S_HafniaGennem40Aar_1872-1912

591163612

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

6 9

m

E X L I B R I 5

K Ø B E N H A V N S R A A D H U S - B I B L I O T E K

(M ua ,

ha fn ia GENNEM 40 AAR

1872 ■ 20. APRIL ■ 1912

DET pORENEDE DANSKE LIVS. FORSIKRINGS.AKTI ESELSKAB HAFNIA I KØBENHAVN

1872-1912

D et b lev allerede fo r længere T id siden beslu tte t, at der ikke til Se lskabe ts 4CLaars Ju b ilæ um sku lde udarbe jdes noge t Festsk rift. D e r im od ha r man m en t, at der paa G rund a f den genn em g ribend e Fo rand rin g i Se lskabe ts daglige For* ho ld , som den med Ju b ilæ e t samm en fa ldende In d fly tn in g i det a f Se lskab e t byggede nye H u s v il m ed føre, maaske kunde være A n led n in g til i ganske ko rte og le t sk itserende T ræ k at orm ta le nog le a f de Fo rh o ld , som stæ rkest har præget Se lskabe t og bestem t dets R e tn ing fra S tifte lsen til vore D age. Som Fø lge d e ra f skal de fø lgend e L in ier altsaa ikke have til Opgave at geng ive Se lskabe ts H isto rie — som iøv rig t fo r T id en ind til 1897 findes fo rta lt i det ved Se lskabe ts 25*aars Ju b ilæ um udg ivne Fes tsk rift — end m ind re at give nogen F rem stilling a f Livsform s ik ring sv irk som hed en s T ilb liv e lse og U d v ik lin g h erh jemm e . D eres Opgave b liv e r kun i let Om rid s at meddele O p ly sn in g om Se lskabe ts Frem gang og U d v ik lin g gennem T id e rne og at pege paa nog le a f de Om stænd igheder, som man fra Selska* bets S ide væ sen tligst tilsk rive r Sky ld en for, at det paa tih fred sstillende M aade har kunn e t op fy ld e de Fo rh aabn ing e r, som kny ttedes til dets T ilb liv e lse og har sat det i Stand til at yde et væg tig t B id rag til L iv sfo rsik ring stanken s Udbre* delse i vo rt Fo lk . Marts 1912.

aar man tæ nker paa, med hv ilk en ov e ro rd en tlig S ty rk e og med hv ilk e t udmæ rke t R esu lta t L iv sfo rsik ring sv irk * som heden nu om S tund e r udøves her i Landet, og hvo r ah m ind e lig e rkend t det er, at ingen u form uende Fam ilie fo rsø rger, som er e lle r dog v il anses fo r at være forud seende og pligt* op fy ld end e og har den fo rnødn e gode H e lb red stilstand , tø r und lade at b eny tte den H aand sræ kn ing , som L iv sfo rsik ringen byd e r ham , fo rekomm e r det ret u forstaae lig t, at fo r kun 40 A a r tilbag e var hele denne V irksom h ed om end ikke ganske ukend t h e rh jemm e saa dog saa lid e t udv ik le t, at L iv sfo rsik ring fo r S tø rsted e len a f B e fo lkn in g en var et ganske ukend t Begreb , og at kun m eget faa kend te den a f andet end a f N avn . Gan* ske v ist var den a f S ta ten drevne L iv sfo rsik ringsan sta lt paa dette T id spunk t a llerede 30 Aar gammel, men dens A n læ g og he le V irkem aade havde inden Om o rdn ingen i 1871 væ ret saa daarlig egnet til at b ringe den i mere a lm ind e lig K on tak t med B e fo lkn in g en , at dens V irk som h ed i V irk e ligh ed en kun var komm en en ganske fo rsv indende D e l a f denne tilgode , hvad tilfu ld e fremgaar af, at he le R esu lta te t a f disse mange A ars A rb e jd e under Sta tsgaran ti og uden Konku rren ce var en Livs* forsikringssum , som kun var en Fem tede l af, hvad danske Se lskab er tilsamm en nu tegner i et eneste A ar. B egynd e lsen a f 70erne sku lde im id lertid b live et meget b e tydn ing s fu ld t V en d ep u n k t i dette Fo rh o ld . A lle red e 1871 havde bragt den gennem g ribend e Fo rand ring a f Statens Livs* fo rsik ringsansta lt, som ændrede denne fra at være en efter gammeldags, bureaukra tiske P rinciper arbe jdende In s titu tion med tilde ls h ø js t rigo ristiske Fo rs ik ring sv ilkaa r til at være en, hvad den tekn iske S ide a f Sagen angaar, fu ld t m oderne

5

og ve l ind re tte t L iv s fo rs ik rin g s *A n s ta lt. M en det fø lgend e A a r sku lde dog b live a f endnu større B e tyd n in g fo r den ind en land ske L iv s fo rs ik rin g sv irk som h ed , ide t det b lev Stifte l* sesaar fo r Landets første priva te L iv s fo rsik ring sse lskab , Hafnia, der ind fø rte en h e lt ny , efter V irk som h ed en s E jendomm e lig * heder afpasset A rb e jd sm aad e , som senere sku lde b live fu lg t ikke b lo t a f S tatens A n s ta lt, m en a f alle de mange efter Hafnias S tifte lse opre ttede private L iv s fo rsik ring sse lskabe r, og som i første Ræ kk e har Sky ld en fo r den mægtige U d v ik lin g , der i de sidst fo r løbn e 40 A a r er foregaae t paa dette Om raade h erh jemm e . D e t var iøv rig t en h e lt se lv fø lge lig T ing , at denne Orm væ ltn ing fand t Sted , og at den skete ne top da ; th i U d v ik l lingens T im e var komm en , h v o r m an rund t om i V e rd en skred os fo rb i paa en M aade , som viste, at i det A rb e jd s tem p o og den A and , v i kend te , kunde det ikke længe v edb liv e at gaa. O g lige saa se lv fø lge lig t var det, at In itia tiv e t maatte udgaa fra den private V irk som h ed s tran g og ikke fra Staten , fo r hvem den T anke , at m an sku lde udøve en person lig , virk* som A g ita tion fo r at form aa Pub likum til at tegne Fo rsik ringe r, paa Fo rh aand maatte v ides at være m eget fje rn tliggend e . A llig e v e l var det ingen lund e nogen le t T in g at faa det nye Se lskab brag t ud i L ivet. V irk som h ed en s Fo rren tn ing sevn e var ret van ske lig at bedømm e , da der ikke var nogen E rfaring at henv ise til h e rh jemm e fra , og flere store fremm ede Se lskabers ne top i denne Periode ind tru fn e F a ld ikke ju s t var egnet til at v irke an im erende paa A k tie tegn e re . G an sk e v ist var det gennem Fo rh and linge rn e om Sta tsansta ltens Om o rdn in g b leve t mere a lm ind e lig bekend t, at en til det yderste fo rsig tig t dreven L iv s fo rs ik ring s fo rre tn ing kunde være ganske indb ringend e , men paa den anden S ide var det ogsaa tro lig t, at ne top denne Om* ordn ing , der g jo rd e S ta tsan sta lten mere konku rren cedyg tig , v ild e gøre S tilling en fo r et m indre , priva t Se lskab , der ikke kunde byde m eget større Fo rd e le end S ta tsan sta lten og tilm ed

6

/

ikke kunde møde op med noget, der lignede Statsgaran ti, ganske van ske lig . D e r til kom yderm ere, at de Mænd , der sku lde bære Sagen frem , paa en enke lt næ r var saa unge og lid e t kend te , at deres N avn e a lene ikke ve jede v idere stærkt, naar det ga ld t om at overv inde V an sk e ligh ed e r og skaffe T ik tro til de ly se F o rh aabn ing e r med H en syn til V irk som h ed en s R en tab ilite t, som de selv var op fy ld te af. J a , saa store var i V irk e ligh ed en disse V an sk e ligh ed e r, at det et Ø je b lik saa ud, som om P lanen ikke lod sig gennem føre , d. v. s. at det ikke v ilde være m u lig t at tilv e jeb ring e den A k tiekap ita l, som man havde m en t fo rnød en som Basis fo r det nye Fore tagende . T ilfæ ld ige Om stænd igh ede r g jo rd e im id lertid , at det ikke sku lde gaa saa galt. D en 20. A p r il 1872 kunde Se lskabe t ak ho ld e sin stiftende G en e ra lfo rsam lin g og S tifterne meddele, at K ap ita len nu var tegnet, og at Se lskabe t i Løb e t a f nog le faa U g e r v ild e være i Stand til at paabegynde sin V irk som h ed . D e siden da fo rløbn e 40 A a r har ikke alene tilfu lde god k g jo rt, at de Fo rven tn inge r, som S tifterne kny ttede til det unge Se lskab , var fu ld t berettigede, men de har ogsaa vist, at den G rund v o ld , hvo rpaa det byggedes op, var saa god og stærk, at den med Le thed kunde bære den store B y g n in g , som i A a ren es Løb sku lde rejse sig paa den, og de har ende lig be* k ræ ftet Sandheden a f de O rd , der fra Stifternes S ide frem* sattes i T egn in g s indbyd e lsen om L ivsforsik ringens B e tydn in g saavel fo r he le Sam funde t som fo r dettes enkelte M ed lemm er. I disse 40 A a r har L iv sfo rsik ringstanken b rud t igennem h e rh jemm e paa en M aade , som ingen den G an g kunde gøre sig nogen T ank e om ; den har takk e t være først og fremm est det store O p ly sn ing sa rbe jd e , der er ud fø rt fra Se lskabernes Side, træng t sig frem til at b live en v ig tig Fak to r i den sociale Ø konom i, hv o r den — skøn t hv ilende he lt og ho ld en t paa F riv illigh ed en s G rund — hævder sig smukt ved Siden a f de Fo rsik ringsarter, der er inddragne under den sociale Lovg ivn ing . I 1872 b e løb den sam lede danske L ivsforsikringsv irksom * 7

QH

1872 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99190001 02 03 04 05 06 07 08 09 10

DE DANSKE LIVSFORSIKRINGSSELSKABERS FREMGANG I AARENE 1872-1911 Forsikringssum

DE DANSKE LIVSFORSIKRINGSSELSKABERS FREMGANG I AARENE 1872-1911 Forsikringssum

saadan t Om fang , at den kunde præstere mere end til det dagi lige B eh o v . Samm en lign ingen har saa m eget større B ere ttige lse , som L iv s fo rs ik rin g sv irk som h ed en v irke lig de lv is er en Spare* kassev irk som h ed , fo rsaav id t som den opsparer og sparekasse* mæssigt frug tba rgø r de D e le a f de Fo rsik red es In d b e ta ling e r, som ikke er beregnede til D æ k n in g a f D riftsudg ifte rn e og den ø jeb lik k e lig e R is iko . U d h e rov e r er der dog ingen d irekte L ighed , ide t L iv s fo rs ik ringen s Opgave tvæ rtim od snarest er en M od sæ tn ing til Sparekassens. H v o r denne har til M aa l at præstere et Op sparing sresu lta t i ind skud t K ap ita l m ed paa* lø b en R en te , har L iv s fo rs ik ringen til Opgave at sæ lge Kapi* ta ler fo r fo rud fastsat Pris. M en i sin ende lige V irk n in g er L iv s fo rs ik ringen en O p sparing med fo rud fastsat Spare* resu ltat, en Opsparing , der har sin S ty rk e i, at den ikke no rm a lt kan a fb ryd e s og de rfo r fo r Spareren b e tyd e r en fri* v illig paatagen Spare tvang med rege lmæ ssig t tilbag evend end e Indb e ta ling e r, v id t fo rsk e llig fra den fri S tillin g saavel i H en * seende til In d b e ta lin g som til U d tage lse , han har lig eoverfo r Sparekassen . D en store L ighed m ed H en sy n til det endelige R esu lta t v il bere ttige til en Samm en s tilling a f de tvende In s titu tion e r til næ rm ere B e ly sn in g a f den B e tyd n in g , som L iv s fo rs ik ringen har tilkæm pe t sig i det fo rho ld sv is ko rte Spand a f A a r siden 1872. Ser man da paa de seneste fire A a r — de eneste, om hv ilk e der fo re ligger det nødvend ige M a te ria le fo r L ivsforsik* ringens V ed k om m end e — saa v iser det sig, at den sam lede Ind skud sfo røge lse i Landets sam tlige ca. 520 Sparekasser i dette T id srum har and raget 64 ,8 M illio n e r K ron e r, m edens der i samme T id til Landets L iv s fo rs ik ring sse lskab e r — f. T . 12 — er indb e ta lt i P ræm ier og Ind skud fo r tegnede Forsik * ringer — her L iv ren ter m ed regnede — et B e lø b a f 73 ,2 M illi* on er K ron e r, hvo rfra dog maa drages det B e lø b paa 3,7 M il* lion e r K ron e r, hvo rm ed Se lskabernes Po lice laan i samme T id 10

er forøgede , hvo re fte r der tilbage som Ind b e ta ling fo r Livs* fo rs ik rin g og L ivren te b live r et B e lø b paa 69 ,5 M illion e r Kr. D e t ses altsaa, at den V irk som h ed , det lille A n ta l a f L iv sfo rs ik rin g sse lskab e r udøver, ikke tager sig saa ganske ilde ud ved S iden a f den sam lede Sparekassev irksomhed . lø v r ig t a rb e jd e r de to store, fo r A lm en h ed en saa ny ttige In* s titu tion e r i bedste Forstaae lse Side om Side paa det store Væ rk : at befo rd re Sparsomm e ligheden og frem h jæ lpe Om tanken for F rem tiden med sæ rligt H e n b lik paa de onde T ider, hvo r k log t F rem syn med H en syn til de økonom iske Krav , der fra Livets Side stilles til hve rt eneste M enneske , i hvert Fa ld kan m ildne paa de tunge T ilsk ikk e lse r, som er alle sikre. D e t var en fo rho ld sv is ung M and , Christian Julius Ramm, der udkastede og næ rm ere ud form ede de Tanker, som førte til Hafnias Opre tte lse . G ennem sit A rb e jd e paa et uden landsk L iv sfo rsik ring sse lskab s hervæ rende K on to r havde han faaet In* teresse fo r L ivsforsikringsspørgsm aa let og Ø je t aabnet for, paa hv ilk en M aade det praktiske A rb e jd e sku lde udføres, naar V irk * som heden sku lde have U d s ig t til at give hu rtig t og tilfredsstil* lende Resu lta t. E fter forgæves at have rettet H envende lse til Sta ten s A n s ta lt fo r at formaa denne til at gaa ind paa de Ideer, som besjæ lede ham , beslu ttede Ramm paa egen H aand at søge disse fø rt ud i L ive t gennem et særligt dertil opret* tet Se lskab . E t lyk k e lig t T ilfæ ld e eller, om man v il, en lyk* k e lig T ilskynd e lse bragte ham i Fo rb ind e lse med den unge O verre tssag fø rer C. de Fine Skibsted, som han kend te fra Felt= toge t 1864, i hv ilke t de begge havde deltaget, og dennes Sko* lekamm era t, M a th em a tikeren , cand. mag. T. N. Thiele, der begge straks begejstredes fo r Sagen og lovede deres B istand til dens G ennem fø re lse . E fter at derefter ogsaa daværende D epartem en tche f, tid ligere Pro fessor i N a tion a løkonom i, Ben= zon=Buchwald var vunde t fo r T anken , befand tes T id spunk te t

1 1

komm e t, h v o r denne sku lde søges b rag t til U d fø re lse og det nye Se lskab g jo r t til V irk e lig h ed . D isse fire M æ nd var alt* saa Hafnias S tiftere . T ak k e t være Benzon=Buchwalds Indflyv delse b lev det m u lig t fo r dem at fø re deres Sag igennem .

Selskabets Stiftere.

D a S itu a tion en saa a lle rm ø rkest ud, lykked es det n em lig ham , der var M ed s tifte r a f »D e n danske Landm and sbank« , som n e top paa samme T id traad te ud i L ivet, at in teressere en D e l a f dennes A k tionæ re r ogsaa fo r det andet ny e Fo re tagende , saaledes at en D e l a f Hafnias A k tiek ap ita l, som det saa ud

12

til, at m an ikk e kunde faa anbrag t, paa denne M aade b lev p laceret. I den O p fo rd r in g til Pub likum , hvo ri Ramm havde rede* g jo r t fo r de G rund tan k e r, paa hv ilke det nye Se lskab sku lde bygges op, fand tes en Sæ tn ing , som i én Sum paa træ ffende M aade angav , hvad det var, de ny e Mænd havde i S inde, og som de selv fand t saa be tydn ing sfu ld t, at det kunde beret* tige til et n y t Se lskabs Opre tte lse , og saa v irksom t, at det men* tes at kunn e føre et saadant fre lst gennem Konku rren cen med den i mange H en seend er saa overmægtige Statsanstalt. »Ikke alene ved Hjælp a f Pressen «, hed det deri, »men navnlig ved det levende Ord maa hver enkelt Familiefader blive bragt til at erkende det som en uundgaaelig Fornødenhed at have sit Liv forsikret «. J a , det lyd er saa ind lysende og lige til nu, hvo r m an fo rlæ ng s t har indset og ind re tte t sig netop efter dette, at det er det levende Ord , som , saa mæ rke lig t det synes, maa til fo r at faa hver enke lt Fam ilie fader til at gøre det, som han i V irk e lig h ed en selv erkender som en simpel P ligt. M en den G an g var T anken om en mund tlig , person lig A g ita tion noge t ny t, noge t ligefrem om væ ltende , idet A gen ter, der sku lde agitere fo r Ind tegn ing , var et ganske ukend t Begreb fo r den allerede bestaaende A n s ta lt, selv om denne vel ikke længere saa paa A g en tspø rg sm aa le t med samme Ø jn e som i 1861, da den v ilde have de allerede ansatte A gen te r afskaffede efter en Ind s tilling til M in is te rie t, hvo ri de betegnedes som »en unyttig, besværlig, kostbar, fo rnufU og hensigtsstridig Indretning, der blot skylder en tilfældig Forglemmelse sin nuværende Existens.«. N og en Op finde lse a f Ramm var den nye A rbe jd sm aade , som bemæ rket, ikke. H an havde læ rt den og dens gode V irk * n inge r at kende ved sit A rb e jd e paa det uden landske Se lskabs K on to r , men han b lev den, der ind fø rte den i den inden landske V irk som h ed , og b lev derved Ban eb ryd e r for en A rbe jd sm aade , der er og har væ ret overo rden tlig betydn ingsfu ld for den danske L iv sfo rsik ring sv irk som hed . T rods den stigende Op lysn ing , som 13

ikk e m ind s t sky ld es de m ange i T id e rn es L øb opstaaede Livs* fo rsik ring sse lskab e rs A rb e jd e , sker det endnu den D ag i D ag kun ren t und tagelsesv is, at Fo rs ik ring skand id a te rn e m elder sig a f sig selv , selv om det na tu rligv is ikk e mere hæ nd er saa s jæ ld en t som i fo rdum s D age , h v o r man paa Se lsk ab sk on to re rn e be* trag tede saadanne Se lvm øde re m ed en vis M is tro ud fra den Me* n ing , at de t kun kunde væ re F o lk med m eget daarlig t H e lb red , som var i S tand til at tage B e s lu tn in g en paa egen H aand . D en m und tlige , person lige P aav irkn ing er nu det bæ rend e A rb e jd s * princip ov e ra lt i V e rd en og fo r tjen e r den ove rv e jend e D e l a f Æ r e n fo r den ko lo ssa le U d v ik lin g , som er fo regaae t paa dette Om raade . D e t nye System s gode V irk n in g e r sku lde hu rtig t v ise sig. A lle red e det første R egn skab saar, der om fa ttede 1972 M aan ed , brag te det unge Se lsk ab en T ilg an g a f nye F o rs ik r in g e r paa 2 .8 0 0 .0 0 0 K r. og da dette R esu lta t tilm ed var naae t fo r saa b illig e E rhverve lsesom ko s tn inge r, at det ikk e b lo t havde væ* ret m u lig t at beta le disse fu ld t ud, uag te t Se lskabe ts Love gav A d g an g til at am ortisere dem over en længere A a rræ kk e , men der tillig e var O ve rskud , som tillod H en læ gge lse til Re* servefond , Fo r ren tn in g a f A k tiek ap ita len og H en læ gge lse til Bonu s fond , noge t, der j o lyd e r h e lt ev en ty rlig t i vo re D age, var derm ed g ive t baade, at det nye Se lskab havde Eksistens* bere ttige lse , og at det i H en seend e til A rb e jd sm aad en var inde paa den rette V e j. O g Fortsæ tte lsen b lev B egynd e lsen lig. D e t fø lgend e A a r bragte en T ilg an g paa 1 .700 .000 Kr. og de to e fterfø lgende endog en T ilg an g paa ove r 3 M ill. K r. hver. E fte r de T a l, hvo rm ed der regnes nu om D age , er disse B e lø b maaske ikke saa sæ rlig b e tyde lige , m en den G an g var Fo rh o ld en e en h e l D e l anderledes, og at R esu lta te rn e efter D a tiden s M aa l var endog særdeles bemæ rke lsesvæ rd ige , v il fo rm en tlig fremgaa af, at det hø jes te aarlige T egn in g sb e løb , som S ta tens A n s ta lt i det samme T idsrum opnaaede, var 2 .8 0 2 .3 0 4 Kr. 14

A t Hafnias T egn ing sa rbe jd e derefter har udv ik le t sig paa en i hø j G rad tilfred ss tillend e M aade, v il fremgaa a f føl* gende T a l, der ang iver de ny tegnede F o rs ik ring sb e løb inden* fo r hv e r enke lt a f de fo r lø b n e otte Femaars* Perioder:

1 8 7 2 - 1 8 7 6 1 8 7 7 - 1 8 8 1 1 8 8 2 - 1 8 8 6 1 8 8 7 - 1 8 9 1 1 8 9 2 - 1 8 9 6 1 8 9 7 - 1 9 0 1 1 9 0 2 - 1 9 0 6 1 9 0 7 - 1 9 1 1

K r. 10 .758 .400 = p. a. Kr. 2 .151 .700

» 10 .160 .430 = » » » 16 .129 .820 - » » » 18 .454 .958 = » » » 2 4 .4 5 6 .2 9 6 = » » » 30 .35 4 .9 9 4 = » » » 6 7 .708 .239 = » »

» » » » »

2 .032 .100 3 .226 .000 3 .691 .000 4 .89 1 .2 0 0 6 .071 .000

» 13 .541 .600

» 133 .719 .804

» » » 2 6 .744 .000

I T a llen e fo r de to sidste P erioder er indbe fa tte t de ved Samm en slu tn ingen med Se lskaberne »M undu s« (1 9 0 5 ) og »Fæ d re land e t« ( 1 9 1 1 ) overtagne Po rte feu iller. H v is disse hol* des uden for, b live r T a llen e saa ledes:

1 9 0 2 - 1 9 0 6 1 9 0 7 - 1 9 1 1

Kr. 46 .205 .045 = p. a. Kr. 9 .241 .0 0 0

»114 .069 .886 = » »

» 2 2 .8 1 4 .0 0 0

Tage r man derefter Ta llene fra 1906, hvo r Se lskabets se* neste O rgan isa tion s?Om læ gn ing fand t Sted, stiller T ilgangen sig saaledes:

1906 Kr. 16 .567 .179 1907 » 19 .111 .695 1908 » 21 .474 .270 1909 » 21 .503 .740 1910 » 24 .503 .445 1911 » 27 .476 .785

I Ø vrig t v il den om staaende Plan give O p ly sn ing om de i hve rt enke lt a f de fo rløbn e 40 A a r opnaaede Tegn ingsresu l* tater.

15

r* 5 crq. C/) t/1 C 3

De oven over de tvende Pile liggende Dele af Pillerne angiver de fra »Mundus« (1905) og »Fædrelandet« (1911) overgaaede Portefeuiller.

DEN AARLIGE NYTEGNEDE FORSIKRINGSSUM

1

»'

D e t var en na tu rlig Fø lge a f den nye A rbe jd sm aad e , at en a f Se lskabe ts H ov ed opgav e r b lev at finde og med V irk * som heden s Sæ regenheder fo r Ø je at uddanne og opdrage det tilstræ kk e lige A n ta l a f M æ nd til Overtage lse a f S tilling er som Se lskabe ts R ep ræ sen tan ter rund t om k ring i Landet. M ed en s det ved den M aade , som S tatens A n s ta lt arbejd dede paa, og efter hv ilk en Rep ræ sen tan ternes Opgave ind? sk rænkede sig til M od tage lse a f P ræm iebe ta ling og Ind* tegn ing a f Personer, som m eld te sig til Op tagelse a f egen D r ift, var tilstrække lig t, at Rep ræ sen tan terne var hæderlige M æ nd i nogen lund e frem skud te S tillinger, var det her nød* vend ig t fo rud en disse fortræ ffe lige Egen skaber at kræve andre, som var mere sjæ ldne , nem lig frem trædende ag itatoriske Ev* ner i Fo rb ind e lse med T id , Lyst og Evne til T ilegne lse a f A r* be jd ss to ffe t og til U dny tte lse a f dette i et saadant Om fang og paa en saadan M aade, at Se lskabe t kunde finde sig tilfreds derm ed . O g man var derhos lige fra Begynde lsen a f fu ld ­ stænd ig paa det rene med, at hvad der først og fremmest sku lde indpren tes disse v ig tige M ed a rbe jd ere var dette, at de i deres A rb e jd e ingensinde i Iv e r for at tilfø re Se lskabet F o rre tn ing e r maatte glemme deres A n sv a r som Pub likum s V e jled e re og Raadg ivere i et Spørgsm aa l, a f hvis rette og sarm v ittigh ed sfu lde Løsn ing saa uendelig meget kunde afhænge. Sandh ed og A ab en h ed uden H en syn til mu lige egne Inter? esser, det var det H ovedk rav , som Se lskabet maatte stille og m ed u b ryd e lig Strenghed kræve op fy ld t i fu ld Forstaaelse af, at det sku lde være V e je n til den u rokke lige T illid fra Public kum s Side, hvo rpaa Se lskabets Frem tid sku lde bygges op. M ed k lo g og sikker H aand forstod Ramm at udføre dette A rb e jd e . O rgan isa tion en voxed e frem under hans Hænder, tildann ed es, forøgedes og udbedredes fra D ag til Dag , og inden længe var der sam let en god og sikker Stab a f M edarbe jd ere om ­ k ring det unge Se lskabs Fane parat til at gaa i Ild en for den og sikke r paa at bringe Se jr h jem for den Sag, som Ramm havde 17

fo rstaae t at gøre dem b eg e js tre t for. O g F lo k k en øgedes stad ig . T id lig og silde var han paa Fæ rde fo r at kn y tte nye B aand og gøre de gam le fastere, a ltid bestræ bende sig fo r at lade disse M ed a rb e jd e re fø le , at de ikk e a f S e lsk ab e t betrag* tedes som und e ro rdn ed e M edh jæ lp e re til det g rovere A rb e jd e , m en at m an tvæ rtim od erkend te og væ rdsatte dem som et a f de a llerv ig tigste Led i det om fa ttende M a sk in e ri, som et mo? derne L iv s fo rs ik ring sse lskab kan samm en lignes med . In d til S lu tn ingen a f F irserne bestod den udendø rs Or? gan isa tion ud e lukkend e a f de lok a le A g en te r, der a rbe jdede paa egen H aand und tagen i de enke lte T ilfæ ld e , h v o r Selska? bets Fo rre tn ing sfø re r aflagde B esøg ved A g en tu re rn e og ydede person lig B is tand ved A g ita tion sa rb e jd e t. I 1888 g jo rd es im idler? tid en b e tydn ing s fu ld Æ n d r in g i dette F o rh o ld , ide t Se lskab e t i dette A a r ansatte den første danske L iv s fo rsik ring sin sp ek tø r, d. v. s. en re jsende M ed a rb e jd e r, hv is Opgave var at besøge Se lskabe ts A g en te r og ved pe rson lig t Sam a rbe jd e med disse at deltage i A g ita tion sa rb e jd e t sam tid ig med , at han sku lde vaage over, at A g en tu rn e tte t var i O rden , og v irke fo r en stadig U d v ik lin g a f dets A rb e jd sd u e ligh ed . D enn e nye A r t a f Med? h jæ lpe re v iste sig at væ re a f ov e ro rd en tlig N y tte , g led hu rtig t ind som et fast og m eget v ig tig t Led a f O rgan isa tion en og ud? v ik led e sig i L øb e t a f faa A a r saa stæ rkt, at det fak tisk b lev den, som H o v ed p a rten a f A g ita tion sa rb e jd e t kom til at hv ile paa, ikke b lo t ho s Hafnia, m en ho s alle andre Se lskaber. Som Fø lge d e ra f b lev Lede lsens Opgave m ed H en sy n til O rgan isa tion en ænd re t derhen , at den samme Om hu og Om hygge ligh ed , der tid ligere anvend tes paa V a lg og U dd ann e lse a f A g en te r, nu maatte ofres paa In sp ek tø re rn e , m edens det b lev en a f disses v ig tigste O pgaver at belæ re A gen te rn e ud fra de samme G rund? sæ tninger, som havde væ ret fu lg t a f Se lskabe ts Ledelse. D e t oven udv ik lede Syn paa O rgan isa tion en , hvo re fte r den? nes enke lte Led væ rdsattes ud fra en sikke rt rig tig Fo rstaae lse a f deres N y tte , er b leven T rad itio n i Hafnia og er b leven fo rtsa t ufor? 18

and re t lige siden Se lskabe ts S tiftelse. D en har faaet sit U d try k ikke b lo t deri, at den ikk e ringe Skare a f M ed a rbe jd ere , som Se lskabet ha r til sin Raad igh ed , er — saavel i H en seend e til M enneske* væ rd som til ag ita toriske Evn er — a f udsøg t Beska ffenhed , eller deri, at selve Sam kvemm e t m ellem Ledelsen og disse Med* a rb e jd e re a ltid h a r kunn e t foregaa under de mest tilta lende Fo rm e r, m en ogsaa i, at der fra Se lskabe ts S ide er g jo r t alt, hvad m u lig t er, fo r at stille dem økon om isk gunstig t og i det H e le gøre T ilvæ re lsen fo r dem saa god , at de kan ud* føre deres ansvarsfu lde H v e rv i den A and , som Ledelsen øn sker. T il G engæ ld har Se lskabe t ha ft den G læd e altid at fø le T ilfred sh ed om k ring sig og A a r efter A a r at faa B ev ise r paa den H eng ivenh ed , hvo rm ed disse M edarbe jd ere om fa tte r Se lskabe t, og den Iver, hvo rm ed de gaar op i deres G e rn in g . O g en Fø lge til har den haft. H a fn ia sk ifter meget s jæ ld en t M ed a rb e jd ere , men mange er b ievne graa i dets T jen este . D e t var ind lysende fo r Hafnias Stiftere, at den nye A rb e jd sm aad e alene ikke v ilde være i Stand til at forskaffe det nye Se lskab en tilfredsstillende Plads ved Siden a f Statens A n s ta lt, hv is Præm ier man ikke agtede at underbyde . D e r maatte noge t mere til, først og fremm est na turligv is en For* re tn ingsgang , som uden at tabe den Fasthed i Form erne, som er en ube tinge t N ødvend igh ed fo r en In stitu tion , hvis V irk som h ed angaar mange M enneskers V e lfæ rd , paa saa mange Punk te r som m u lig t b lev en M od sæ tn ing til den lid e t imøde* komm ende og stæ rkt bureaukra tiske A rbe jd sm aade , der hid* til havde væ ret karak teristisk fo r Statens A n s ta lt. A t denne A rb e jd sm aad e sku lde b live i væ sen tlig G rad forand re t under A n s ta lten s nye og stæ rkt forbedrede ydre Sk ikke lse, kunde m an ikke rig tig t tænke sig, og i hvert Fa ld var den trængt saaledes ind i manges Bev id sth ed , at der sikkert v ilde hengaa 19

lang T id , inden dette In d try k atter kunde b live udslettet. M en dette v ilde ikke være tilstræ kk e lig t. N e j, man havde et garn ske sæ rlig t M id d e l at b ringe til A n v en d e lse : m an v ild e give de Fo rs ik red e A n d e l i Se lskabe ts O ve rskud — Bonus — ud fra den B e trag tn ing , at Se lskab e t i første Ræ kk e burde have til Opgave at varetage de Fo rsik red es In teresser, saale* des at Fo rs ik rin g en blev saa billig, som det overhovedet var mulig at gøre den, naar Sikkerheden ikke maatte forringes. En saadan Fo rringe lse v ild e foraarsages ved en N edsæ t* telse a f Præm ierne, m en ikke ved en O rdn ing , der sikrede de Fo rs ik red e T ilb ag eb e ta lin g af, hvad der var b e ta lt fo r m eget i H en h o ld til de A a r efter A a r a fslu ttede R egn skab er, efter at der var tild e lt Se lskabe ts A k tio næ re r den A n d e l i Oversku * det, som efter Fo rh o ld en e maatte anses som passende V ed e r* lag fo r deres R is iko . D e t var a ltsaa saav id t angaar den ø konom isk e S ide a f Sagen en K om b in a tion a f A k tie * og G en sid igh ed s*P rin c ipe rn e , som he r første G an g b lev fø rt ud i L ive t h e rh jemm e og til* med paa en fo r de Fo rs ik red e sæ rlig gunstig M aade , idet de uden at have noge t som he lst A n sv a r med H en sy n til Op* fy ld e lsen a f Se lskabe ts Fo rp lig te lse r b lev Parthavere i Selska* bets O ve rskud ganske paa samme M aade , som hv is de havde væ ret tegnet ho s et gen sid ig t Se lskab , hv is G a ran te r delv is fik deres G a ran ti b e ta lt i Fo rm a f A n d e l i O ve rskud . T id en har tilfu ld e bek ræ fte t, at denne Fo ran s ta ltn ing fra Hafnias S tifteres S ide var en a f k lo g t F rem syn og aaben t B lik fo r V irk som h ed en s E jendomm e ligh ed e r præget H and lin g , th i og* saa paa dette Om raade b lev Se lskabe t b an eb ryd end e . A lle senere he r i Lande t opre ttede Se lskab er har paa en eller anden M aade , i større e ller m ind re Om fang , ind rømm e t de Fo rsik red e A n d e l i deres U d b y tte , og selv om det ve l n o k kan siges, at dette har væ ret en nødv end ig Fø lge a f Hafnias tilsvarende Ind rømm e lse , har U d v ik lin g en paa L ivsforsikrings* om raadet tyd e lig t v ist, at dette var en V e j, som stem te saa

20

n ø je overens med V irk som h ed en s Væ sen , at man fø r eller senere maatte komm e ind paa den. Ogsaa Statens A n s ta lt fu lg te det g ivne Exem p e l, idet Loven a f 15. M arts 1889 gav den R e t til under visse F o rh o ld at udbe ta le Bonu s til de Forsikr rede, h v ilk e t første G an g skete i 1889—90. M æ rke lig t var det iøv rig t, at det ikke b lev denne A n s ta lt, som ind fø rte Bonus? system e t, th i i det kg l. aabne B rev a f 10. M arts 1842, hvor? ved L iv sfo rsik ring san sta lten a f 1842 oprettedes som et privat, i 5 A a r statsgaran teret In s titu t, var det fastsat, at Interes? senterne, d. v. s. de liv svarig t Forsik rede, sku lde have Ret til B onu s , hv is A n s ta lten gav Overskud , hv ilk e t med førte, at der ved denne A n s ta lts O vergang til Staten i 1848 b lev udbe ta lt In teressen terne som A n d e l i Fo rm u en et B e lø b paa K r. 68 ,814 . Hafnias Bonu ssy stem kom til at hv ile paa den simple Regel, at de Fo rsik red e , hv is Fo rsik ringe r var i K ra ft ved et R egn skab saars U d lø b , sku lde participere i A a re ts Bonu s efter et F o rh o ld s ta l (M od u lu s ), som ved alm indelige Fo rsik ringe r svarede til den fjerd ingaarlige Præm ie i hele Forsik ringstiden og ved andre Fo rs ik ringe r afpassedes saaledes, at det kom denne R ege l saa nær, som Fo rho ld en e tillod det. D e t var en R egel, som paa en G an g i det væsentlige tilfredsstillede den B e trag tn ing med H en syn til B o n u s ’ens Opgave, som Stifterne vedkend te sig, og i sin Fo rm var saa enke l og ligetil, at en? hv e r med Le thed kunde forstaa den. O g uagtet der senere er opkomm e t mange forske llige Reg ler fo r Fo rd e ling a f Bonus, baade saadanne, der har deres S tyrke i en finere V u rd e rin g a f de Om stænd igheder, der med større eller m indre R e t kan komm e i B e trag tn ing ved et Selskabs Overskuds Fordeling , og saadanne, som i hø je re eller m indre G rad har til H en sig t at gøre Bonu s til et M idd e l i Konku rrencen , har dog mange a f de senere oprettede Se lskaber akcepteret Hafnias Regel i u fo rand re t eller ret u forand re t Sk ikke lse og derved erkend t B ere ttige lsen a f de Be trag tn inger, der paa dette Punk t var 21

ledende fo r Hafnias M æ nd paa et T id spunk t, hv o r he le dette Spørgsm aa l endnu var et ganske ukend t Om raade . D e t var na tu rlig t, at m an ved Fastsæ tte lsen a f den Part a f O ve rskud e t, som sku lde tilfa ld e de Fo rsik red e , m aatte stille sig paa et noge t mere reservere t S tandpunk t, end m an senere m en te at være nød sage t til. M an var ikke ganske k la r over V irk som h ed en s Fo rren tn ing sevn e , kunde derfo r ikk e s ikkert bedømm e B e tyd n in g en a f e ller rettere R is ik o en ved de Aktion næ rerne paahv ilende Fo rp lig te lse r. Ik k e desto m ind re fastsatte man , at 4 0 % a f Se lskabe ts aarlige O ve rskud sku lde anvendes som Bonu s , m edens 30% sku lde hen lægges til et R ese rve fond og 30 % sku lde tilfa ld e A k tionæ re rn e . D isse B estemm e lser er fo rlæ ng st fo rand rede derhen , at Se lskabe ts aarlige U d b y tte for* deles m ed 7 5 % til de Fo rs ik red e og m ed 2 5 % til A k tionæ re rn e , hv o rh o s T id spunk te t fo r en Fo rs ik ring s Ind træ d e lse i R e tten til at nyde Bonu s er fastsat til det sjette A a r , m edens sarm tid ig F o rh o ld s ta lle t er saaledes fo rh ø je t, at det sam lede Re* su ltat b liv e r som tid ligere . Fo rd e ling en a f B onu s sker aarlig , medens U d b e ta lin g en a f H en sy n til det derm ed fo rbund n e be tyde lige A rb e jd e kun foretages hv e rt fem te A a r, ide t de tik skrevne B e lø b i M e llem tid en fo rren tes m ed 4 % R en te og R en ters R en te . Hæ ves e ller ud løb e r en bonu sbe re ttige t For* sik ring i T id en m ellem tvend e U db e ta ling e r, foretages U dbe * ta lingen med T illæ g a f R en te r ved Ophæve lsen . D e udbe ta lte og god sk revn e B on u sb e lø b m ed tillag te Ren* ter b a r and rage t: 1 8 7 2 - 7 6 B onu s K r. 32 ,358 ,45 R en te r K r. 1 ,289 ,76 1 8 7 7 - 8 1 » 1 8 8 2 - 8 6 » 1 8 8 7 - 9 1 » 1 8 9 2 - 9 6 » 1 8 9 7 - 0 1 » 1 9 0 2 - 0 6 » 1 9 0 7 - 1 1 » 4 0 9 ,4 2 1 ,8 6 6 16 ,435 ,52 6 59 ,946 ,37 * 1 ,193 ,784 ,62 * 1 ,490 ,663 ,88 122 .535 .20 265 .137 .21 * 7 ,730 ,15 * 20 ,189 ,63 * 4 2 ,7 5 2 ,6 4 * 6 2 ,9 8 0 ,0 0 * 74 ,7 0 0 ,0 0 * 93 ,956 ,35 * 122 ,645 ,91

22

D e t sam lede B e lø b , som Se lskabe t paa denne M aade har g ive t de Fo rs ik red e som A n d e l i sit O ve rskud har altsaa, naar R en te rn e m ed regnes, and rage t over 5 Millioner Kroner, et T a l, som bed re end m ange O rd bev iser, at det var en fo r de Fo rs ik red e m eget fo rd e lag tig Fo ran s ta ltn ing , som Se lskabets S tiftere ind fø rte ved de i Loven e op tagne Bonusbestemm e lser. D en om staaende T av le g iver O p ly sn in g om B onu sb e løb en e i de fo r lø b n e 4 0 A a r. Ogsaa m ed H en sy n til Fo rs ik ring s fo rm ern e slog Hafnia fo r saa v id t ind paa ny e V e je , som det sæ rlig kastede sig ove r T egn in gen a f de saaka ld te blandede Livs= og KapitaU forsikringer , hvo re fte r U d b e ta lin g skal ske ved en ved For* sik ringens T egn in g fastsat A ld e r e ller ved tid ligere D ød , medens de t h id til havde væ ret de li vs varige Fo rsik ringe r, som var de m est a lm ind e lige . A t man ogsaa he r var inde paa den rette V e j, v il fremgaa baade af, at Se lskabe t selv i de fo rløbn e m ange A a r ikke har fund e t A n led n in g til at frav ige denne T egn in g spo litik , og af, at denne Fo rsik ring sa rt ogsaa hos de øvrige Se lskab er er komm en til at sp ille den dom inerende R o lle . H o s Hafnia ud g jø r disse b landede Fo rs ik ringe r ikke m indre end tre F je rd ed e le a f den he le Fo rsik ringsbestand . F o r at gøre L iv sfo rsik ringen s G od e r tilgænge lige ogsaa fo r de m ind re i Sam funde t op tog man i Tarifm a te ria le t en T ab e l fo r smaa livsvarige Fo rsik ringe r, de saakald te Beg raveL sesforsikringer, under hv ilke man ogsaa hen fø rte de a f det i Hafnia indgaaede »N o rd isk Beg rave lsesse lskab« tegnede Fo rsik ringe r. Beg rave lsesfo rsik ringern e slog im id lertid ikke an paa den M aade, man havde forudsat, og b lev derfor senere atter opg ivne . M en det er ikke uden In teresse at m indes dette Fo rsøg nu , hv o r smaa Fo rs ik ringe r afgiver et ypp erlig t Fe lt fo r særlig med dem fo r Ø je oprettede Se lskaber — de saakaldte Fo lke fo rs ik ring sse lskab e r — og et slaaende V id n e sb y rd om, hvo rledes Forstaae lsen a f L iv sfo rsik ring stanken er træng t ned* efter ne top i denne Periode. 23

H c 3 O-

i—• i—i i—» t—* p—* i— i—• i—> >-• to N N ) K ) K> N> N ) N ) N> NJ ON 00 VO O m t,' o o o o o o o o o o o o o o s_>4 w >—> NO V*d Voi ON 00 NO O 1—* N > (^

(med Tilskrivning af Renter) fordelt til de Forsikrede

BONUS

H c c/> B' o-

V id e re søgte man at ind fø re en saaka ldet »Klosterforsib ring « til Fo rsø rg e lse a f ug ifte K v inder, basere t paa en a f Pro* fessor T h ie le fo re tagen B ea rb e jd e lse a f E rfaringern e fra V emm e* to fte K lo ster, hvo rv ed man , saav id t vides, første G an g søgte ra* tio n e lt at drage Æ g te sk ab ssand syn ligh ed en ind i en L ivsfor* s ik rin g skom b in a tion , m en h e lle r ikke dette Fo rsøg b lev k ron e t m ed større H e ld , ide t T ils lu tn in g en til T abe llen , som stadig b eny ttes, kun har væ ret a f b eskeden t Om fang . Paa Livrenteforretningen har Se lskab e t a ldrig lag t synderlig Væ g t, selv om det he le T id en har tegnet L iv ren ter i ikke ube tyd e lig t Om fang . D e t har væ ret Livsforsikringen under alle bruge lige Fo rm er, som har væ ret det hovedsagelige , og Se lskabe ts T abe lm a te ria le paa dette Om raade er derfor ogsaa m eget r igh o ld ig t; der findes ikke ret mange a f de Kom b ina* tioner, der kan komm e til N y tte under mere a lm indelige F o rh o ld , som ikke a llerede er repræ sen terede deri. H v ad angaar de a lm ind e lige Fo rsik ring sv ilkaar, saa har Se lskab e t ogsaa her bestræ b t sig fo r at gøre Fo rsik ringen saa om fa ttende og gunstig som m u lig t fo r de Fo rsik red e . Saaledes var Hafnia det første Se lskab herh jemm e , som uden Præm ie* fo rhø je lse ind rømm ede Uangribelighed a f Forsikringen med H en sy n til R e jser, O pho ld ss ted og Se lvm o rd allerede efter to A a rs F o r lø b . L igeledes har det forlængst ind rømm e t de For* sikrede Fritagelse for Præmiebetaling i Tilfælde a f vedvarende Erhvervsudygtighed og tilstaaet Fo rsik ringern e fuld Gyldighed ved Forsikredes Aftjening a f Værnepligt i Krigstid. O g O pmæ rk som h eden er stad ig h envend t paa at finde nye V e je , ad hv ilke man kan byde de Fo rsik red e Fo rd e le og Ind rømm e lse r uden at røre ved det, som det hos et L ivsfor* sik ringsselskab først og sidst komm er an paa, den ubetingede Sikkerhed, som ligger i en nø je Overensstemm else mellem V irk e ligh ed en og de Forudsæ tn inger, som man byggede paa.

25

D e r v il efter den g ivne F rem s tillin g a f Se lskabe ts U d v ik l lin g ikk e væ re noge t overraskende i selve den Om stænd igh ed , at de K ap ita ler, som i T id en s L øb er indgaaede i og ud* gaaede a f Se lskabe ts Kasse, er m eget b e tyde lige , m en det er tro lig t, at der ved Samm en s tilling a f T a llen e a lligeve l kan frem komm e et B illed e , som g iver et stæ rkere O v e rb lik over et stort L iv sfo rsik ring sse lskab s B e tyd n in g og Y d eev n e som Op sparing sin stitu t, end de fleste fo rud har. Se lskabe ts H o v ed ind tæ g t bestaar i de Fo rsik red es Ind* b e ta ling e r a f P ræm ier og Ind sku d fo r de tegnede Fo rs ik ringe r. D isse Ind b e ta lin g e r har and rage t i A a ren e :

1 8 7 2 - 7 6 K r.

8 85 .783 .65

2 .3 0 8 .2 5 2 .1 4 3 .9 99 .892 .42 5 .833 .5 0 5 .4 7 8 .8 8 3 .3 9 0 .8 7 1 0 .583 .002 .66 1 5 .1 14 .644 .14 25 .239 .378 .31

1 8 7 7 - 8 1 1 8 8 2 - 8 6 1 8 8 7 - 9 1 1 8 9 2 - 9 6 1 8 9 7 - 0 1 1 9 0 2 - 0 6 1 9 0 7 - 1 1

D en sam lede af de Fo rs ik red e i A a ren es L øb præsterede Ind b e ta lin g har saaledes and rage t Kr. 72 .847 .849 .66 . U nd e rsøg e rman derefter, hvad Se lskab e t a llerede har yd e t a f U d b e ta lin g e r ifø lge tegnede Fo rs ik ringe r, og hvad det i Overensstemm e lse m ed sine V ed tæ g te r har h en lag t til Sik* ring a f de Fo rp lig te lse r, som endnu p aahv ile r det i H en h o ld til de løb end e Fo rsik ring sa fta le r, v il m an finde, at de t: har udbe ta lt fo r ind tru fn e D ød s fa ld . . . . Kr. 12 .791 .480 .78 har udbe ta lt fo r F o rs ik ring e r med opnaaet F o r f a l d s t i d ........................................................ * 6 .7 0 1 .2 3 7 .6 0 har udbe ta lt som G od tgø re lse fo r hævede F o r s i k r i n g e r ......................................................... ? 5 .6 9 8 .4 9 6 .3 9 T ran sp o rt Kr. 2 5 .1 9 1 .2 1 4 .7 7

26

O v e rfø rt Kr. 2 5 .1 91 .214 .77

har udbe ta lt som L iv ren te

i

7 .965 .278 .11

har udbe ta lt som B on u s til Fo rsik red e (in k l. tilsk revn e R e n t e r ) .............................................. ha r h en lag t som Præm iereserve fo r løbend e F o r s ik r in g e r ............................................................. har h en lag t som S ikk e rh ed s fond og Reserve* fond til Ek strasik ring a f Se lskabets For* p lig te iser ove rfo r de F o r s ik red e . . . . .

5 .216 .527 .55

. 39 .911 .060 .75

3 .600 .267 .83 K r. 81 .884 .349 .01

D e tte v il altsaa med andre O rd sige, at Se lskabe t foruden at have b e ta lt alle sine D riftsom k o s tn in g e r og fo rren te t sin A k tiek ap ita l gennem disse mange A a r har udbe ta lt til de Fo rs ik red e og hen lag t til deres S ik ring et B e lø b , som er ca. 9 M illio n e r K ron e r større end det, de ia lt har indbe ta lt til Se lskabe t. D e t tager sig j o ganske overraskende ud og g iver et god t B eg reb om , fo r hv ilk en b illig Pris L ivsfo rsik ringens Fo rd e le i V irk e lig h ed en tilbydes. Paa den anden S ide er det n a tu rligv is ind ly sende , at R en te ind tæg ten maa spille en meget b e tyd e lig R o lle ho s en In s titu tion , der a rb e jd e r med saa be* tyd e lige K ap ita ler som Hafnia. D en om staaende T ab e l g iver O p ly sn ing om , paa hv ilken M aade A n b ring e lse rn e har funde t Sted i hvert a f de fo rløbn e A a r. Som det a f T a llen e fremgaar, er Komm unelaanene og Fonds i den senere Ræ kk e a f A a r ved at tage Luven fra Prioritets* laanene . D e tte sky ldes dog ikke nogen System forand ring , men tilfæ ld ige Om stænd igheder. A lle Se lskabets P rioritetslaan er anbrag te med S ikkerh ed som for umynd iges M id ler, og at der ved de paagæ ldende A n b r in g e lse r er gaaet frem med stor Om* tanke og Fo rsig tigh ed , ses bedst af, at de Tab , som Se lskabe t b a r ha ft paa sine Pan ter i disse mange A a r, har indskrænke t sig til nog le ganske enke lte Tusinde K roner, altsaa til et i For* h o ld til den placerede Kap ita l ganske forsv indende B e løb . 27

P E NG E AN B R I NG E L S E R

to o æ to (O — — O © O

toto ccco to co co oo oc oc 00 00 OC 00 OC 00 00 00 OCOC OCOOOO 00 00 00 OOOO 00 OO 00 OOOO I

O O O O O O O C O C O C O ^ o t o o o v i m u t j - w n : ^ o o o o s i

CO CD CD CO O os tn 44 oo bo

CO CO OO 0 0 OC OOOOOCOOOO m as cn 4 - co no ----------- ~ ‘ ■o to a

0 0 0 0 - 1 v i v ] v i v i v i v i ■ O tO O O v] G 5C irf4C 0 ~ * • -

44 C l Cl Ol Ol 44 44 44 > 4 - CO CO CO LO — © O 00 00 00 <1 05 d Ol Ol 44 CO CO CO tO tO 00 CO CO © © CO to 44 CO — O l O t D |£ * J - k V o - b v i to — C7i — cs O ~-l Ol CO 00 --1 44 4 - IO d CO — 05 OC © 44 v i CO IO 44 O lO O L O O O 05 0 0 v i _ -4 CO 4 - OC — vi 4 - H* a O 10 v i to - CO CO 05 CO IC Cl to CO v i 05 I O O v i 05 I v i CO CO 05 00 CO o 00 CO 05 tOOCOOCCO O 4 —v i 05 00 O O O O 4 .4 - 4 ^ 4 - 0 0 1 CH OOvlCOOOOC CO Vi 05 — to o so o co co o c

__ _ a s t o o o o v i co to — Ol CO I lo M OJ 1-“ v i CO — CS to Ol © 00 Ol © CO v i 44 CO © v i W O lCOOOO O O W O S * lO tO i-* Ol tO O to OS — tO ■vi — 4 ^ v j 44 v] — © © tO OC — '"n I-.I— ^

o ‘

OOO 4400I

4 1 0 0 0 0 © © © © & to O O O O O O O O -i

to CO C 4 - 4 - v i CO O 10 to

Ol 01 o : CO Vi CO 01 05 v i v i OOOOCOCO C O C O O O O 0 0 5 0 5 0 0 0 O CO — 10 CO G C O O O O 0 0 0 0 0

— JtOOCjvl 05 * 0 0 JO JO © " © " to " d c i

K o 3 3 c 3

~co"as o s'— co c i — — — O O C O v JC O 00 05 4 - tO CO -C O Vi O Cl — „C l— p p i "co"— "— 0 05 0 5 " - o " — " -

—

— 0 00 0 1 4 - C iC C C 5j4- p c — "co O v i to 45 - CO O O CO v i

v i CO O 00 Cl tO © 0 0 JO COJO OO O 0 5 "to"to Cl " o

co CO 05 CO — v i 45 - — v] to 05 45 - 45 - CO v i tO CO Cl O CO tO — — O CO 45 - lO — tO 05

co c o c o c o to IO to to to to to — I

<-0 o

O to Vi c i 4. CO CO — O CO CO v i O Ol Cl 45 - CO LO —

v i OC © CO CO 05 — 45 - CO Cl 45-10 — j£ -p _ — J O p Cl CO CO CO CO

to O — — 00 CO — 00 00 C l

45 -C D —

CO C l 4>* C l

”44'4 - Os"co"oc v i "co"vl"vl"co"ci COvlOOCiCO IO v ICOOOOO OOCOCOvICO tO v li 0 5

00 CO Ol v i Cn COOCClCOCO IO tO v i 45- CO Vi to CO v i I

to CO COCO v i 05 Cl v i 4* CO OSlOtOCOOS CO CiCO O

o V i W 0 0 O O 45- 05 to 0 5 4— CO CO 0 0 tO 0 5 CO o — o t o CO 4 - o ¡3

0 5 — O v i o l CO to CO — 0 5

CO Cl tO C l v i

t O O S v lC O O 1 5 1 0 0 0 5 0 4

v lO O O O O v l O O v lO C O O tO

JO CDpo 05 05 " 45 - "co 45 - V] CO IO — v ] v i 0 5 O JO o p V i " o " — — 'v i "v i 0 5 v ] C l CO CO C l 45 - CO C l CO

ClClCOCOCO COCOCOCOCO COCOtOl CO Cl 00 V] Vi

C l 45- — CO CO 45 - V] 00 CO 10 0 0 0 0 0 1 "00"10 " o l o "to O Cl O Cl CI 00000

■LO CO 05 45- C O C O tO O vJ

to v i Vi oc 00 O C O O O l „ Cl CI 05 j d Vj o p to o ^ "to CO 05 "to O 'tOCS vI 4 • Cl CO Cl to 45 - CO 05 Cl 00 O C 4 4 4 OOC 1 C 145 -

|-n o 3 Cu

Cl 45 . Vi o Cl Cl V] Cl v i o 05 LO tO 45 - v i 10 — Cl OO v i COCOvl — i C 0 C 0 O O 0 5 O C l l O v l O

45 -0 0 Cl CO CO CO Cl I

45 - 00 co co 00

45 - v i CO v i 05 C O tO O O CiO

Ti

Cl Cl Cl C l 45- — 45 -C O tO — 10 to to to OO COCOCOCOCO COCOCOCOCO t o t o — — V]V] 00 CO o o — 10 to CO CO 44 45- Cl Cl O O CI to WOl.COCO v i p o o o i w p 0 0 0 0 3 0 0 4 0 5 4 0 O 05 00 O CO v i " d "co"oc"ci"vi " 45 -"— "vi"co" 45 - "o"co"to"co"co " 1 0 "— "ci "00 CO — "o"45-"vl COCOCIOOCO — — Cl 05 05 to to Cl Cl ce CO to O — Cl o o — c« 05 CO 05 O CO 05 10 — v i Cn CO CO - J 4 -. CO CO OC tO O Cl v ] CO CO O

0 0 4 0 0 0 0 0 0 4 0 5 "o O "45-"45."vi ——o o o O CO o o o CO 00 o o o

3 C4 o 3

10 to 10 w «o co — "oc 10 OCl Vi LO O CO"o "o s — to — 0 4 0 0

p p p v l Cl O l C O J O - p p p v i p p 0 1 4 44 jU to tO j "os"oc"co"ci"co "to"o5"co"co"io to "to " 4 —"co 05 "o "v l"o "0 5 "c0 'tO"vi 44 to CO Cl CO to I c i co — co c i “ ------------- — - - - - - - - - -------------- - - —

CO oc 10 o Cl 05

v i — CO Cl p oc " 45 - 0 ' 05 CO CO 00

05 to 44 O v i v i 0 — 05 00"to"44 v i 05 00 CO to o

co c i co co — to 00 O to 05 05 05 CO v i 00 CO 44 CO 00 o

05 — 44 44

■ 4 0 C 1 4 O O CO CO -IO - 0 4 4

05 CD Cl CO 44 CO 05 CO O Cl 05 10 — CO CO 44 v i to CO —

AKTIVER OG PASSIVER ved Udgangen af hver af de otte Femaarsperioder

50

45

40

35

30

= 1

25

20

15

10

5

1911

1906

1901

1896

1891

1886

1876

1881

PASSIVER Aktiekapitalen Forsikringsfond Sikkerheds* og Reservefonds Andre Passiver

AKTIVER Aktionærernes Forskrivninger Rentebærende Aktiver Fast Ejendom Andre Aktiver

R en ten a f de anbrag te B e lø b har na turligv is sv inget stærkt. M ed en s der var A a r i B egynd e lsen a f Se lskabe ts Levetid , hvo r den genn em sn itlige R en te var ikke saa lid t over 5 %, har der væ ret andre, hv o r G en n em sn itte t ikke har kunn e t naa hø je re end til knap 372 %, m en tager man alle de 40 A a r under ét, b liv e r den genn em sn itlige R en te 4 .2 0 °/o. I de seneste 10 A a r h a r laveste Sats væ ret 4 .1 8% , hø jes te 4 .5 8% . Om Se lskabe ts F o rm u e fo rh o ld ved hver a f de otte Fem? aarsperioders U d lø b , v il den foranstaaende grafiske F rem stilling give ud fø rlige O p ly sn inge r. D en g iver B illed e t a f et Sel? skab , som er vok se t k ra ftig t under sunde F o rh o ld og derfor ogsaa til enhver T id a f sit L iv har frem bud t et Skue, hvori Sundh ed og L iv sk ra ft var de prægende Egenskaber. »D a n sk L iv sfo rsik rings?Se lskab Hafnia « stiftedes som et A k tie se lsk ab med en K ap ita l paa 558 ,000 Kr. med 10 pC t. Indb e ta ling . D enn e K ap ita l udvidedes senere først til 1 Mil? lion K r. med 10 pC t. Indb e ta ling , derefter til 2 M illion e r K r., ligeledes med 1 0% Indb e ta ling , og endelig — i 1905 — til 4 M illio n e r K r. med 25 pC t. Indb e ta ling . F o r den ikke ind? be ta lte D e l er afg ivet Fo rsk rivn inge r, hvo refter A k tionæ re rn e er fo rp lig tede til at indbe ta le R es tb e løb e t eller D e le d e ra f efter O p fo rd ring som i Sta tu terne fastsat. D en øverste S tyre lse kom til at bestaa a f den a f G en e ra lfo rsam lingen valgte, a f 5 A k tio? næ rer bestaaende K on tro lk om ite sam t a f D irek tionen . Som første K on tro lk om ite valgtes Overretsassessor R. C. With} G ro s se re r A. J . Halbevg, Raadm and N. C. Syndert gaard, G ro sse re r A , L. Topp og Komm andø r J . C. Tuxen m ed den fø rstnæ vn te som Form and . Senere ind traad te ved V ak an c e r paa G rund a f D ød sfa ld B an kd irek tø r, G ehe j? m eetatsraad Is. Gliikstadt, P ro fessor Jul. Petersen og Kon tor? ch e f F. S. Gyldendal V ed Hø jestere tsassessor W it h ’s D ød i 31

1893 va lg tes G eh e jm ee ta tsraad , D r. ju r . C. Goos til Fo rm and fo r K on tro lk om ite en . D enn e , der i 1905 udv idedes til at om i fatte ind til 8 M ed lemm er, bestaar nu , fo rud en a f Fo rm and en , G eh e jm ee ta ts raad Goos, a f O ve rre tssag fø rer F. V. L. Bentzen, K la sse lo tte riin sp ek tø r F. Holm, D ep a r tem en tch e f P. A. JerU chow, K red itkassed irek tø r Eduavd Rée, D ir e k tø r Aage Bramsen, D r. ph il. C. Crone og K red itfo ren ing sd irek tø r J . P. Dalsgaavd. In d til 1905 var Se lskab e t adm in istra tive Ledelse de lt i to O rganer, den a f 3 A k tionæ r rer bestaaende og a f G en era lfo r? sam lingen va lg te Direktion, sam t a f Forretningsføreren. M ed en s det første a f disse, D irek tio n en , havde B estemm e lsesre tten i alle de Sel? skab san liggender, hv is A fgø re lse ikke var h en lag t til G en era lfo r? sam lingen e ller K on tro lk om ite en , var det Fo rre tn ing sfø re ren s Op? gave at b ringe de a f D irek tio n en tru fne B estemm e lser til U d fø re lse og som øverste Leder a f Selska? bets K o n to r at forestaa ikke b lo t he le K on to rv irk som h ed en med alle dertil hø rend e A rb e jd e r , men tillige at være C h e f fo r he le den v ig tige yd re O rgan isa tion a f A g en te r og In sp ek tø re r. D en første D irek tio n kom til at bestaa a f de tre a f Sel? skabets S tiftere , D ep a r tem en tch e f BenzomBuchwald, Overrets? sagfører C. de Fine Skibsted og cand. mag., senere D r. ph il. og P ro f. i A s tron om i ved U n iv e rs ite te t T. N. Thiele, m edens den fjerde , nuvæ rende E tatsraad C. J . Ramm va lg tes til For? re tn ingsfø rer. A f a lle disse M æ nd havde, som a llerede sagt, kun den sidste ha ft noge t med L iv s fo rs ik ring at gøre. M en man havde r G ehejm eetatsraad, D r. ju r. C. Goos Stk. af D b g ., D bm . p. p.

32