S_HafniaGennem40Aar_1872-1912

og ve l ind re tte t L iv s fo rs ik rin g s *A n s ta lt. M en det fø lgend e A a r sku lde dog b live a f endnu større B e tyd n in g fo r den ind en land ske L iv s fo rs ik rin g sv irk som h ed , ide t det b lev Stifte l* sesaar fo r Landets første priva te L iv s fo rsik ring sse lskab , Hafnia, der ind fø rte en h e lt ny , efter V irk som h ed en s E jendomm e lig * heder afpasset A rb e jd sm aad e , som senere sku lde b live fu lg t ikke b lo t a f S tatens A n s ta lt, m en a f alle de mange efter Hafnias S tifte lse opre ttede private L iv s fo rsik ring sse lskabe r, og som i første Ræ kk e har Sky ld en fo r den mægtige U d v ik lin g , der i de sidst fo r løbn e 40 A a r er foregaae t paa dette Om raade h erh jemm e . D e t var iøv rig t en h e lt se lv fø lge lig T ing , at denne Orm væ ltn ing fand t Sted , og at den skete ne top da ; th i U d v ik l lingens T im e var komm en , h v o r m an rund t om i V e rd en skred os fo rb i paa en M aade , som viste, at i det A rb e jd s tem p o og den A and , v i kend te , kunde det ikke længe v edb liv e at gaa. O g lige saa se lv fø lge lig t var det, at In itia tiv e t maatte udgaa fra den private V irk som h ed s tran g og ikke fra Staten , fo r hvem den T anke , at m an sku lde udøve en person lig , virk* som A g ita tion fo r at form aa Pub likum til at tegne Fo rsik ringe r, paa Fo rh aand maatte v ides at være m eget fje rn tliggend e . A llig e v e l var det ingen lund e nogen le t T in g at faa det nye Se lskab brag t ud i L ivet. V irk som h ed en s Fo rren tn ing sevn e var ret van ske lig at bedømm e , da der ikke var nogen E rfaring at henv ise til h e rh jemm e fra , og flere store fremm ede Se lskabers ne top i denne Periode ind tru fn e F a ld ikke ju s t var egnet til at v irke an im erende paa A k tie tegn e re . G an sk e v ist var det gennem Fo rh and linge rn e om Sta tsansta ltens Om o rdn in g b leve t mere a lm ind e lig bekend t, at en til det yderste fo rsig tig t dreven L iv s fo rs ik ring s fo rre tn ing kunde være ganske indb ringend e , men paa den anden S ide var det ogsaa tro lig t, at ne top denne Om* ordn ing , der g jo rd e S ta tsan sta lten mere konku rren cedyg tig , v ild e gøre S tilling en fo r et m indre , priva t Se lskab , der ikke kunde byde m eget større Fo rd e le end S ta tsan sta lten og tilm ed

6

/