S_Københavnerliv_1920-1937

I 924 B yen s god e B orgere i Liv og Død

Sindssyg Person skyder en Betjent i Frederiksberggade. Betjent Malmdorf døde paa Stedet. 2. November. Lørdag Form iddag Kl. 11.05 blev Politibetjent Peter Nielsen Malmdorf paa H jørnet af Kattesundet og F re ­ deriksberggade skudt ned af en sindssyg Mand, en fhv Telegrafist Anton Julius Larsen. Betjent Malm­ dorf blev ram t af tre Kugler og døde paa Stedet. Betjent Malmdorf stod i F red e­ riksberggade paa H jørnet ved Dis­ kontobanken med Byggen mod K atte­ sundet. H erfra kom en skummel, skægget Mand, der pludselig trak en Bevolver frem og hurtig t affyrede to Skud lige efter hinanden. Han trak sig tilbage og affyrede endnu et Skud, alle tre Kugler ram te Betjen­ ten, der styrtede død om. Manden løb stadig skydende ned ad K atte­ sundet. Der begyndte en vild Jagt paa den gale Mand. En Mælkekusk kastede Flasker efter ham , men ingen turde nærme sig ham. Larsen fik affyret 9 Skud, før han blev overmandet. Det v ar Politibetjent J. Andersen, som kom fra Domhuset, der fik slaaet ham i Jorden og kvæ rket ham. I Dommervagten fortalte den sinds­ syge Morder, at han v ar gaaet ud med det faste Forsæ t at myrde en Betjent, fordi han vilde hævne sig paa Myndighederne. Han vil blive anbragt paa en Sindssygeanstalt. Billedhugger Kai Nielsen død kun 42 Aar gammel. 3. November. Billedhuggeren Kai Nielsen afgik i Gaar ved Døden paa Dr. med. Pers’ Klinik. Han blev opereret i T irsdags for en Mavelidelse, og hans Tilstand betragtedes som tilfreds­ stillende, men i Fo rgaars ind traf en Krise, hvis Udgang blev Døden: Kai Nielsen var født i Svendborg i 1882 som Søn af en Urmager. Han h a r levet hele sin Ungdoms- og Manddomstid i København, hvor han dog først i 25 Aars Alderen slog igennem som Billedhugger. Hans store Virksomhed strækker sig over knapt 20 Aar. Han h a r gjort Byen skønnere og rigere med sin frodige Kunst. Kunstakadem iet havde sit store Splitflag paa halv Stang til Minde om en af de rigeste Begavel­ ser og modigste Kunstnere, der h a r eksisteret herhjemme. * Kai Nielsen vidste ikke selv, at han skulde dø. Han havde Følelsen af, at det gik fremad, han var bare træ t — stille og rolig uden nogen Art af Dødskamp ebbeae hans Liv ud.

F in a n s b o r gm e s te r J en sen g a a r a f — og b l i v e r K ø b e n h a v n s O v e rp ræ s id en t 17. Oktober.

I Aftes forelagde Borgmester Jen­ sen for sidste Gang Byens Begnskab. Nogen Afskedsaften blev det ikke, men Borgmesteren benyttede Lej­ ligheden til at fremsætte nogle Ud­ talelser om sin By: Efter min mangeaarige Virken i Kommunens Tjeneste er det mit Ho­ vedsynspunkt, at København er en solid By, der kan ride adskillige Storme af. Byen er blevet beskyldt for Ødselhed og Letsindighed, men Sandheden er, at der af Byens Be­ folkning er udført et stort og dyg­ tigt Arbejde. Da jeg for om trent 50 Aar siden kom til København, spurgte jeg mig selv: Hvad lever denne By af? Nu h a r jeg set det. Indtil Slutningen af forrige A arhundrede v ar det væ­ sentligst vor Handel, der blomstrede, i dette A arhundrede h a r Industrien taget et stæ rkt Opsving i vor By. Der er en F rem drift i Arbejdet, som lover godt for Byens Frem tid. . . . Hermed sluttede Borgmester Jen­ sen sin sidste Tale som F inansborg­ mester for den By, som han elsker, og for hvilken han fra 1. November bliver Overpræsident. Hedebol Finansborgmester. 21. Oktober. Borgerrepræ sentant, Landstings­ mand Peder Hedebol valgtes i Aftes til Borgmester Jensens E fterfølger som Finansborgmester i København. Peder Hedebol, som om et P ar

Borgmester Jensen. Tegning af Erik Henningsen i »Det danske Social­ demokratis Historie. Uger fylder 50 Aar, var oprindelig G artner, senere Arbejdsmand i Ame­ rika, og ved sin Hjemkomst kom h an ind i Belysningsvæsenet som Maalerkontrollør. F ra 1918 h a r han væ ret faglig M edarbejder ved »So- cial-Demokraten«, 1920 Medlem af Landstinget efter i to korte P erioder at have været Medlem af Folketin­ get. Allerede i 1914 rykkede Hedebol ind i Borgerrepræsentationen.

Kai Nielsen i sit Atelier kort før sin Sygdom. Han ses t. v. foran sit sidste store Værk »Kvindens Skabelse«.

86