S_Københavnerliv_1920-1937

! 934 Politi og Demonstranter slaas paa Fælleden

det ridende Poli­ ti ind. Angrebet mødtes rned et Modangreb; 200 Kommunister ry k ­ kede frem og bom­ barderede det r i­ dende Politi med Sten; et P ar Be­ tjente blev saare- de, Hestene blev bange, og det saa et Øjeblik galt ud. Men saa kom Po­ litiassistent Tver- moes med et halvt Hundrede Mand til Slagmarken. Betjentene havde smurt Stavene ind i grøn Sæbe, for at Urostifterne ik­ ke skulde faa Tag i dem. Der udvik­ lede sig et regu­ læ rt Slag, og til- sidst blev Kommu­ nisterne slaaet paa Flugt.

Fra det store Slagsmaal paa Fælleden: Ridende Politi modtages med Stenkast og gør Indhug paa Demonstranterne, der tumler omkuld mellem de stejlende Heste-og flygter under vild Tumult.

Barrikader i Nyhavn. Men det var kun Optakten. I smaa Flokke strømmede de ned til Ny­ havn, og h er byggede de af Pakkas­ ser en Barrikade tværs over Nyhavns- Broen. Da Politiet havde stormet og indtaget B arrikaden, fortsattes Kam­ pen i Borgergadekvarteret, hvor der ogsaa v ar rejst en Barrikade, og hvor Kommunisterne søgte at standse Politiet med Madrasser, som de stak Ild i. Gaderne blev nu afpatrouille- ret af Privatbiler, hvori der sad Be­ tjente med Politihunde. Samtidig satte Politiet sig i Besiddelse af Kommunisternes Kontor i Blaa- gaardsgade, og paa Arbejderbladets Redaktion arresteredes de kommu­ nistiske Folketingsmænd Axel Lar­ sen og Munch-Petersen. Siden de store Syndikalistoptøjer paa Grønt­ torvet h a r København ikke oplevet noget lignende. Strejken endt! 23. April. Striden er endt. Det gik, som det m aatte gaa. Strejken var saa upopu­ lær, ogsaa i Arbejderkredse, at Sø­ folkene snart maatte give op. Sø­ fyrbødernes Forbund er blevet e r­ klæret Konkurs. Den 20de holdt Sø- mændene og Søfyrbøderne et stort Fællesmøde i Idræ tshuset, og her blev Lederne nødt til at indrømme, at de havde tabt Krigen. Sømændene, der ikke er blevet erklæ ret Konkurs, lagde den Bod paa 20.000 Kroner, som de er idømt af Voldgiftsretten, paa Bordet, og det besluttedes at op­ tage Forhandlinger med Rederne.

Café„Paraplyen“ lukker. Atter et Stykke af det gamle København, der forsvinder. 14. April. Direktør Carl Salomonsen, Kaffe- surrogat-Firmaet C. F. Rich og Søn­ ner, har købt Centralhotellets Byg­ ning paa Hjørnet af Raadhuspladsen og \esterbrogade, Huset skal ned­ rives og erstattes med en stor For­ retningsejendom. Det er Grunden til, at man i Aften Kl. 24 for sidste Gang vil høre de kendte Ord i Kafé »Para­

plyem: Saa lukker vi, mine Herrer! Gæsterne vil med Vemod forlade den gamle, hyggelige Kafé. Tjener Nr. 1, gamle Kampmann Arnild, vil for sidste Gang rydde op paa Bor­ dene og lægge Dominobrikkerne i deres Æsker. I Morgen tilhører Ka­ féen Historien. Den sidste Dag i »Pa­ raplyen« vil ikke blive m arkeret paa særlig Maade, men der vil sikkert blive udvekslet mange Afskedshilse­ ner mellem Stamgæsterne, der nu bliver husvilde, og de kvindelige og mandlige Tjenere, der i mange Aar h ar tilhørt Kaféens Stab.

sid ste D ag i P a ra p lyen : T jener Nr. 1, gam le P. Chr. K am pm ann A rn ild serverer sid ste G ang fo r Stam gæ sterne. 223