S_Tivoli_1843

den 31 . August 1812 som den ældste af tolv Søskende. En Del af sin Barndom tilbragte han i Danmark, hlev Discipel paa Herlufsholm, privat dim itteret i en Alder af tyve Aar og bredte saa sine V inger ud til Langveis- fart i fremmede Lande: tog over Spanien til Fædre- hjemmet i Marokko, derfra til Paris, efter et Aarstids Dvælen der til Amerika og over Frankrig, Spanien og Portugal tilbage til Kjøbenliavn. Litteraire Foretagen­ der havde han tidligt havt Sands for; i Philadelphia havde han 1837— 38 udgivet et fransk-engelsk Tids­ skrift og stiftede nu efter sin T ilbagekom st Ugebladet „Portefeuillen“, en fin Salonjournal med lithografiske Tillægsblade af danske og fremmede Kunstnere. 1841 , da Carstensen efter en ny Udflugt til Paris omsider tog fast Stade i Kjøbenliavn, skød Bladet Ham og fremtraadte under Navnet „F igaro“. Fra dette Blad har

Herom vidner hansforan

meddelte Ansøgning, hvis

Enkelthedergjenfmdes i det Privilegium , der til- stodes ham under 7 . April 1842 paa B etingelse af, „at Hr. Carstensen saavel med H ensyn til Valget af det Sted, hvor han vil anlægge Etablissementet, som i Henseende til Alt, hvad der angaaer Overholdelsen af Orden, Sikkerhed og Velanstændighed, forholder sig efter de specielle Forskrifter, som af Politiet eller andre vedkommende Autoriteter maatte blive ham g iv n e ; at han forbryder dette Privilegium enten ganske eller for en enkelt Del, saafremt det maatte helindes, at der jevn lig forefalder Uordener ved E tablissementet, eller at det i anden Henseende bliver det A lm indelige til Skade; at Etablissem entet under Privilegiets Fortabelse inden eet Aar fra 1 . Juli 1843 at regne skal være til A fbenyttelse for Pub likum ; og at dette Privilegium ikke

har nogen Indflydelse med Hensyn til saa- danne Etablissementer, der ikkun indbefatte en­ kelte Dele af, hvad det her beskrevne Anlæg i sin Totalitet indeholder; og endelig at Carstensen i Henseende til Fortolk­ ningen af dette Privilegii Bud er underkastet Can- celliets K jendelse.“ Med sit Privilegium i Lommen begyndte Car­ stensen nu at se sig om efter en Plads, hvor han kunde reise sine Paulu­ ner efter de Linier, Can- celliets Pen havde dra­ get. En Byggegrund indenfor Voldene vilde let blive for kostbar og desuden medføre en Ind­ skrænkning paa et m eget væ senligt Punkt, idet Fyrværkeriets store Til­ trækningskraft da vilde gaa tabt, eftersom An- læget af en Fyrværkeri- Estrade var betinget af E tablissementets B elig­

Tivoli sit Udspring, thi det var som Udgiver af „F igaro“, at Carstensen først fik Leilighed til at aabenbare sit sjeldne Talent som Festarran- geur. Han fik Tilladelse til at benytte 0111 Vin­ teren Christiansborgs Ridehus, 0111 Sommeren Rosenborg Have og Classens Have til de forskjelligarted e F est­ iviteter, han gav for sit Blads Abonnenter som gratis Tillæg til dets Underholdningsstof, for andre Besøgende mod en ret rundelig Entrée. Disse Arrangementer gjorde Epoke i Hoved­ stadens Forlystelsesliv, især -Fyrværkerierne i Classens Have og endnu mere Vauxhall-Belysnin- gen af Rosenborg Have. Fra Omegnen og fra de svenske Kystbyer strøm­ mede Fremmede til for at faae deres Del af denne

GEORG CARSTEN SEN , efter Professor W il li . M a r s tr a n d s M aleri.

genhed udenfor Voldene; at søge for langt ud i For­ stæderne var m isligt under Datidens Forhold, da Veiene vare daarlige,Kommunikationerne mangelfulde og Afstandene fordenalm indelige Bevidsthed stod som mangefold større end nuomstunder. Da fik Carstensen en Ide, der var genial som en stor Feltherres, naar han væ lger sit Terrain forat levere en Kamp: tæt udenfor Vesterport, paa Fæstningens Glacis, skulde Slaget staa. Som alle geniale Tanker havde ogsaa denne noget næsten Dumdristigt ved sig — det maatte nærmest tage sig ud som Afsind at ville trænge ind paa Fæstningsterrainet og aabne det for en Indvandring af hele det civile Kjøbenliavn, for hvilket Stadens Porte lukkedes hver Aften paa Slaget Tolv. Men hvilke indflydelsesrige Introduktioner eller velta­ lende Demonstrationer Carstensen nu end har havt til sin Raadighed — nok er det: han naaede sit Maal og fik, som det hedder i Tivolivisen, „s’gu dog Gouver-

nye Herlighed, og Carstensen tjente gode Penge. Den Tanke laa da meget nær, at gaa videre ad denne Vei og grunde et fast Etablissement for A fholdelsen at saa- danne Fester. De havde fundet en god Jordbund hos Kjøbenhavns Befolkning, og de fandt en ikke mindre villig hos Kongen og Regeringen, der kjendte Historien godt nok til at vide, at lige siden Romerfolkets Dage havde „ circenses“ været et virksom t Middel til at m ildne og berolige politisk Misfornøielse; just den samme Bag­ grunds-Betragtning var Aarsagen til, at den liberale P resse fra Begyndelsen af stillede sig vrantent overfor Carstensens Plan, thi den politiske Opposition var ikke tjent med et Folk , som i kritiske Tider vænnedes til at foretrække lette Adspredelser for alvorlige Tanker. Under Carstensens Overveielser angaaende Planen for dette nye Forlystelses-Etablissement formede dets Anlæg sig i de store Træk omtrent saaledes, som det senere blev udført, og som vi nu A lle kjende det.