebog, og han forsvandt med 400 Kroner i Udbytte. Kniven var vor egen Brød­ kniv. Politiet har hidtil forgæves søgt efter den dristige Røver. Aldrig mere Brev om Søndagen. 24. April. Nobelpristageren, den berømte in­ diske Digter og Filosof Rabindranath Tagore kom i Gaar til København, hvor en uoverskuelig Menneske­ mængde gav ham en begejstret Vel­ komst paa Hovedbanegaarden. Det var med Nød og næppe at hans Forlægger Povl Branner og Forlagets litterære Konsulent, For­ fatteren Kai Friis Møller, fik den be­ rømte Gæst lodset gennem Men­ neskehavet. 24. Maj. Tagore vækker Opsigt overalt, hvor hans hvide Profetsldkkelse viser sig. Tagore har besøgt Høffding paa Carlsberg og talt i Studenterforenin­ gen, hvor Studenterne bragte ham Fakkeltog, og i Gaar holdt han Fore­ læsning paa Universitetet. Der var sort af Mennesker paa Frue Plads, da Tagore kom ud fra Universitetet, og her holdt han en Tale til Folke­ mængden, idet han rettede en Tak til Københavnerne for den Hjerte- ^hed, hvormed de havde budt ham

Films-Ekspeditionens Afrejse til Grønland: fra venstre Fotograf Rimmen, Peter Freuchen med sin lille Datter, Filmsdirektør Schnedler-Sørensen, Skuespiller Carl Hildebrandt og Knud Rasmussen. Ikke mindre end tre Grønlands-Ekspeditioner, to videnskabelige og en for at filme. 16. Maj.

1 Dag omdeles Posten for sidste Gang paa en Søndag. Før Krigen var der i København 7 —8 daglige Ombæringer og en Søndagsbudgang, som særlig glædede Handelsstanden og de Ny­ forlovede. Nu er der Hverdagsombæring 3—4 Gange daglig — og ingen om Søndagen! Den indiske Filosof Rabindranath Tagore hyldes og fejres som en Fyrste i København. 22. Maj. vel, hvor Skibet møder Peter Freu­ chen med Filmsekspeditionen. Der­ fra fortsættes til Godthaab med An­ komst 1. Juli. Her skal Skibet møde Knud Rasmussen og de øvrige Del­ tagere i hans videnskabelige Ekspe­ dition, som føres helt over paaNord­ amerikas Kyst.

I Gaar afrejste med Kryolitskibet »Fox II« den første Filmsekspedition til Grønland. Den bestaar af den kendte Filmsdirektør Schnedler-Sø­ rensen, Peter Freuchen og Skuespil­ ler Cari Hildebrandt. Det er Hr. Schnedler-Sørensens Hensigt pr. Motorbaad at sejle fra Ivigtut til Godthaab og dér gaa om­ bord i Knud Rasmussens »Søkon­ gen«, som vil indtræffe til den Tid. Filmsekspeditionen tager med til Kap York og Thule og rejser saa, efter at Knud Rasmussen og de andre Deltagere i Grønlandsekspe­ ditionen er landsat, til New Found- land, hvorfra der fortsættes til New York. I November ventes Ekspedi­ tionen at være tilbage. Hr. Schned­ ler-Sørensen vil optage to Films, en, der viser Naturen i Grønland, en anden, der skal fortælle lidt om Grønlændernes Færden. Samtidig rejste Nationalmuseets videnskabelige Ekspedition, bestaa- ende af den unge Videnskabsmand Dr. Nørlund og Kolonibestyrer Jo­ han Petersen. Dr. Nørlund vil søge at finde Spor af de gamle Nord­ boere i Grønland; der skal foretages en Række Udgravninger ved Her- jolfsnæs. Knud Rasmussen starter. 28. Maj. I Gaar afsejlede saa Knud Ras­ mussens Skib »Søkongen« til Nanar- talik med hele Udrustningen til den femte Thule-Ekspedition. Fra Nanar- talik gaar »Søkongen« til Kap Far-

Tagore paa K øbenhavns H ovedbanegaard. Til højre ses Forfatteren Kai Friis M øller.

Velkommen.

22