BorgerIDetGamleKøbenhavn2_1969

»finere« damer havde et væld af for­ skellige hatte at vælge imellem, fra solhatte, store som møllehjul til bit­ te små hatte, der virkede helt umoti­ verede på toppen af det store, op­ satte hår. Skulle man bruge briller, foretrak de fleste lorgnetten med næseklem­ me, den såkaldte »pincenez«, mens damer brugte stanglorgnet. Herrer­ nes lorgnet var forankret med et bånd, lagt om bag øret. Man kunne også nøjes med et brilleglas for det ene øje - en monokel. Festdragter har en tilbøjelighed til at videreføre tidligere tiders hver- dagstøj. Når en herre i vore dage til en særlig højtidelig lejlighed ifører sig kjole og hvidt, er »kjolen« et levn af den skødefrakke, man gik med al­ lerede før Napoleons dage. Og da­ mernes lange kjoler lader sig jo hel­ ler ikke udrydde, når det skal være det helt store skrud, selv om hver- dagskjolen er mere end lårkort. Otto Rung fortæller om sin mor i 1870’erne, at hun i lang kjole med slæb så ud, som voksede hun op af jorden fra rødder, gemt dybt nede under mulden.

vægge uden hovedbeklædning var næsten utænkeligt. Den jævne kvin­ de brugte et hovedtørklæde, mens

51

4 *