S_Københavnerliv_1920-1937

*927 En gammel Bladmand siger Farvel

1. Oktober Redaktør Henrik Cavling har fratraadt Ledelsen af »Politiken«. Fhv. Indenrigsminister Ove Rode og Redaktør, fhv. Borgerrepræ­ sentant Vald. Koppel har overta­ get Redaktionen. Min sidste Aften Det er Aften nu, min sidste Aften i »Politiken«. Under Hjørnevinduet ligger Raad- huspladsen drivende af Væde efter et Regnskyl, udslagne Paraplyer bæres hastigt mellem Sporvognene, langt ude et Par Autoer med Lan­ terner, der svagt blinker i det store Halvmørke. Det var anderledes i Morges, da Solskiven, gul og blank, steg op over Himlen fra Vartov-Hjørnet og tog Raadhuspladsen i sin varme Favn. Da kom Cyklisterne frem fra Vester­ brogades store Aabning, de dukkede op i Rader, let slyngede over Cyk­ len, glidende nær bag hinanden, til de blev standsede ud for Raadhuset. Den lille Ventetid benyttede Damer­ ne til et hastigt Nedspring og til Ud­ glatning af den lille Antydning af en Kjole, der endnu lykkeligvis er ble-

Nu staar Den danske store Frimurer-Landsloges Stamhus paa Blegdams­ vejen færdigt. Den monumentale Bygning, hvis Arkitekt er Holger Rasmus­ sen, indviedes 12. Oktober i Overværelse af Kongen og under Deltagelse af Frimurere fra hele Norden.

overvælder mig. Med Vanskelighed faar jeg dog tilsidst sagt mine unge og gamle Venner Tak for Samarbej­ det i de mange og uforglemmelige Aar. Da Selskabeligheden efter Rordet kulminerer, forsvinder jeg og tager Elevatoren op til Sætteriet. Det er vanskeligt nok for mig at fortælle, hvad der nu sker. Sætterne, svær­ tede og med opsmøgede Ærmer, strømmer alle ind og samler sig om­ kring mig. De holder Taler, og jeg forstaar, at her strømmer Venskabet fra Hjertets dybe Rund. Jeg vil brin­ ge Sætterne en Tak, men i min Be­ vægelse kommer jeg krampagtig til at le; det er Graaden, der trænger paa, og jeg gaar bort; men Sætterne vender sig efter mig. Jeg glemmer ikke deres Blikke. Fra Foredragssalen høres Sang og Tale ud paa Trappegangen, men jeg gaar ned gennem Modtagelsesværel­ set, hvor der i to lange Rækker

hænger Billeder af Bladets Afdøde. De var allesammen mine Venner, og nu, da jeg i Nattens Stilhed forlader dem, synes jeg, de smiler til mig. Paa Skrivebordet i Hjørneværelset staar min Mors Billede; det er i Sølvrammen, som jeg engang fik det af Anker Kirkeby. Med dette under Armen siger jeg Farvel til det Blad, der var mit Liv. Henrik Cavling (I »Efter Redaktionens Slutning«).

Vald. K oppel i sit Væ relse paa »Politiken«,

vet tilbage. Saa hæver Færdselsbe­ tjenten Haanden med den hvide Handske, og let som en Sværm Fug­ le spredes den cyklende Skare. Det er Ungdommens Gang til Arbejdet, dens friske Hilsen til Morgenstun­ den med Guld i Mund. Men det er ikke Morgen nu. Det er for Alvor A ften .------- Under et almindeligt Opbrud fø­ res jeg ovenpaa, hvor Selskabet modtager mig paa venligste Maade. Der holdes Taler, der synges Sange, og jeg faar Ordet, men Stemningen

O ve Rode paa »Politiken«s Redaktion.

Henrik Cavling gaar.

147