S_Københavnerliv_1920-1937

Hvad man taler om i Aarets første Uge 1922

Alstrup spiller „Kean" paa Casino tiljublet af Publikum, nedsablet af Kritiken. D en store Sensa­ tion i T eater­

Det er næppe nogensinde sket, at et T eater h a r m aattet lukke, fordi en Skuespiller nægter at spille vi­ dere. Men Dir. Skaarup føjede atter Alstrup. Der gik det meste af en Uge, hvori Alstrup bestemte sig til at trodse den ugunstige Kritik, og i Af­ tes stod han saa atter paa Scenen som »Kean« i det overfyldte Casino. Da Alstrup kom ind i første Scene og bukkede, brød der et mægtigt Bi­ fald frem, som varede i flere Minut­ ter. Alstrup blev staaende med bøjet Hoved, indtil Stormen havde lagt sig. Hans Spil v ar i Begyndelsen no­ get tvungent, men blev efterhaanden mere og mere frit, næ ret af den Ven­ lighed, hvormed Publikum mødte ham. Da man i 2. Akt kom til Repli- kerne om den ondsindede Presse, stampede Publikum i Gulvet og raabte: — Det er hørt! Den aflyste Forestilling - Alstrups Vægring - og Genoptræden. 5. Januar. ren en stormende Modtagelse, blev Alstrup Dagen efter ilde medtaget af Kritiken. Resultatet blev et nervøst Sam­ menbrud for Hr. Alstrup, der næg­ tede at spille, og Folk maatte Anden- Aftenen, hvor Teatret var udsolgt, gaa forgæves.

verdenen blev Al­ strups Optræden i A lexandre Dumas’ Folkekomedie »Kean« paa Casino. Det h a r længe væ­ ret en offentlig Hemmelighed, at den fejrede Revy- Komiker, Manden, d er som ingen an ­ den spiller paa Kø­ benhavner-Lunet, kort sagt Carl Al­ strup, er led og ked af at spille Re­ vy, og at hans Hu staar til »den rig ­ tige« Komedie, Ka- raktérfrem stillin- gen. Alstrups Pri- vatforpstilling paa »Scala«, hvor han spillede et P ar Ak­ ter af Shakes­ peares »Othello«,

Alstrup som »Kean« paa Casino.

atter bøjede Skaarup sig, og Alstrup spillede »Kean« paa Casino paa Aarets sidste Teateraften. Det gik galt. Al den megen Snak i Forvejen om, at Alstrup foragtede Revyens Klovnløjer, som hele Byen havde til­ jublet ham for, havde p ræ pareret Stemningen imod den ellers saa po­ pulæ re Skuespiller. Det var, som om Kritiken nu vilde slaa fast, at Al­ strup burde blive »ved sin Læst«. Skønt Publikum beredte Skuespille­

var saaledes et Forsøg i denne Ret­ ning. Men her v ar Offentligheden og K ritiken udelukket, det Hele var en p rivat Opførelse, nærmest en Gave fra den generøse D irektør Skaarup til hans forkælede og forgudede Første-Kraft. Alstrup faar nervøst Sammenbrud og nægter at spille videre. Men nu vilde Alstrup altsaa frem i Rampens Lys med en rigtig Rolle,

D e to gam le Fodgænger-Jernbroer o v e r det gam le Jernbaneterræ n m ellem G yldenløvesgade og Skt. Jørgens Sø er nu bleven spæ rrede, o g to Arbejdsm æ nd — en til h v er B ro — er gaaet i Gang m ed N edrivningen. D et varer altsaa noget, inden de h elt forsvinder. H er ses B roen n æ rm est ved B yen , bagved sk im tes Søpavillonen.

32