S_Københavnerliv_1920-1937

1922

Et litterært Braavallaslag

Henning Kehler og Johs. V. Jensen tager et drabeligt Livtag! Kritik. 25. Oktober.

ligning med Vilhelm Andersens va- somotoriske Lykkefølelse, som han afspejler paa ufortjente Ting, den danske L itteraturs Elsker, ghm rer Hans Brix jo ved sin fuldkomne Sterilitet og Ynkelighed ___ « Til Henning Kehler siger han: »Himmerlands Tyr antager han, jeg h a r studeret paa et Dyrskue, By­ høvlen, som formodentlig aldrig h a r kendt anden Okse end den, man slaar for Panden paa Dyrehavsbak­ ken. At jeg er opfødt mellem K rea­ turer, en Dyrlæges Søn, og h a r stu­ deret Zoologi, er ham intet, han véd end ikke, hvad vi snakker om ___ Norne-Gæst »en komisk Rundrejse­ figur« — lavkasteagtigt sagt, en Stakkels Uvidenhed om vore Fædres S jæ l!!« »Resumé: Henning Keh­ ler vilde ride sig en Tur paa Hel­ hesten. En Bragen hørtes, Ild stod ud af Stenbroen, og ned kom Keh­ ler. Helhesten skrød.« Endelig er der endnu et P ar Ord om »den Harald Nielsenske Sadis­ me« og om »Poul Levin, der altid, altid messer om Bøger«, men h a r en særlig Evne til at tie Folk i h j e l ___ Kritik af Kritiken af Kritiken. II. December. Henning Kehler indleder med at skrive: »Lidenskab er godt; Beherskelse er heller ikke til at kimse af« og fo rt­ sætter: »Sagen gælder et Syn paa Kritiken, i hvilket der er m indre Ballon og mere Styrbarhed, end Til­ fældet var hos vor cimbriske Gas­ mester. I den Hensigt vil jeg frem ­ sætte nogle utidsmæssige og uhyste­ riske Betragtninger over Boganmel­ delse og Kritik.« Efter en meget saglig og nøgtern Udredning slut­ ter Kehler med at advare mod »et stort Antal Digteres højeste Lyst: at komme til at anmelde hinanden ef­ ter alle Rosekunstens Regler« og slutter: »Anmeldelserne er en Sag mellem Anmelderne og Publikum. Kritiken staar kun til Ansvar for sig selv og Læserne«.

»I »Politikems Kronik anmelder Henning Kehler Johannes V. Jensens Bog »Cimbrernes Tog« og begynder saaledes: Af Sindets og Stoffets Overflod h a r Johannes V. Jensen digtet et nyt Bind til sit store prosafortæ llende Udviklingsepos, som efter Planen afsluttedes i F jo r med Bogen om Christopher Columbus. Man forstaar saa vel, at han ved at se sig tilbage h a r maattet opdage og føle Savnet af Cimbrerne, disse gamle Himmer- lænder og Jyder, hvis historiske Folkevandringstogt er hele Værkets Vision i kort og k lar Anskuelighed. P aa en Maade for deres Skyld gik h an jo ud paa »Den lange Bejse«, som ogsaa kan opfattes som en be­ læ rende Fremstilling sub specie æternitatis, under poetisk S tjerne­ lys, af hin jyske Bevægelse, der for nu godt en Snes Aar siden var til lokal Morskab mellem »Hesten og Halmtorvet«. Sagligt og med mange anerken­ dende Ord om taler Kehler Bogens første Del og skriver saa: »Derimod er det sidste Afsnit, To­ get, gennemgaaende daarligt . . . Om Bogens Komposition skal iøvrigt ikke siges mange onde Ord. »Roma­ nen« i den er saa tynd, at den næppe undgaar at blive filmatiseret og opført med Musikledsagelse. Idet Norne-Gæst nu helt er gaaet over til at blive en let kom isk Rundrejse­ figur ___ « Kritik af Kritiken. 1. November. I Politikens Kronik gør Johannes V. Jensen op med den litteræ re K ri­ tik herhjemm e og indleder saale­ des:

Jensenius Fremstilling- (i Blæksprutten) af den litterære Fejde: Johs. V. Jensen som Helhesten, der trækkes i Halen af H enning Kehler. T. v. Vilh. Andersen, under H elhesten Hans Brix, t. h. H elge Rode og Poul Levin. »Gaar man til Barber, maa man fatte sig paa hans Selskab, udholde at blive berørt og sæbet ind af en Mandsperson; man faar aande i Velbehageligheden af den Menne­ skelugt, der udgaar af hans Æ rmer . . . . Skriver man Bøger, maa man tage Anmeldelserne; ved Bestillin­ gen hænger nu én Gang Offentlig­ hed med samt dens Sødme.« Derpaa følger en Kritik af Hen­ ning Kehlers Bog: »Kronik og K ri­ tik«; »Hævnakten fra min Side skal have Form af en Anmeldelse af den. Han h a r skrabet mig, af mig skal han skrabes, god dansk litteræ rpole­ misk Tradition« ___ »Hele Skrift­ stykket (»med Kongen til Dybbøl«) er ilde udseende og er en Celluloidblomst af den Slags, Hvermand h ar m aat­ tet stikke i Frakkeopslaget i disse rørte Aar, Henning Kehler, som el­ lers er en taareløs Thøk, ogsaa. Her m inder han ganske paradoksalt om Danmarks Balder, Helge Rode, hvem han andet Steds i Bogen revser for den pinlige antisemitiske Hoste i et Stykke af denne selvudnævnte Luft- aand, der h a r bekendtgjort, at han gaar med sit Hoved i Skyerne, men som heldigvis er saa lang, at Fødderne n aar Jorden, paa hvilken han er en ganske udholdende Stræ­ ber.« Om Hans Brix hedder det: »Til et gennem mange Aar bevaret Nag h ar han Grund, jeg kildede ham under Platfoden en Gang I Sammen­

Henning Kehler.

Johs. V . Jensen.

51