S_Københavnerliv_1920-1937

1927 Tre smaa Piger - og et Par Stykker til!

En Debut for 25 Aar siden. Det begynder med en Latter, det klukker og bruser ud i ét: — Jo, det er sandt, saa gammel er jeg altsaa blevet, at det paa Søndag er fem og tyve Aar siden, jeg debu­ terede! Kylle Carlsson, en hel Bys Kæle­ dægge, forlængst Fru Gudrun Fønss og agtværdig Moder til to yndige Unger, ler igen med al den Uimod- staaelighed, der bringer selve »Lyk­ kebarnet« i Erindring: — Folk maa tro, at jeg er en gam­ mel Kone. Men det er nu ikke værre, end at jeg var kun 17 Aar, da jeg debuterede paa »Casino«. Det var i Mozarts »Teaterdirektøren« — under Martinius. Det var dejligt. Jeg var jo bare saadan en dum og fjantet lille Tøs den Gang — jeg lo altid — og ad alting — ligegyldigt hvad man sagde til mig. Jeg fik en Mæng­ de Roller: »Tambourmajorens Dat­ ter« og saa »Lykkebarnet« Den sid­ ste blev jeg hængende paa. Ustand­ seligt. Det var Lykkebarnet hist og her — paa Scenen og privat. — Hvordan kom De til at hedde Kylle? — Det var Gustav Esmanns Skyld. Han skrev i en Anmeldelse af »Lyk­ kebarnet«: Hun kan ikke kagle, og hun kan heller ikke lægge Æg — men Kylle er storartet, hun kan syn­ ge, og Kylle skal alle se! Og saa blev jeg hængende paa Kylle! — — Og nu? — Ja, nu passer jeg mit Hus og mine Børn — og synger, naar der er Tid og Lejlighed. Der er mere af det første end af det sidste.

9. Oktober. Folketeatret fik i Aftes en stor Publikumsukces paa Sangspillet »Tre smaa Piger«, ikke mindst takket være en udmærket Udførelse. Eva Heramb, Gerda Madsen og Fru Voss-Chr istensen var glimrende som de tre smaa Piger. Carl Hildebrandt vandt en stor Sejr ved et stilfærdigt og afstemt Spil i den mand­ lige Hovedrolle. Det blev til mange Fremkaldelser — og det bliver til endnu flere røde Lygter. Paa Billedet ses fra venstre Eva Heramb, Fru Voss-Chri- stensen, Gerda Madsen, Hildebrandt, Alfred Wilken og Angelo Bruun. En overraskende og straalende Sukces for den 14-aarige France Ellegaard . 23. Sepi. en Finhed, der røbede den lille Pi­ ges Sind.

Hun er en lille Kæmpe — den end­ nu ikke fjortenaarige Pianistinde France Ellegaard, der i Aftes spil­ lede sig en stormende Sukces til paa sin Debutkoncert. Hun har Kræfter, og dem omsætter hun i smukt be­ hersket Klang, i klar og præcis Tek­ nik, i sund musikalsk Sans — og i

Det var overraskende glædeligt, ikke mindst fordi det saa dejligt kunde trække op til den sædvanlige Skuffelse med en overfyldt Sal af Venner og Bekendte, paa Tribunen et Vidunderbarn, tilmed Datter af en berømt Cykle-Verdensmester. Det var jo næsten en oplagt Sportsbegi­ venhed med al fornøden Spænding, om nu den lille Debutant vilde være i Stand til at fuldende Løbet? Men hun kom ind som en flot Numer ét og sejrede overlegent. Der var nemlig ikke det mindste Gran af Forlorenhed eller Pynt, kun ærligt og ægte Talent i Forbindelse med en helt ud forbløffende Dygtighed. Ikke saadan at hun mødte fuldtfærdig og helt moden — men det, hun tog sig E aa, kunde hun paa Fingrene, uden linger og Svinkeærinder, og der var en saa naturlig Friskhed og vel­ signet Ungdom over det hele, at der øjnedes et Perspektiv fremefter — hvis blot hun holder, hvad hun lover. Folk var højt oppe — Tribunen bugnede af Blomster — Salen bruste af Bifald. Midt i det altsammen en lille sød og naturlig, lidt genert Pige, der nu har det allervanskeligste til­ bage: at svare til Forventningerne. (Af Ax. K.’s Anmeldelse i »Politiken«),

Kylle — Gudrun Fønss — , som Serpolette i »Cornevilles Klokker« ved et Gæstespil forn y­ lig paa Aarhus Teater.

France Ellegaard fotograferet nogle Maaneder efter i Paris som Konfirm andinde.

146