S_Københavnerliv_1920-1937

I9 23 Borbergs Skuespil —

Berntsens Digte

det vist være paa en intim Scene. — Det v ar ingen vellykket Aften, men den syntes at interessere Til­ skuerne ved Skuespillets Egenart og Tænksomhed, d er uvilkaarlig skab­ te Sympati for Digteren. Han blev fejret med langvarigt Bifald af det venligt stemte Publikum«. (Af Chr. Gulmanns Anmeldelse i Berlingske Tidende). Ungkarledigte.

Tredie B illede, S y g e v æ re lse t paa e t N ervela sa ret i B orbergs »Ingen*. Fra ven stre U nder­ læ g en (O ttesen), M anu (Jobs. P oulsen), den saarede Sold a t (G abrielsen), O verlæ gen (Vald. M øller), V icto r (Poul R eum ert), bag ham den b a rm hjertige S ø ste r (Sigrid N eiiendam ). Svend Borbergs Skuespil „ In g e n “. Premieren i Aftes paa D e t kgl. Teater. En Sejr f o r Teatret og Forfatteren. 17. November.

Aage Berntsen. Da Eva var skabt. Se dér — i Morgenvarmen med Hovedet paa Armen en uredt Yngling hviler, mens han i Drømme smiler. Hun piller ved hans Hænder og prikker paa hans Tænder og dækker Ribbensflængen med køligt Græs fra Engen. Med Kinden rød som Kobber hun bøjer sig forover, og blidt som Sommervinden hun kysser ham paa Kinden. Han aabner Øjet, lukker det til igen og sukker: Den Ild i søde Strømme, det kan kun være Drømme. Men Eva napper, tjatter, og endelig han fatter og bliver ganske vaagen og ser, der sidder nogen. Saa kæmmer hun hans Lokker, og Dyrene sig flokker og viser vaade Tænder og slikker hendes Hænder. Han kysser Smilehullet. O Fryd i Mellemgulvet! — Og hvor de unge sade, blev alle Blomster flade. AAGE BERNTSEN. (Af: Kvindens Skabelse i den nylig udkomne »Ungkarlens Visebog«),

hektisk i sin Grublen over Kærlig­ hedens og Smertens og Skinsygens Problem. — — Under Læsningen blev Skuespillets Idé langt rigere og mere levende. — Scenen gør alt saa legemligt. De subtile Symboler forgroves og forsimples. Hvis »In­ gen« overhovedet skal spilles, maa

»En interessant og usædvanlig Af­ ten — en Forestilling, der snart hæ ­ vede sig til kraftige T eatervirknin­ ger, snart krydsede sig frem gennem langstrakte og stundom pinagtige psykologiske Subtiliteter, men som vistnok i det hele maa betragtes som en Sejr baade for Teatret og for Forfatteren. De abstrakte F igurer gav ikke ret Anledning til Menneske- Fremstilling. Hr. Poul Reumert do­ m inerede Forestillingen, men først den skamferede Maske i Stykkets sidste Del gav ham noget rigtigt at spille paa. — F ru Bodil Ipsen som Eva og Hr. Johannes Poulsen som Manu indrammede Hr. Reumerts Victor med diskret Kunst i vel af­ vejede, noget forsigtige Udtryk«. (Af Sven Langes Anmeldelse i »Politiken«). »Fablen er til at begynde med tydelig nok: den unge Soldat Victor hos Hustruen og i Skyttegraven; — hans frygtelige Lidelse paa Lasaret- tet, hvor hans Ansigt og Stemme vansires, og han selv udslettes, — bliver til »Ingen«; — saa Tilbage­ komsten til Hjemmet, hvor hans Hustru byder sit H jerte til denne vansirede Fremmede, idet hun i si­ ne Ord overfor ham svigter, forraa- der sin Elskov til Manden,- til ham selv. Slutningen virkede uklar og

Svend Borberg.

72