BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

Herskabshjem og korridorlejlighed

plosion i 1850’erne rykkede herud og videre ud på »Broerne«, kunne man måske spørge, hvorfor man nu, da der var plads nok, fortsatte med at klumpe høje huse sammen og udnyt­ te grundene omtrent lige så stærkt, som bag voldene. Grunden var ganske enkelt, at hovedparten af befolkningen måtte færdes til fods. Der var hverken tog, sporvogne, cykler eller andre befor­ dringsmidler til rådighed. Jo længe­ re ud ad brogaderne man flyttede, jo længere vej fik man mellem boli­ gen og arbejdspladsen inden for vol­ dene. Det betød ganske naturligt en øget efterspørgsel efter boliger så tæt ved byen som muligt. Samtidig blev det regnet for en selvfølge, at enhver grundejer, næ­ sten uden mulighed for indblanding fra det offentlige, kunne udnytte sin grund og sine bygninger, som han ville, og han ville selvfølgelig have

Boligforholdene i København

Hvordan boede Københavnerne i sidste halvdel af 1800-tallet? Det kom i højeste grad an på, hvor meget man kunne betale i husleje. Det sam­ me svar kunne gives om boligforhol­ dene i dag, men dengang lå yder­ punkterne længere væk fra hinan­ den, end de gør i vore dage. Mens København var en fæstning måtte den stigende befolkning holde sig inden for voldene. Den stærke udnyttelse af hver eneste mulighed for at bygge i dybden og højden skabte som tidligere nævnt en række elendige og usunde boliger i kældre og baggårde. Det var naturligvis den økonomisk ringest stillede del af ind­ byggerne, der måtte tage til takke med så dårlige boliger. Da fæstningsterrænet blev frigivet, og bebyggelsen nærmest som en eks­

26