S_Københavnerliv_1920-1937

Josephine Raker fryder ogforarger! 1928 Josephine kommer! 16. Juni.

dre, hvor smuk Dragten er. Men vi regner den ikke for mere end den Sminke, som paaklæder hendes le­ vende Ansigt uden noget Øjeblik at skjule det. Hvis Naturlighed kunde læres, burde Mødrene sende deres unge Pi­ ger til Josephine Baker. Hun er en Barnesjæl i Dyreham — er det ikke ogsaa Skildringen af den moderne unge Pige? Hun er Barnet, den unge Pige, men ogsaa Konen, Moderen, Damen, Klovnen. Hendes Si nds Repertoire synes uudtømmeligt. Hvis vi beundrer en Gren, et Daa- dyr, en Sø, hedder det Naturglæde. Hvorfor skal det da være et Udtryk for Tidens Perversitet, at vi opløftes ved Mødet med et dybt naturligt Menneske? Paa enhver kan den store Kunst­ ner ikke virke umiddelbart. Men de, som helt lever i Nutiden, elsker dens Kunst, Frihed, Skønhed og i bedste Fald dybe Sømmelighed, bør takke for, at vi fik Josephine Baker at se. Vi er stolte over, at netop vor Tid har løftet Variétékunsten op i dette rene Plan. Gid den kunde smitte Scenekunsten! Vi hylder hende som noget værdifuldt i vor Civilisation. Poul Henningsen. (Efter dette, bemærker *Blæksprutten*, for­ staar man, at Josephine staver sit Navn med P. II.)

1 Aftes kom Josephine Baker, det berømte Forargelsens Tegn. Mellem tre og fire Tusind Mennesker ven­ tede hende paa Banegaarden, og Trængselen var saa overvældende, at Josephine ikke kunde komme gen­ nem Mængden. Fire Betjente maatte halvvejs bære hende gennemMyldret ud til en Bil. Josephine med B&nanerne! 20. Juni. Det var et højst mærkeligt show, hvormed Københavns Forlystelses- raad, Hr. Frede Skaarup, i Aftes indviede Dagmarteatrets Sommer- Revy-Sæson, og saa var dette alt­ sammen blot Rammen om Aftenens ' Juvel, Josephine Baker, en smuk Kreolerinde med lange daskende Lemmer. — — I Dansen i Urskoven, hvor hun optræder kun iført det meget omtalte Bælte Bananer, viser hun sig som en Mellemting mellem mis­ sing link, en Cirkusklovn og en Va- riétédanserinde. — — Hun ligner nærmest et dresseret Dyr. Naar hun sætter sig paa Bagdelen og skubber sig over Scenegulvet, naar hun lader Knæene lave Flik-Flak, naar hun

Den sorte Skønhed med Bananerne. misser med Øjnene, skyder Popoen i Vejret, gnikker med Tommelfinge­ ren og vrikker i Bækkenet, naar hun ustandselig kommer i Kollision med Fortæppet, en Gang endog lader sig gaa til Vejrs med dette, naar hun spiller fornærmet paa Maskin- og Belysningsmændene, lopper en af Musikerne i Hovedet og pludselig stikker sit grinende Fjæs frem bag et Sætstykke og udstøder etBrøl, ja, saa er dette altsammen i største Uskyl­ dighed og morer uden at forarge. * Til Josephine Baker! Det er mit bestemte Indtryk, at mange staar bag mig i Ønsket om en Hyldest til Josephine Baker. Jeg ved vel, at Referatet i en sen Natte­ time ikke kan udtrykke alt om en Begivenhed, men uheldigvis har in­ gen Anmeldelse formet min Gene­ rations og de Yngres Oplevelse ved Mødet med en Kunstner. Hun har selv sagt, at hendes Re­ pertoire er lille, og at hun ikke kan forny sig. Men vi opfatter hendes Facon og Teknik kun som en Dragt, der slutter om hendes aldrig svig­ tende Naturlighed. Vi, der har op­ levet denne Dans og Musik i dens Opstaaen, og som har Rytmen i os, forstaar vel lettere end mange Æl­

Josephine udfolder sit naturlige Humør

Josephine Baker og- Direktør Skaarup.

r59