S_Københavnerliv_1920-1937

En historisk Aften: første Radio -Koncert 1922

Den s to re R ad io -S o iré i Aftes. Baade Tale og Mueik kom frem. 4. November. Det var med ikke ringe Spænding. Publikum indfandt sig til den første danske Radio-Koncert. Vilde det lyk­ kes, eller vilde det gaa som forleden Aften i Teknologisk Institut? Lad os sige det straks: det lykkedes fuldt ud! Baade Sang, Tale og Musik kom frem, særlig Musiken var vellykket. Hvis Salen ikke havde været over­ fyldt af T ilhørere, kunde man have ryddet Gulvet og til de traadløse To­ n er have opført et Radio-Bal. P aa Tribunen var anbragt en Række hemmelighedsfulde Appara­ ter — Modtagere, Audion-Detektor, F orstæ rkere og to danske Magna Vox-Apparater med vældige Tragte. Hr. Schwensen oplyste, at der over »Politikens Hus« v ar udspændt to Kobbertraade (Antenner) paa 25 Me­ ters Længde. Disse v ar ved en T raad sat i Forbindelse med Apparaterne paa Tribunen. Man havde i en Stue i D ronningensgade paa Christians­ havn indrettet en Afsenderstation med ringe Energi (kun 100 Watt el­ ler en Syvendedel Hestes Kraft). H erfra vilde nu danske Kunstnere underholde Publikum. Hr. Schwen­ sen tændte nogle Lamper, og saa skete Underet. T ragten begyndte at tale — og hør, det var Axel Brei- dahls Stemme! — Hallo! E r der nogen? . . . Naar man taler i Radio, h a r man en flov Fornemmelse af, at man staar og ta ­ ler ganske ud i det Blaa og saa un­ derligt uden T raad (Latter), og jeg ved jo heller ikke, hvor stor en Kres jeg taler til h er i Radioen. Thi det er svært at bestemme en Cirkels Størrelse, n aar man ikke kender Ra­ dios Udstrækning. Radius! Und­ Aftenen indlededes af Konstruktør Schwensen, der gav en kort Over­ sigt over Radioens Historie.

Fra Afsender-Stationen i D ronningensgade paa Christianshavn: til venstre Teknikeren, i Midten Axel Breidahl, til højre Fru E ly Fischer Kjerulf.

Fra en Stue paa Christianshavn til „Politikens“ Sal paa Raadhuspladsen.

Radioen som Levevej. Der aabner sig en ny Levevej for optrædende Kunstnere. I Aftes fandt den første traadløse Koncert i Danmark Sted — de tre Solister, der medvirkede, fik ikke noget for det — de op- traadte velvilligt, de var jo Pionerer, d e t e r f ø r s t e G a n g ! . . . Men det Øjeblik vil før eller senere indtræffe, da de traadløse Kunst­ nere opdager, at de kan forlange lige saa solide Honorarer for at synge, tale eller spille traad- løst, som for at optræde i en Sal. Nu lykkedes det — 6. November. Dansk Radioklub (D irektør Ritzau ) fik i Aftes Oprejsning for Uheldet foregaaende Søndag. Først blev Apparatet indstillet paa en Afsender-Station, der var oprettet om Bord paa »Hellig Olav« i F ri­ havnen. Straks hørtes Skibsklokken (Latter), derefter fremsagde Hr. Hol­ ger Hofman en smuk, versificeret Hyldest til Dr. Valdemar Poulsen, skrevet af Erik Hofman. Dr. Poulsen sad ude paa Lyngby-Radio og fulgte Forestillingen gennem sin Modtager. Senere paa Aftenen meddeltes, lige­ ledes traadløst, at Doktoren havde modtaget den smukke Hyldest; han takkede Kunstnerne og udtalte gode Ønsker for Radio-Telefonens F rem ­ tid. De Tilstedeværende rejste sig og raabte tre H u rraer for den store danske Opfinder. F ra »Hellig Olav« hørtes nu Hr. Jacob Gade, Hr. Anders Brems, Fru Lilly Lamprecht, Hr. Byrding og Hr. Prenn. Baade Musik, Tale og Sang lød fortræffeligt.

skyld der skulde jo nødigt kom­ me en Kurre paa T raaden mellem os ( L a tte r ) Lad nu Luftens Bølger bære Sangens Toner til Dem. Ely Fischer Kjerulf vil synge. F ru Ely Fischer Kjerulfs Stemme tonede ud i Rummet, akkompagne­ ret af F ru Jutta Jerndorff. »Det var en Lørdag Aften!« Fruen sang alle Versene, og det var let at høre Or­ dene . . . Da Sangen var forstummet, sad Publikum ganske stille — forun­ dret ___ Breidahls Røst lød igen. Han in­ troducerede Fini Henriques. Ved en Fortalelse kom han til at sige »Kgl. Kamelfysikus«. Man kunde høre Fini protestere, og Publikum brød ud i Latter. Den populære Kunstner spil­ lede, rent og skønt, en Ørets Lyst. Det næste Nummer kom fra en Grammofon, og det var om muligt endnu bedre. Fini er der igen, Fru Fischer Kjerulf sang, Kunstnerne gav »en Skændescene«, ja, Tragten var utrættelig. Nu blev Forbindelsen slaaet af og Søgeren vendt ud i Verdensrummet. Man hørte tydeligt Signalerne fra en tysk Station. Det lød, som naar en Fugl fløjter — disse Fløjt var de te­ legrafiske Tegn, der bølgede gennem Æteren. Denne Del af Forestillingen var ikke den mindst interessante . ..

47