S_Københavnerliv_1920-1937

Ebberød Bank — og Kaper i Kappe 1923 Frederik Jensen i „Ebberød Bank". ster? Fordi deres Hjerter endnu ikke er blevet genfødt.« Og Fruen slutter med at sige:

20. Januar. Frederik Jensen gør for Tiden stor Lykke i David-Copperfield- Filmen, som A. W. Sandberg h a r sat i Scene. F rederik Jen­ sen h a r ikke længe vist sig paa Scenen. Han h ar længe øn­ sket at faa en ny Op­ gave paa Teatret, og med den Dickenske Filosofi, han h a r til­ egnet sig, trøstede han sig i Ventetiden med den optimistiske Micawbers »Noget vil vise sig!« I Aftes fik han ende­ lig en ny Opgave som Skrædder og Bankdi­ rek tør i Nutidskome­ dien Ebberød Bank. Prem ieren blev en Oplevelse ved F rede­ rik Jensens straalen- de Spil. Hans F o r­ vandling fra den for­ hutlede Lappeskræd­ der til den stortalen­ de Bankdirektør, der betaler 8 pCt. for Ind- laan og kun tager 4

». . . saa vil jeg paa Forhaand sige Dem, at min Medvirken i Skuespil, Oplæsning eller Film er qanske ude­ lukket . . . med hjertelig Hilsen Anna Larssen Bjørner.« Noter og Nyt. Et Forlydende gaar ud paa, at Dagmarteatret vil blive omdannet til Biografteater, da det er den eneste Mulighed for at finde en Lejer, der vil og kan betale den høje Leje, som Forrent­ ningen af det store og dyre Kompleks kræver. * Eks-Kejser Wilhelm har under sit Bryllup med Prinsesse Hermine ført en voldsom Kamp mod Fotograferne. Nu har han og Prinsessen ladet sig fotografere efter Brgllupet, og han har solgt Offentliggørelses-Retten til Hearst- Pressen for 5 0.000 Kr. * I Aftes Kl. 10 begyndte et nyt Kapitel i kø­ benhavnsk Telefonvæsens Historie, idet den første halvautomatiske Telefoncentral aabnedes. Skal Kaper have Kappe paa som Giftefoged? Den nye Ægteskabslov er fra Nyt- aar traadt i Kraft. Den nye borger­ lige Vielses-Sal paa Raadhuset har Martin Nyrop, som havde saa mange muntre Indfald, da han byggede Raadhuset, udstyret paa den Maade, at han over Brudeparrets Indgangs­ dør til Borgmesterkontoret lod ud­ føre i hvidt Stuk to næbbende Tur­ telduer under et Hjerte; Duerne har sat sig hver paa sin Side af en Rede med Æg. Men over Borgmester- Giftefogedens Hoved, lige for Øj­ nene af Brudeparret, finder man det samme Stukbillede, blot med den Forskel, at der i Reden ligger en hel Klynge af pippende Unger . . . Saa fint har Raadhusets Bygmester symboliseret Skriftens Ord: V o r ­ d e r f r u g t b a r e — Der diskuteres

Frederik Jensen som D irektør for E bberød Bank.

noget at tænke paa. Vil De høre, hvad jeg har tænkt? Den danske Skuespillerstand skulde og burde aldrig behøve en Henven­ delse til Offentligheden om Hjælp til nødlidende Medlemmer. Den skulde og burde hjælpe sig selv.« Efter at have omtalt, hvorledes Medlemmerne af hendes Samfund svarer Tiende af deres Indkomst og derved har kunnet rejse et Hus til 110.000 Kr. og sende 10.000 til Hed­ ning emjssionærerne, spørger Anna Larssen: »Hvorfor kan Skuespillere ikke give Tiende af deres Indkom­

pCt. for Udlaan, var fantastisk. Skrædder-D irektøren vil blive ind­ lemmet i det snart store F rederik Jensen-Galleri som en af hans bedste Figurer. Forfatterne h a r haft det eventyr­ lige Held, at deres Stykke, der egent­ lig v ar skrevet over »Skrædder- Banken« i Gothersgade, h a r faaet en større Baggrund ved Landm ands­ bankens Sammenbrud. Og Publikum var i Gaar mægtig lydhørt for en­ hver bidende og ironisk Replik om »Danmarks-Banken«. Et Brev fra Anna Larssen. Hun vil aldrig mere optræde. 2. Januar. Skuespillerforbundet h a r gennem sin Forretningsfører Hr. Valeur Fausbøll spurgt F ru Anna Larssen Bjørner, om hun ikke kunde tænkes at ville lade sig bevæge til blot en enkelt Gang at vende tilbage til Sce­ nen til Fordel for trængende tid ­ ligere Kolleger. Anna Larssen h ar svaret benægtende i et karakteristisk Brev, der begynder saaledes: »Kære Hr. Valeur Fausbøll! Jeg har med stor Interesse læst Skuespillerforbundets Medlemsblad, som De elskværdigt har sendt mig. Og denne Læsning har givet mig

iøvrigt livligt, om man skal bevilge Borgmester Kaper en Kappe til at foretage Vielsen i. — Det kan ikke forlanges, at jeg skal klæde mig om i Kjole og Hvidt, siger Borgmester Kaper, naar der midt i Kontortiden kommer et Par, der skal vies. Men da Brudeparrene ofte er festklædt, synes jeg, at en passende Dragt ogsaa er øn­ skelig for den, der foreiager Vielsen.

B orgm ester Kaper i Kappe som G iftefoged. (Blæksprutten.)

52