S_Københavnerliv_1920-1937
Den første Talefilm i København I9 29 Filmen, der taler og synger. En opsigtvækkende Première i Roxy-Teatret. 2. August. E fter at vi i Marts saa og hørte Prøver paa en dansk talende
Film, med en Sketch af Sarauw og Fleming Lynge samt en Viseafde ling af Chr. Gottschalch og Carl Fi scher, holdt den rigtige Tonefilm i Aftes sit Indtog i København. En ny Epoke i Filmens Historie er blevet indledet. Det var det nyopførte »Roxy-Îeater« paa Godthaabsvej, der fik Æren af at bringe den talende, spillende og syngende ¿elluloicT strimmel til København. Fru Anna Mogensen, som før har ledet »Napoli-Biografen« i Falkoner alléen, købte gennem Western Elec tric den første Talefilmmaskine til Danmark, og gennem det ameri kanske Selskab Fox-Film bragtes den første talende Film hertil. Fil men hedder »Fox Follies« med Sue Caroll og en dvask Neger Stephen Fetisch. Premièren i »Roxy-Teatret« for mede sig som en Københavnerbegi venhed. Kongelige Premièregæster og talrige Personligheder indenfor Teater~Film og Litteratur mødte til Førsteopførelsen af Filmen, der har faaet Stemme.
27. September. I Aftes aabnedes Lorrys nye »Landsby«, der kan rumme 2000 Mennesker. Det er Teatermaler Bang=Sørensen, der i den store, nye Tilbygning har fremtryllet et virkelig illuderende schweizisk Bjerglandskab med Alpe- græsgange og smaa Hytter og en Vandmølle, hvis Hjul drejer rundt. Og naar om Aftenen alt Lys sættes til, springer Stjernerne frem paa det buede Loft, oa Aftensolen gløder i Alpetoppene. København har faaet en ny Se værdighed.
Talefilmen faar en blandet Modtagelse. » Poliliken «: Foreløbig vil man naturligvis se Talefilmen af Nysgerrighed. Og dens Udvikling og Frem tidsmuligheder lader der sig ikke profetere om. Det egentlige Teater vil vel nok faa Kon kurrencen at føle. Men der vil dog altid være Forskel paa en Bodil Ipsen af Kød og Blod og en Bodil Ipsen, der er gledet gennem Kame raet og har faaet ogsaa sin Stemme filmet. Den Tid kommer — med al Respekt for Vidunde ret den talende Film — forhaabenllig aldrig, hvor Thalia ikke har andet at hælde sit Ho- vede til end en udrangeret Suflørkasse. Hj.-C. »B. T.«: Kongehuset — Litteraturen — Dramaet — de store Filminteresser — det mondæne Køben havn — det er kun et tilfældigt Udvalg af de Interesser, der i Aftes var skyllet sammen i Roxy for at holde det ny Vidunder: Tale filmen, over Daaben. Hvordan gik det? Det er et Spørgsmaal, der dirrer over den ganske By i Dag — derfor skynder jeg mig at svare: Der kan efter i Aftes ikke være Tvivl om, at Problemet den talende Film er løst teknisk. Aftenen slog fast selv i de mest skeptiskes Be vidsthed, at Talefilmen ikke er et Kuriosum men en fantastisk Kendsgerning — allerede i sin Start betagende og erobrende — og i sin videre Udvikling rig paa uanede Muligheder. Der var ikke en, der forlod Roxyteatret i Aftes uden en Fornemmelse af at have været med til at indvie en ny Epoke i københavnsk Forlystelsesliv. J■B. » Social-Demokraten «: Af h ø r e paa Film betyder et stort Frem skridt.
Og hvad bærer saa ikke Tonefilmen af langt større Begivenheder i sit hemmelighedsfulde Skød. giv. » Nationaltidende «: Man kan ogsaa uden at fornærme nogen mene, at det maaske ikke var det allerhel- digste at lade Københavnerne møde Talefilmen med Opførelsen af en Revy, der er beregnet med et naivere Publikum end vort. Alligevel skal Talefilmen ses — noget helt nyt — noget meget mærkeligt og en stor Ting, der uvæger ligt kommer og finder sin Fuldkommengørelse inden længe. Eric. Sonny boy. 18. August. Colosseum paa Jagtvejen har ogsaa faaet Talefilminstallation. I Aftes kom Amerikas store Schlager frem i Teatret ved Nørrebros Runddel. Talefilmen »Pen syngende Nar « med Jazzsangeren Al Jolson og den lille Sonny Boy. Det blev en straalende Sukces.
En Tonefilms-Strimmel med Bill Rollins, der synger. Af den første Tonefilm, der vistes i Roxy-Teatret.
Sonny Boy.
173
Made with FlippingBook