BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

I 1880 boede der 235.000 menne­ sker i København. Godt 15 % heraf boede i treværelsers lejligheder, mens mere end det dobbelte antal klarede sig med toværelsers lejlighe­ der. Hertil kom, at mange af dem, der havde sådanne lejligheder, leje­ de et værelse ud for at hjælpe på indtægterne. Kælder- og kvistlejligheder eksi­ sterede i stort antal, og mange af dem var direkte sundhedsfarlige. Et­ værelses lejligheder var meget benyt­ tet i de ejendomme, hvor huslejerne skulle være meget små. Især var der på Nørrebro og Vesterbro mange af de såkaldte korridor-lejligheder, hvor der fra en lang gang gennem huset i hver etage, gik døre ind til de enkelte lejligheder, der bestod af ét værelse. Der var køkken med ild­ sted fælles for flere lejligheder. Ba­ deværelser eksisterede ikke og retira­ derne lå i gården. Sommetider måtte flere familier slå sig sammen om en etværelses le j­ lighed; så delte man rummet op med kridtstreger på gulvet, så hver fa ­ milie kunne holde sig på sin side af stregen.

sine penge forrentet så godt som mu- ligt. B y g g e l o s n i n g kendte man ikke før 1856 , da den første egentlige bygningslov kom. Kravene til bolig­ standarden i retning af etageantal, lysareal, afstand mellem bygninger o.s.v. var meget beskedne i begyndel­ sen, og bygherrerne lærte hurtigt lige netop at overholde disse krav, og derved fik disse boliger en karakter af slumbebyggelse, som har fulgt med siden. Ønsket om frihed for offentlig indblanding var stærkt dengang, da man gradvis var ved at befri sig for den tvangsregulering af samfunds­ livet, som enevælden i århundreder forud havde øvet. Man betragtede det derfor som frihedens rette ud­ tryk, når enhver i videst mulig om­ fang kunne gøre, som han ville med sin ejendom. Hertil kom, at kun de allerfærre- ste gjorde sig klart, at de kår, man bød industriens arbejdere, i virkelig­ heden var grov udnyttelse af med­ mennesker, og at det før eller senere måtte give tilbageslag. Man lod det gå, som det bedst kunne.

27