S_Københavnerliv_1920-1937

For og imod Kammerat-Ægteskab 1928

!Dommer Lindseys iPrøve-SEgteskabi vækker Opsigt og livlig Diskussion. Kammerat-Ægteskabet er beregnet for yngre Mennesker, der ikke ønsker at faa Børn. 13. Maj.

Bog, man skal harmes over. Den har kun blotlagt en ny Opgave, den at bede Ungdommen om Undskyldning for, at man lod den opleve en Ver­ densmassakre, hvorved den med Rette mistede Respekten for den ældre Generations sunde Fornuft. Saa maa man tale til, hvad den selv er, den nye Tid, det unge Ansvar — som den vil se Fremtiden, maa den selv forme den. Thit Jensen En skarp Protest. 19. Juni. Forfatteren Aksel Sandemose skriver bl. a.: Det mekaniske Grundlag, hvorpaa Kammerat-Ægteskabet hviler, er et Falsum. Der findes intet andet sik­ kert Middel mod Barnefødsler end Afholdenhed. Det er ikke nok nem­ lig at sige til et Menneskepar: Saa- dan og saadan — og I forbliver barnløse. Her spiller mere ind end Begreb paa Mekanik, saa den bitre Viden* inden den er erhvervet, meget tit har kostet 4—5 Børn. Kon­ sekvensen maa blive, at det rette Ægteskab kommer først. Kammerat-

mere Begreb om det, vi Europæere forstaar ved Etik, end en Kænguru, det kan vi alle blive enige om. At han skriver ud fra et Milieu, hvor Dar- win er Antikrist, og en kvindelig Prædikant, der har røget en Cigaret paa en Damper, ikke kan tillades at prædike — det er den Baggrund, der forklarer Forfatterens Arrogance. Men det er Problemet, der kommer os ved, ikke Dommeren. Det er fastslaaet, at de Unges Op­ rør e r i fuld Aktivitet, og saa kan det ingen og intet gavne at larme negativt op, for det gør kun Tingen endnu mere interessant for Ungdom­ men. Det, som har banet Vejen for denne erotiske Brydning, er »Sam­ fundets Ældstea — fordi Uvedkom­ mende alt for ofte stillede sig som Formyndere for, hvad voksne, sunde Mennesker bestemmer om deres eget Liv. Ungdommens Oprør er ikke en

A f den tidligere Leder af Ungdoms- „ skolen i Denver, Dommer Ben B. Lindsey, udgaves i Fjor i dansk Oversættelse en Bog »Moderne Ung­ doms Oprør«, der vakte en ikke ringe Opsigt og i Løbet af kort Tid opnaaede ikke færre end syv Oplag. Jespersens Forlag har nu udsendt denne Bogs Fortsættelse, »Kammerat- Ægteskabet«, ligesom det forrige Værk forsynet med en Fortale af fhv. Justitsminister K. K. Steincke. Dommer Lindsey bringer enRække nye, paa sine Erfaringer ved Ung­ domsskolen baserede, Argumenter frem til Fordel for den af ham op­ fundne Institution »Prøveægteska­ bet«, eller, som han nu kalder det, Kammerat-Ægteskabet. Han foreslaar følgende: Det nuværende Ægteskab skal be- staa, men ved Siden heraf oprettes Kammerat-Ægteskabet, beregnet for yngre Mennesker, der ønsker at samleve uden at faa Børn. For at kunne opnaa det Offentliges Aner­ kendelse af dette Ægteskab udkræ­ ves Lægeattest for, at begge Parter er tilregnelige og sunde, og at de har Kendskab til Fødselskontrollens Grundregler. I Tilfælde af, at Børn fødes, bliver Ægteskabet automatisk til et Familie-Ægteskab. Saa længe Ægteskabet er barnløst, kan det op­ løses øjeblikkeligt. Efter Lindseys Mening vil Ind­ førelsen af denne nye Ægteskabs­ form blive et stort Gode for Men­ neskehedens Kønsmoral og Etik. Han gaar endnu videre, idet han øn­ sker en ny Moral indført i Familie- Ægteskabet. Det gælder her om at etablere en »aandelig« Forbindelse, og Ægtefæller skal se med Tolerance paa, om den anden Part for kortere Tid knytter en anden løs Forbindelse af rent fysisk Art. Paa dette Punkt vil Dommer Lindsey sikkert møde voldsom Modstand. Thit Jensen mener, at Ungdommen selv maa forme sin Fremtid. 16. Juni.

Ægteskabet kan overlades til Ældre og Erfarne, samt dem, der slet ikke har Mekanik be­ hov. Men der er hel­ ler ikke Tale om nogen ny Moral, men om moralsk Korruption blandet dygtigt op med blaaøjet Naivitet. Kvinden, som har holdt et Hjemsam­ men for en Mand, født ham Børn, hjulpet hamimaa- ske strenge Aar, maaske er blevet ældet tidligt—skal hun ikke have Lov at protestere, at kræve, naar han vil kassere hende? Og Manden? Han har bygget et Hjem op, gjort alt, hvad der stod i hans Magt for hende — og saa vil hun gaa, give sig selv til en anden, split­ te Hjemmet, sætte Børnenes Lykke i Fare — det er en pjaltet Mand, som ikke slaar i Bor­ det. Aksel Sandemose.

Den Diskussion, der er rejst i Anled­ ning af Dommer Lindseys Bog, har fæn- get stærkt. Fru Thit Jensen møder med et Indlæg, hvori det bl. a. hed­ der:

Moderne Ungdoms Oprør er det Nutids-Spørgsmaal, som staar for Døren. At Dommer Lindsey ikke har

Plakat til Film ea »Dansende Ungdom«. Man bem æ rker den unge H erres saakaldte »Oxfordbukser«, der er h øjeste Mode. Oxford- bukserne bliver m ere og m ere vide forneden

161