S_HafniaGennem40Aar_1872-1912

lang T id , inden dette In d try k atter kunde b live udslettet. M en dette v ilde ikke være tilstræ kk e lig t. N e j, man havde et garn ske sæ rlig t M id d e l at b ringe til A n v en d e lse : m an v ild e give de Fo rs ik red e A n d e l i Se lskabe ts O ve rskud — Bonus — ud fra den B e trag tn ing , at Se lskab e t i første Ræ kk e burde have til Opgave at varetage de Fo rsik red es In teresser, saale* des at Fo rs ik rin g en blev saa billig, som det overhovedet var mulig at gøre den, naar Sikkerheden ikke maatte forringes. En saadan Fo rringe lse v ild e foraarsages ved en N edsæ t* telse a f Præm ierne, m en ikke ved en O rdn ing , der sikrede de Fo rs ik red e T ilb ag eb e ta lin g af, hvad der var b e ta lt fo r m eget i H en h o ld til de A a r efter A a r a fslu ttede R egn skab er, efter at der var tild e lt Se lskabe ts A k tio næ re r den A n d e l i Oversku * det, som efter Fo rh o ld en e maatte anses som passende V ed e r* lag fo r deres R is iko . D e t var a ltsaa saav id t angaar den ø konom isk e S ide a f Sagen en K om b in a tion a f A k tie * og G en sid igh ed s*P rin c ipe rn e , som he r første G an g b lev fø rt ud i L ive t h e rh jemm e og til* med paa en fo r de Fo rs ik red e sæ rlig gunstig M aade , idet de uden at have noge t som he lst A n sv a r med H en sy n til Op* fy ld e lsen a f Se lskabe ts Fo rp lig te lse r b lev Parthavere i Selska* bets O ve rskud ganske paa samme M aade , som hv is de havde væ ret tegnet ho s et gen sid ig t Se lskab , hv is G a ran te r delv is fik deres G a ran ti b e ta lt i Fo rm a f A n d e l i O ve rskud . T id en har tilfu ld e bek ræ fte t, at denne Fo ran s ta ltn ing fra Hafnias S tifteres S ide var en a f k lo g t F rem syn og aaben t B lik fo r V irk som h ed en s E jendomm e ligh ed e r præget H and lin g , th i og* saa paa dette Om raade b lev Se lskabe t b an eb ryd end e . A lle senere he r i Lande t opre ttede Se lskab er har paa en eller anden M aade , i større e ller m ind re Om fang , ind rømm e t de Fo rsik red e A n d e l i deres U d b y tte , og selv om det ve l n o k kan siges, at dette har væ ret en nødv end ig Fø lge a f Hafnias tilsvarende Ind rømm e lse , har U d v ik lin g en paa L ivsforsikrings* om raadet tyd e lig t v ist, at dette var en V e j, som stem te saa

20