S_Tivoli_1843

/ , j.

g . y , s

.

., .

.

’--n ^ ¿^ €< s*.v

* £’

si

/

-/

-¿*6 ^

y^-G ht

- - P

-f-s- s r^z. ~ G Z a< &

, A/

¿ ) ~ ~ ' p ^ sf'L -r ?■

c'^ ^ '-y -f-'^ '^ o — cyy^ A ^ yy/ y'c^ -^ ^

-y G-*."&G . —

s'ïp il -V*'’ y t* -

y*cÿ{ G 'd

¿C t'f'-r v-s—r-r-z * -r—jz í

-/

/ •<-

/ -

y >

^

- -y ^ y

y^s o ~ t ?

1-

'l

' /

/ ^ *

r ^ i - j f -^-/{ kj y'i

^ ft^ e r

/

G

¿ -’'l -»;>• -3’ ^ ,r- -y'

— f- - ^ .

y

/ < ^

/ V '

-n f *^---r—¡t—^t.

¿?

^

,dLy y'

•'y y~x~-y>

y-(-^ t ~?y—y 7 y

*-■- 9 7 iy

^ r w ^

T IV O L I . Dets Stiftelse, Udvikling og Liv i 50 Aar. P ro fesso r P. HANSEN.

H VO som endnu kan erindre den gam le Vesterport, vil ogsaa m indes, at den var den m est yndede af mellem Fæstningen Kjøbenhavn og det øvrige Danmark fandt Sted tillands. Grunden til denne Vesterports Popularitet var den, at den tilbød et Hvilepunkt paa den lange Promenade „fra Kjøkkenkurven ved Kallebod- strand og ud til K a stellet“, som det hedder i Kaalunds bekjendte Digt om Voldenes Fald. Portens Tag var nem lig en flad Spaserevei med en muret Balustrade til liver af Siderne: ud imod Vesterbro og ind imod Byen. Sjeldent passerede en Fodgænger dette Udsigts­ punkt uden at standse et Øieblik for at kaste et Blik enten ned over Halmtorvet og ind gjennem den mørke Frederiksbérggade eller ud over Broen med Ravelinen og den lave Vagtbygning, livor Toldbetjentene havde deres Stade. Især denne sidste Balustrade mod Land­ siden var et m eget søgt Belvedere. Kom man gaaende over Broen ind mod Byen, saae man Hoved ved Hoved deroppe; adstadige Borgermænd og forfløine Læredrenge, alderstegne Matroner og sorgløse Barnepiger, der satte „Ungen“ op paa det brede Brystværn og lod den fra dette ikke farefrie Sæde kaste et første Blik ud i den vide Verden. Mange dvælede baade halve og hele Timer her, og Udsigten var ogsaa fængslende nok. Det er den, Kaalund skildrer i sit ovenfor nævnte Digt, hvor han læser sin Fødehy Texten og i et Par skjønne Strofer minder den 0111, hvad det er, den er ifærd med at demolere: Din Stadsgrav — og din Kirsebærgang, hvor Violer vi plukked, hvor den blomstrende Tjørn over Vandet hang og Sivene vugged, hvor den vilde Drossel i Buskene sang, mens Aftenen dugged, og Fiskeren med sin Bambusstang over Bredden sig bukked —

Og de gamle Broer, som speiled sig smukt dernede i Vandet — og Udsigten lige til Kjøgebugt — og Synet af Landet, naar Solen gik ned og i Aftnen sval den forste Stjerne tændtes paa Himlen — mens Hornsignal lød fra det Fjerne.

de fire Aabninger i Volden, gjennem hvilke Forbindelsen

I Sommeren 1843 var Brystværnet over Vesterport en særlig søgt Udkigspost. Der var ikke altid Plads til de Skuelystne, saa at deres F lokke trak sig længer og længer tilvenstre, helt hen til Terrainet bag Lucie- Møfle, hvor man egenlig ogsaa var Gjenstanden for sin Interesse nærmere, thi her lige overfor, paa den anden Side af Stadsgraven, foregik den m ystiske Syssel, hvis Enkeltheder man saa gjerne vilde have et Indblik i, og hvis Resultat man imødesaa med den m est spændte Forventning, eftersom Rygtet fortalte hverken mere eller mindre, end at der paa dette hidtil uænsede Parti af Glaciet, hvor de græssende Vognmandsheste hidtil havde været d e . eneste levende Væsner, skulde reise sig en Tryllehave af feagtig Pragt og fuld af Vidundere, hvis Lige Verden, eller da ialfald den Del af den, som laa indenfor Kjøbenhavns Volde, endnu aldrig havde skuet. Og man var ikke utilbøjelig til at tro, at Rygtet talte sandt, thi Troldmanden, paa hvis Bud Forvandlingen skulde ske, var den m eget omtalte Lieute- nant (i Studenterkorpset) Carstensen, og h a n s Evne til at arrangere havde man allerede havt god Ledighed til at beundre. G eorg J ohan B ernhard C arstensen var af exotisk Oprindelse og kosmopolitisk Udvikling — allerede nok til at gjøre ham til et Særsyn i det lille og snevre Kjøhenhavn, som hans Optræden og Foretagender des­ uden gav Stof nok til alskens Betragtninger. Hans Moder var født i Reval, hans Fader var dansk General­ konsul i Marokko, og selv kom han til Verden i A lgier

— 7 —

den 31 . August 1812 som den ældste af tolv Søskende. En Del af sin Barndom tilbragte han i Danmark, hlev Discipel paa Herlufsholm, privat dim itteret i en Alder af tyve Aar og bredte saa sine V inger ud til Langveis- fart i fremmede Lande: tog over Spanien til Fædre- hjemmet i Marokko, derfra til Paris, efter et Aarstids Dvælen der til Amerika og over Frankrig, Spanien og Portugal tilbage til Kjøbenliavn. Litteraire Foretagen­ der havde han tidligt havt Sands for; i Philadelphia havde han 1837— 38 udgivet et fransk-engelsk Tids­ skrift og stiftede nu efter sin T ilbagekom st Ugebladet „Portefeuillen“, en fin Salonjournal med lithografiske Tillægsblade af danske og fremmede Kunstnere. 1841 , da Carstensen efter en ny Udflugt til Paris omsider tog fast Stade i Kjøbenliavn, skød Bladet Ham og fremtraadte under Navnet „F igaro“. Fra dette Blad har

Herom vidner hansforan

meddelte Ansøgning, hvis

Enkelthedergjenfmdes i det Privilegium , der til- stodes ham under 7 . April 1842 paa B etingelse af, „at Hr. Carstensen saavel med H ensyn til Valget af det Sted, hvor han vil anlægge Etablissementet, som i Henseende til Alt, hvad der angaaer Overholdelsen af Orden, Sikkerhed og Velanstændighed, forholder sig efter de specielle Forskrifter, som af Politiet eller andre vedkommende Autoriteter maatte blive ham g iv n e ; at han forbryder dette Privilegium enten ganske eller for en enkelt Del, saafremt det maatte helindes, at der jevn lig forefalder Uordener ved E tablissementet, eller at det i anden Henseende bliver det A lm indelige til Skade; at Etablissem entet under Privilegiets Fortabelse inden eet Aar fra 1 . Juli 1843 at regne skal være til A fbenyttelse for Pub likum ; og at dette Privilegium ikke

har nogen Indflydelse med Hensyn til saa- danne Etablissementer, der ikkun indbefatte en­ kelte Dele af, hvad det her beskrevne Anlæg i sin Totalitet indeholder; og endelig at Carstensen i Henseende til Fortolk­ ningen af dette Privilegii Bud er underkastet Can- celliets K jendelse.“ Med sit Privilegium i Lommen begyndte Car­ stensen nu at se sig om efter en Plads, hvor han kunde reise sine Paulu­ ner efter de Linier, Can- celliets Pen havde dra­ get. En Byggegrund indenfor Voldene vilde let blive for kostbar og desuden medføre en Ind­ skrænkning paa et m eget væ senligt Punkt, idet Fyrværkeriets store Til­ trækningskraft da vilde gaa tabt, eftersom An- læget af en Fyrværkeri- Estrade var betinget af E tablissementets B elig­

Tivoli sit Udspring, thi det var som Udgiver af „F igaro“, at Carstensen først fik Leilighed til at aabenbare sit sjeldne Talent som Festarran- geur. Han fik Tilladelse til at benytte 0111 Vin­ teren Christiansborgs Ridehus, 0111 Sommeren Rosenborg Have og Classens Have til de forskjelligarted e F est­ iviteter, han gav for sit Blads Abonnenter som gratis Tillæg til dets Underholdningsstof, for andre Besøgende mod en ret rundelig Entrée. Disse Arrangementer gjorde Epoke i Hoved­ stadens Forlystelsesliv, især -Fyrværkerierne i Classens Have og endnu mere Vauxhall-Belysnin- gen af Rosenborg Have. Fra Omegnen og fra de svenske Kystbyer strøm­ mede Fremmede til for at faae deres Del af denne

GEORG CARSTEN SEN , efter Professor W il li . M a r s tr a n d s M aleri.

genhed udenfor Voldene; at søge for langt ud i For­ stæderne var m isligt under Datidens Forhold, da Veiene vare daarlige,Kommunikationerne mangelfulde og Afstandene fordenalm indelige Bevidsthed stod som mangefold større end nuomstunder. Da fik Carstensen en Ide, der var genial som en stor Feltherres, naar han væ lger sit Terrain forat levere en Kamp: tæt udenfor Vesterport, paa Fæstningens Glacis, skulde Slaget staa. Som alle geniale Tanker havde ogsaa denne noget næsten Dumdristigt ved sig — det maatte nærmest tage sig ud som Afsind at ville trænge ind paa Fæstningsterrainet og aabne det for en Indvandring af hele det civile Kjøbenliavn, for hvilket Stadens Porte lukkedes hver Aften paa Slaget Tolv. Men hvilke indflydelsesrige Introduktioner eller velta­ lende Demonstrationer Carstensen nu end har havt til sin Raadighed — nok er det: han naaede sit Maal og fik, som det hedder i Tivolivisen, „s’gu dog Gouver-

nye Herlighed, og Carstensen tjente gode Penge. Den Tanke laa da meget nær, at gaa videre ad denne Vei og grunde et fast Etablissement for A fholdelsen at saa- danne Fester. De havde fundet en god Jordbund hos Kjøbenhavns Befolkning, og de fandt en ikke mindre villig hos Kongen og Regeringen, der kjendte Historien godt nok til at vide, at lige siden Romerfolkets Dage havde „ circenses“ været et virksom t Middel til at m ildne og berolige politisk Misfornøielse; just den samme Bag­ grunds-Betragtning var Aarsagen til, at den liberale P resse fra Begyndelsen af stillede sig vrantent overfor Carstensens Plan, thi den politiske Opposition var ikke tjent med et Folk , som i kritiske Tider vænnedes til at foretrække lette Adspredelser for alvorlige Tanker. Under Carstensens Overveielser angaaende Planen for dette nye Forlystelses-Etablissement formede dets Anlæg sig i de store Træk omtrent saaledes, som det senere blev udført, og som vi nu A lle kjende det.

nøren“, den m ilitairstrenge Landgreve af Hessen, „til at lukke Bastionen op “. I den kongelige Resolution af 29 . Mai 1843 liedder det 0111 Carstensen, at „da lian antager, at denne smukt beliggende Plads i Nærheden af Byen fortrinlig egner sig til et Forlystelsessted, saa har han besluttet her at etablere sit Sommer-T ivoli“, hvorfor Leieretten til „det store Terrain, som er belig­ gende paa Kjøbenhavns Fæstnings Glacis imellem V ester­ port og Tømmerpladsen“ — tilsammen omtrent elleve Tønder Land — overlades ham mod en aarlig Afgift af 472 Rd. 4 Mark. Denne første Bresche i Fæstnin­ gens Ukrænkelighed førte snart til andre i militair Henseende m islige Indrømmelser; naar Tivolis store Fester varede til over Midnat, gav Kommandantskabet T illadelse til, at Vesterport maatte holdes aahen til Kl. 1 , ja ved de allerstørste Festiviteter, der først vare til

veien og tænkte paa at standse Arbeidet, da Udgif­ terne begyndte at overskride det foreløbig tegnede Beløb; især blandt Aktionairerne af Haandværkerstanden herskede der en saadan Modløshed, at de for 17— 18 R igsdaler solgte Masser af Aktier, for hvilke der var ydet Arbeide til 25 R igsdalers Værdi. Dette er Car- stensens egen Frem stilling af Sagen ved en senere Lei- lighed, og at den er rigtig nok, bekræftes af den offent­ lige Stemme, forsaavidt den er naaet til os gjennem Datidens Blade. Saaledes indeholder 30 . Juli følgende: ,Corsaren “ for Ouverture til Tivoli. A. (Ved Indgangen til Tivolimarken). Med Forlov! maa jeg se n\ig lidt om paa Byggepladsen? Portneren. Ja, har De Adgangskort? A. Lieutenanten har glemt at sende mig det; men jeg for- sikkrer paa Ære. al jeg er Aktionair. En Haandværkssvend.

Ende ud paa Morgen­ stunden — saasom naar „Entreprenøren “ havde Benefice — var der P a s­ sage gjennem Fæstnings­ porten hele Natten, som om den ikke i fjerneste Maade havde noget med Hovedstadens Forsvar at gjøre. Men vi have her fore- grebet Begivenhederne. Endnu var der intet Tivoli, ja, der var end ikke begyndt paa det. Tre vigtige Betingelser for dets T ilblivelse vare tilstede: Pladsen, hvor- paa det skulde staa, Til­ ladelsen til at drive det og Manden, som skulde lede denne Drift. Men en fjerde, ikke mindre vigtig Faktor gjaldt det om at skaffe tilveie: Pengene. S ele kunde Carstensen ikke magte Foretagendet, og da B e­ gyndelsen af Fyrrerne just var Aktievæsnets vilde Tid, laa det nær

Behøves ikke: vi troer Dem nok. (Til Portneren). Luk op Du! Herren har jo et langt Ansigt.

Inde paa den omtalte Byggeplads var der im id­ lertid Travlhed og Liv fra den tidlige Morgen til sent ud paa den lyse Sommeraften. Carsten­ sen var Sjælen i det Hele. Han dirigerede i store Træk, udkastede løseligt Planerne til Ter- rainets B enyttelse, 1 il Haveanlæg og Bygninger, og lod saa sin Stab af ledende og udførende Mænd om den videre Legem liggjørelse a f sine Tanker. Hans Arkitekt var den otteogtyveaarige H arald C onrad S tilling , der havde vundet Akade­ m iets Belønninger særligt Haand i Haand med ham

I D A G G I V E S

TIL BENEFICE FOR ENTREPRENEUREN.

Ilo ve d fra T ivo lia vise n ved en Carstensensk Benefice.

som Ornamenttegner, og arbeidede som Dekorateur der lige var kommen hjem europa med Mappen fuld Carstensen var

nok at paakalde Offentlighedens Interesse for det nye Etablissement. Den var ogsaa, som ovenfor fremstillet, levende nok som Forventning om det Overraskende, der skulde skabes, men temm elig tam og forbeholden, hvor Talen var om positiv Støtte. Sagen kom dog imidlertid i Gang, hvor trevent det end gik. Ved at tage Tilbud om Levering af Materiale og Arbeide som jevngode med kontante Indbetalinger og ved at ansætte hver Aktie til den beskedne Sum af 25 Rdl., fik man det tegnede Beløl) op til 25,000 Rdl., hvorved Aktieselskabet rigtignok kom til at bestaa af et uforholdsmæssigt stort Antal Deltagere, da kun Faa turde vove noget K lække­ ligt, idet man snarere ansaa det tegnede Beløb for en halvt bortkastet Kapital end for Noget, man virkelig ventede sig Udbytte af. Med den saaledes tilveiebragte Sum mente man at turde paabegyndeArbeidet. Til­ liden til Værkets Fremme var imidlertid saaringe, at den valgte Komite allerede fik Skrupler paa Halv-

C arl J oii . A lbr . L øffler , fra sin Studiereise i Syd- af Dekorationsmotiver. For Virksomhed der sam tidig en amlen stor

at tage fat paa og føre til Ende: Engagementet a f de kunstneriske Kræfter, der skulde optræde, og Kontrakt­ afslutning med de Leiere, som skulde tage Tivolis for- skjellige Lokaler og Arrangementer i Brug. Jevnlige Bekjendtgjørelser i „Adresseavisen“ holdt Forbindelsen m ellem Entrepreneuren og hans Leiere vedlige, sam ­ tidig med at de virkede hensigtsmæ ssigt paa Læserne som en stadig fortsat Reklame; de sidste af dem anmodede Leierne om at have tilendebragt deres Ind­ flytning af Varer og have deres Inventar færdigt og malet senest Mandag den 14 . August Kl. 8 Aften. Næste Dag — efter knap to Maaneders Arbeide, tilmed hindret af det ustadige Veir — stod Tivoli rede til at

— 9 —

heden: en nogenlunde rummelig Bræddebarak, bygget udenom Træerne, hvis Stammer steg op igjennem Gulvet og forsvandt gjennem Loftet; her beværtede Konditor Lardelli sine Gjæster, hvis musikalske Under­ holdning besørgedes af en spillende Herre og en syngende Dame. Paa T h e a t r e t , flankeret af to smaa Beværtnings­ telte, kunde man se Hr. Belli, der „fører saa smuk en P erson“, producere sig i Egenskab af Jongleur, hans Børn som Gymnastikere, de danske Artister W esterblaa og Jean Jensen som Athleter, medens Sidstnævnte, naar der skulde frem stilles plastiske Marmorfigurer, som bekjendt blev „hvidtet udvend ig“ og „stod saa stiv

modtage sine Gjæster, hvorom den første P lakat under­ rettede Kjøbenhavnerne med følgende Ord:

T I V O L I . Tirsdagen den 15 . August, Eftermiddag Kl. 4, aabnes Kjøbenhavns Tivoli og Vauxhall

og staaer fremdeles aaben hver Dag fra Kl. 6 Morgen til Kl. HV2 Aften. Entreen betales med 1 Mark pro persona indtil Kl. 12 Middag og 1 Mark 8 Sk illing Ira

T IV O L IS IN D G A N G 1843. Tegning a f H a n s T e g n e r.

Middag indtil Aften; for Børn under 10 Aar det Halve. Billetter erholdes ved Indgangen. Musiken i Koncertsalen, Præstationerne paa Theatret og Cirkus finde afvexlende Sted imellem Kl. 5 og Kl. 11 . Signalet til Lukningen af Tivoli om A ftenen Kl. 11 præcis gives ved K lokkeringning eller Kanonskud. Med Hensyn til Arrangementet af Dans, som vil finde Sted paa Abonnement i enkelte Aftener af Ugen i Løbet af Saisonen, vil en Anmeldelse nærmere blive bekjendt gjort. Programmet gjør endvidere i sexten Rubriker Rede for de forskjellige Lokaliteter, som lindes paa Etablisse­ mentet. Istedetfor at meddele dette Skema ville vi i korte Træk give Tivolis Topografi paa Aabningsdagen; i Grundlinierne er den som den Dag idag, livorvel dens enkelte Led næsten alle ere fornyede og forandrede. Til venstre for Indgangsporten laa, som nu, en P a v illo n , men af et saa beskedent Ydre, at dens Afløser ikke har Andet tilfælles med den end Beliggen-

som en S tok ;“ Kraftkunster udførtes ligeledes af Jean Dupuis og hans af Tivolidigteren paa Grund af hendes legem lige Fuldkommenheder besungne Kone. Ikke langt fra Theatret, mellem dette og den første Divan, havde Mad. Schaffer sin B u ffe t, hvor der bødes paa Punsch og andre Drikkevarer sam t Harpespil og Sang. Mellem de to D iv a n e r , hvis Buffetter forestodes af Konditor Grandjean og Firmaet Mini & Cloetta, laa K o n c e r t ­ s a le n , den ene af de to Hovedbygninger, hvis Omfang og Pragt især imponerede de Besøgende; med sin lette Glaskonstruktion afgav dette Koncertlokale — Kjøben­ havns største — et tiltalende Skue, navnlig om Aftenen, naar de mange Lys brød sig gjennem de farvede Ruder, livorvel det endnu kun var Olielamper, man maatte nøies med. Serveringen her forestodes af Konditor Firmenich. Bag Koncertsalen var der Anlægsbroer for de fire Baade, med hvilke man mod en A fgift af otte Skilling kunde foretage en Lystseilads rundt i Stads­ graven; fra dette Sted udførte tillige „den skandinaviske Badoutspringer,“ Nordmanden Poul Dahl, og hans Kone —10 —

deres A scension tversover Vandet. Paa Veien til R u ts c li- b a n e n passerede man Spaths Voxkabinet og stod nu i det mere borgerlige Kvarteer af Tivoli, hvor et Komplex af en K e g le b a n e med Beværtning, K a r o u s s e l b a n e n med sit Orkester, livis sex Blæsere atter og atter maatte foredrage den populaire „Numer Tre“ (Strauss’s „Annen- P o lk a “), samt den lukkede S k y d e b a n e for Riffel- og P istolskydning lokkede det jevnere Publikum til alskens fornøielig Sport. Lige for Skydebanen laa C ir k u s , et tildels aabent Telt, hvor Fam ilien Berg gav Kunst­ berider-Forestillinger. En Række Lysthuse af Løvværk

og have fuldendt vor. Rundvandring. Midt i Terrainet laa den store Kunstnerplaine, og paa passende Steder vare dekorative Trægrupper og Blomsterpartier anlagte. Længe varede det ikke, før nye Arrangementer optog de led ige Pladser: en Søile med Canovas Hebe paa Toppen og Thorvaldsens Aarstider paa Fodstykkets Sider, en Volière for Sangfugle og P apegøier, et Abe- bur, en Indhegning til et Par Hjorte, en „nordisk Kraft­

p røve“, én K astegynge bag stænger, P iedestaler m. m. inkorporeret i Tivoli; den

get en Pavillon dens Tag den første Divan, Flag- Ø en var endnu ikke droges først den næste Saison ind i Ensemblet og sattes i Forbindelse med det øvrige Terrain ved en B ro , som det kostede en Skilling at passere; paa Toppen af Skrænten blev der byg- Beværtnings- og ovenpaa ndagt et lille astronom isk Observato­ rium. Senere plantede V ilh . R an tzau sin Stan­ der paa Øpavillonnens Tribune som Direkteur for det Val ent inske Se l­ skab, hvis Traditioner i en til Tidens Udvikling svarende Skikkelse han senere flyttede til „Ki­ sten “, det forhenværende „Slukefter.“ — Hele Tivoli-Anlægget havde kostet paa det Nærmeste 1 ) 0,000 Rdl. og over­ skredet Overslaget med ca. 9000 Rdl. Mellem tre og fire-

med faststaaende Borde og Bænke førte i en Halvbue ned til den første saakaldte T h e - P a v i l l o n og forbi denne hen til B a z a r e n , Tivolis anden store Ho­ ve dbygning, Gjenstand for alm indelig Beun­ dring, og med Rette, thi de særdeles heldige D im ensionsforhold, den lette Leddeling ved Hjælp af stumpe V inkler, de fine Linier og de lyse Farver frembragte i For­ ening et ualm indelig harmonisk Indtryk, ikke m indst naar vedV auxhall- fester Papirlampernes brogede Farver kraftigt fremhævede Vexelvirk- ningen m ellem Buerne og de lige Linier. I Ba- zarens Midtparti, der dog først Sommeren efter modtog sit Taarn med det senere saa uundvær­

A. Vesterport. B. Acciseboden og Bommen. C. Vesterbro. D. Alleen, E. Dronningens Enghave. F. Fæstningsgraven. g. Templer, kinesiske Paraplyer, Kraftprerver etc. h. Flag- ogIlluminations- Stænger.

1 . Indgangen ogVognpladsen. 2 . Bazaren og Restaurationen. 3 . The-Pavillons.

O p rin d e lig G rundplan.

19 . Observatorium. 20 . Gondol-Havnen. 21 . Belvedere. 22 . Caffé’er. 23 . Theatret. 24 . Kohtoret. 25 . Haveaniæg.

11 . Keglebanen. 12 . Ishuset. 13 . Øen og Broen. 14 . Panorama. 15 . Gyngen. 10 . Laboratorium. 17 . Divaner. 18 . Koncertsalen.

4 . Colonneu. 5 . Voliererne. 6. Kilden. 7 . Fyrværkeri-Fortet. 8. Billardet. 9 . Jernbanen. 10 . Rutschbanen.

tusind Mennesker — 3,615 er B illetsalgets nøiagtige Tal — besøgte Tivoli paa Aabningsdagen og spredte dets Ry rundt i hele Byen, saa at Tilløbet blev alt større og større. Paa den første Søndag gjæstede omtrent 10,000 Mennesker Etablissementet, et ganske betydeligt Tal, naar man erindrer, at Kjøbenhavn dengang kun havde noget over 120,000 Indbyggere; i de første otte Dage solgtes der i det Hele 30,000 Billetter. Paa Vauxhall-A ftenerne, naar Tivoli var „oplyst med benved 10,000 orientalske Lamper i Kranse, Guirlander, Festons o. s. v .“ og Adgangsprisen var 2 , ja en enkelt Gang endog 3 Mark, var Indtægten særlig rigelig, som f. Ex. Vauxhallet den 19 . September, der havde samlet over 10,000 Besøgende. Fra Begyndelsen af den nævnte Maaned b lev den ordinaire Entrée for­ øvrigt nedsat fra en R igsort til en Mark, hvilket sikkert var en klog Imødekommen af B estyrelsen , da den sikkrede Anstalten et varigere Publikum. End fastere blev dette bundet til den nye Anstalt, da der fra B e­ gyndelsen af Saisonen 45 indførtes Abonnementskort, — li —

lige Uhr, hvis transparente Skive har været et veiledende Fyr for Saamange, var den store Restaurant installeret, forpagtet det første Aar af Carl Ginderup, Saisonen efter af Domenico Capozzi. Til begge Sider strakte sig en Række Boutiker med Udsalg af Cigarer, Blomster, Frugt, Konfekturer o. s. v . ; her havde Schandorff en „ 01 - og Posteihandel“, Staal en Destillation, Petersen en Handskeboutik og Cohen en Manufakturhandel; hos Firmenich kunde man, ifølge Visen, „spise Kaver — og Daaser, som gjøres af Slaver, dem seer man ved Siden af,“ nem lig i det franske Udsalg af Galeislavernes Arbeider; fremdeles var her et Daguerreotyp-Atelier og et Bogtrykkeri, hvorfra „T ivoli-Avisen“ udgik. En ny Række Lysthuse dannede Forbindelsen mellem Bazarens nederste Ende og T h e -P a v illo n e n Nr. 2 , der især fik sit Besøg fra Middelstanden, hvad enten den nød Husets egne Varer eller selv medbragte Proviant og kun lod sig udlevere „Vand paa Maskine“, Tallerkener o. 1 . Faa Skridt fra denne Beværtning gjenfinde vi vort Ud­ gangspunkt, Porten med Overskrift „Tivoli & Vauxhall“,

i den brogede Vrimmel af Løver i enhver Genre, Hoffets E legants, Grisetter, ærbare Fam iliefædre, letsind ige Studenter og den ubeskrivelige K lasse af amfibialske Væsner, der udgjør Hovedelem entet i enhver Folke­ m a sse.“ Kun forsaavidt Enkeltheder i Tivolis Arrange­ menter kunde tjene den politiske Tendens, omtalte „Corsaren“ dem i sin satiriske Jargon. „I Bazaren, hvor jeg først traadte in d ,“ siger dens Anmelder i

som kostede 8 Rdl. Stykket. Et Held for det unge Etablissement var den udmærkede Høst 1843 ; selv de bekjendte ældste Landmænd kunde ikke m indes Mage til frugtbart Aar, og Tanken om de fyldte Lader satte Humeur i Folk, saa at man tourede ind fra Provinserne for at se det nye Vidunder; Dampskibet „Iris“ førte saaledes i Slutningen af September halvfjerdsindstyve Aalborgensere til Kjøbenhavn paa T ivolibesøg, og paa den anden Side Sundet stimuleredes der til Indvandring i den nye kjøbenliavnske Trylleverden ved Journalartikler som f. Ex. Orvar Odds (Sturzenbeckers): „O Tivoli, Tivoli! Dette Kjøbenhavnernes Paradis og Verdens ottende Underværk, hvilken Mangfoldighed, hvilken A fvexling, hvilket Kaleidoskop af Forestillinger i dette eneste Ord! Hvorledes vil m in fattige Pen finde Udtryk for at gjen- give blot et nogenlunde taaleligt B illede af al denne H erlighed?“ Intet Under, at Besøget overgik For­ ventningerne. Da Saisonen sluttedes Søndagen den 1 . Oktober, var der i dens halvhundrede Dage solgt noget over 173,000 B illetter til et Beløb af godt og vel 34,000 Rdl. I et Nu havde Tivoli vundet Kjøbenhavnernes, Pro­ vinsernes og det sven ske Oplands Yndest, og ligefra Kongehusets Medlemmer ned til den jevne Almuesmand havde Hovedstadens Befolkning været dets Gjæster. Kun den liberale Presse surmulede, som sagt, over denne nye Kilde til godt Humeur og politisk Indifféren­ tisme. Skjøndt denne Presse jo tillige var demokratisk, savnede den B lik for Tivolis strax fremtrædende og senere saa ofte fremhævede folkelige Karakter, der gav det konservative „Aftenblad“ „rigt Stof til Studium

Nr. 155 for 1 . Septbr. 1843 , „in­ teresserede m ig især Udsalget af Galeislavernes Arbeider. Man seer der, hvad Slaver kunne bringe det til, naar de med uafbrudt Kraft, Flid og Taalmod arbeide til Maa- let. Jeg beder

Den o prin delige Circus. (T ræ snit fra T ivoliavisen ).

Eder, danske Brødre, gaaer ret ofte ind og betragter disse Sager og tænker paa Salomons Ordsprog: Gak til Myren og bliv viis! Lidt fra Bazaren finder man Karousselbanen. Ret en dansk national Fornøielse! Det gaaer bestandig rundt. Den skal i den Grad have vundet Vedkommendes Bifald, at en Model skal opstilles i en af Kancelligangene. Paa Theatret saae jeg først endel Smaadrenge gjøre Kunster. Gud, hvor de var sm idige, sikke Hofmænd der kunde blive af dem!

Senere gjorde Jean Dupuis Kraft- kunster. Gid enhver Dansk havde saadanne Kræfter — dog, hvad kunde det h jæ lpe?“ Spartansk A l­ vorsmand, som „Kjøbenliavnspo- sten “ var, opstillede den det m enige Folks Nød som Modstykke til Overdaadigheden paa Tivoli og frem­ hævede Husmandsstandens trange Kaar til Advarsel for „det danske Folk, som efter den velsignede Høst syn tes at ligne Høstmanden i P a­ rablen, der efterat have faaet sin Lo fuld kun tænkte paa at n yd e.“ Mest glubende var dog „Fædre­ land et“. Kort efter Aabningsdagen profeterede det i dyster Stemning, at „den sidste R est af drømte Fri­ heder og Rettigheder kunde for­ svinde mellem vore Hænder, Høsten kunde slaa feil, Kvægsygen ud­ bryde, Øresundstolden tabes, S les­ v ig og Holstein løsrive sig og Jylland gaa under ved Vandflod, Kj©benhavnerne vilde i denne Tid dog kun have een Interesse, og den hedder — T ivoli.“ Der gik

S L U K E F T E R (T iv o lis første S a ngerindepavillon) med det V a lentin ske Selskab. Tegning af II. T e g n e r.

Rygter om, at Prins Frederik af Hessen skulde indgaa Ægteskab med den russiske Storfyrstinde Alexandra, og denne politiske Eventualitet stilledes sammen med Tivolis Arrangementer i følgende D iatribe: „Vi ere forlovede med Rusland, siges der, eller rettere, det maa ikke siges, skjøndt Enhver veed, det er sandt; men hvad gjør det? Rusland har rigtignok L ivegne og Knutstraf, men det har ogsaa Rutschbaner, og hvor der er Rutschhaner, er der godt at være. Lad os i Guds Navn blive russiske . . . . Vi kunde formæle os med Fandens Oldemoer; hendes Rige, Helvede, er rigtignok beboet af Djævle uden Fipskjæg og Glacéhandsker [Hentydning til Carstensens Ydre]; men der er stadigt Fyrværkeri. Helvede er et interessant S te d ; lad os gaa ad Helvede til!“ Ogsaa udenfor Dagspressen blev Tivoli et litterairt Emne. A llerede til de kongelige Skuespilleres Sommer­ komedie næste Aar havde F. J. Hansen skrevet Vaude­ villen „En Aften i T ivoli“, og for Studenterne forfattede P. Faber den kaade Farce „Familien Oxhall eller F iske­ bløderen i T ivoli“ med Motiver fra Etablissementets første Dage. En Hærskare af V iser besang dets Herlig­ heder, men kun een af dem har trodset Tidens Magt og staaer endnu efter et halvt Aarhund redes Forløb som et k lassisk Exemplar af en Gadevise: det berømte Kvad af „T. I. Voli, Dreiersvend,“ bag hvilket Pseudonym tre velkjendte Akadem ikere skjule sig: „Landsoldatens“ senere Forfatter P eter F aber , Mathematikeren A dolf

S teen og Theologen J. F. H agen , Samboer paa Borchs Kollegium, hvor Visen blev skreven eller ialfald paa­

begyndt en Efter- m iddag um iddel­ bart før en Tivo- litour, medens den mu­ ligvis — som Le­ genden beretter —er ble- ven fort­ sat og afsluttet ved et Glas Punsch i Madam Schaf­ fers Pa­ villon. Den medde-

i ■

\

Dcn første Bazar. T eg ning at K n u d L a r s e n .

—13 —

Behøver vel denne Befolkning- Fortolkning? Kisten var trængende Til Kunstnernes Ydelser, Og Kassen fik Pengene For Kundernes Nydelser, Derfor blev de hængende Paa Væggene som Prydelser.

'

C arl B ø glis B ille d e r i T iv o lis V ariété.

Miniaturstaten paa Glaciet eller tog den i Forsvar saavel mod dens Fjenders Angreb som mod den be- kjendte kjøbenhavnske Blaserthed. Æ sthetik og Polem ik, Elegi og Dithyrambe, Epigram og Program vex lede med hinanden i dette nyttige Blad, som desuden fik en

les andensteds i dette Mindeskrift, hvis foregaaende Frem stilling vil have forklaret alle dens Hentydninger med Undtagelse af et Par, nem lig K lagen fra „dem, som skjærer Langsaug,“ hvormed sigtes til den Ulempe, at nogle af Projektilerne fra Tivolis Skydebane fløi ind paa den bagved liggende Tømmerplads; sam t Bemærk­ ningen om ham, der „fik Vognen i Ho’d et,“ hvilket hentyder til den Malheur, at en Rutschbanevogn en af de første Dage løb ud af Skinnerne og faldt ned paa en ikke ubekjendt Komponist, som dog ikke tog anden Meen af Slaget, end at han endnu den Dag idag lever iblandt os i bedste Velgaaende. Direkte knyttet til Tivoli var det journalistiske Foretagende „ T i v o l i - A v i s e n “, der udgik hver Dag i de tre Saisoner 1844 — 46 , redigeret af G. S ie s b y . Den bragte foruden Aftenens Program en Text, der paa Vers eller Prosa dreiede sig om Tivolis Anliggender, og hvor lette disse Artikler end vare og efter Opgavens Natur ogsaa burde være, maatte man anerkjende det Talent, hvormed Redakteuren forstod at variere sit Tliema, hvad enten han skildrede Folkelivet paa An­

To Hoveder fra T ivo lia vise n .

særlig Tiltrækning derved, at man ved et Besøg i Louis K leins Trykkeri i Bazaren kunde faae sit Exemplar trukket ud af Haandpressen med det Samme og saaledes kaste et lille B lik ind i Typografiens Mekanisme, medens man derimod kun lidet ænsede det udenfor ophængte „Løvehoved“, som var bestem t til at modtage Publikums Bidrag til Bladet, men sædvanligvis enten var tomt eller indeholdt Dumheder, som Redakteuren ikke kunde benytte. „T ivoli-Avisen“ var Carstensens Moniteur. Gjennem den talte han til sit Folk, naar han havde et retledende Ord at sige det. Tivolis glimrende Debut havde ikke alene strammet Modet op hos de forsagte Aktionairer, men endogsaa gjort Tivoli-Aktierne til et søgt Papir,

stalten eller besang de for- skj ellige Lokaliteter i den Stemning og den Form, som

Emnet krævede; hvad enten han veiledede de B e­ søgende

med en B e­ skrivelse af

som blev Gjenstand for livlig Spe­ kulation. Da de vare spredte paa saamange Hænder — Totalantallet

var nu 2000 Aktier å 25 Rdl. — og de fleste af Indehaverne ikke havde anden finansiel Indsigt end den nærlig­ gende og praktiske, at

Rutschbanen. T eg ning a f H. T e g n e r .

de hurtigst muligt vilde liave saam eget som muligt ud af deres Penge, var det let nok at faae baade en Baisse og en Hausse sat i Gang, alt som den kyndige Børsmanoeuvrering ønskede det; R ygtet om A n ­ lægget af Vandkuranstalten paa K lampenborg og et andet R ygte om, at Roeskildebanen vilde bortskjære en Del af Tivolis Terrain, fremkaldte næsten en Panik. Der var overhoved et en Mangel paa Fasthed i Aktio- nairernes Holdning, som klart viste, at de kun tænkte paa den øieb likkelige Gevinst istedenfor at sikkre sig en varig Fordel. Det var Carstensen om at gjøre at faae denne feilagtige Synsmaade forandret, og han skrev i den Anledning: „Det ligger i Sagens Natur, at Aktio- nairernes og Etablissementets Interesser her ere forbundne paa en ganske anden Maade end ved slige Foretagender i A lm indelighed. Ved ethvert betydeligt Foretagende, der udfordrer store pekuniaire Kræfter, er det naturligt, at de deltagende Kapitalister ene se paa deres Fordel og søge at gjøre sig deres Entreprise saa indbringende som muligt. Her derimod grundlagdes en Indretning ved svage, men forenede Kræfter, som var paatænkt ligesaa m eget til fælles Glæde som til fælles Gavn.

Her var ikke saam eget Tale 0111 en øieblikkelig betydelig Gevinst som 0111 at opnaa det tilsigtede Øiemed og dog være skadesløs. Efter vor Formening har man im idlertid aldeles forrykket Standpunktet, idet man strax har kastet sig over Gevinsten, fra det Øieblik af man antog Tivoli for at staa fix og færdigt.“ Men, siger Carstensen — og her udtaler han den gyldne Lære­ sætning, der hør være enhver Tivoli bestyrelses Motto og Devise — „ T iv o li b liv e r s a a a t s i g e a ld r ig fæ r d ig t . Det maa, som enhver Luxusartikel, være betænkt paa idelige Forandringer og Forskjønnelser, kun derved sikkres dets Existens. Nu at ville slaa sig til Ro og kun tænke paa forøgede Indtægter uden for­ øgede Udgifter vilde være det Samme som at blive staaende paa Halvveien, ja næsten at opgive det Hele. Publikum er desuden i høieste Grad variabelt; det vil idelige Forandringer, idelig A fvexling. Man byde det

noget nok saa Smukt, nok saa Fuldkomment, dets Tiltræknings­ kraft vil kun vare m eget kort. Kun ved bestandig at sørge for noget Nyt, kan Interessen ved ­ ligeho ld es.“ Carstensens forretningsmæs­ sige Forhold til Tivoli var op­ rindelig dette: at han drev Anstalten paa sit Privilegium og modtog som Vederlag herfor 400 Aktier, fem Procent af Brutto­ indtægten samt Udbyttet a f en aarlig Benefice; det øvrige Netto- Overskud skulde fordeles blandt Aktionairerne i 3 — senere for­ længet til 5 — Aar, efter hvilket Tidsforløb Aktierne skulde være amortiserede, saa Carstensen stod som Eier af Etablissementet og kunde drive det for egen Regning, forudsat at han fik sit Privilegium fornyet. Men dette Program viste det sig snart umuligt at gjennemføre. Car­

stensen forstod ikke den Kunst at holde Ballance m ellem Ind­ tægter og Udgifter. Jo rigeligere de første flød, des yppigere strømmede ogsaa de sidste. Han havde en grand seigneur’s kost— 15 —

ret efter brød Krigen ud, og Carstensen drog i Felten som Frivillig, ladende Tivoli og Aktie-Kom iteen i Stikken med den Besked, at hvis Krigens Gang skulde give Anledning til G lædesfester, kunde man sende Bud efter ham til at arrangere dem. Det var det foregaaende Aar gaaet stærkt ned ad Bakke baade med hans egne og med Tivolis Affairer, og han havde saa ringe Haab for Frem tiden, at han end ikke gjorde sig den U leilighed at ansøge om sit Privilegium s Fornyelse; dette overlod han til Aktieselskabet, der som Følge heraf fik det over­ draget til sig. Nogen Tid derefter reiste Carstensen til Vestindien som Prem ierlieutenant ved den derværende Hærstyrke, tog 1852 sin A fsked som Kapitain og reiste til Nordamerika, hvor han udførte de Tegninger til Industriudstillingsbygningen i New -York, som vandt Prisen, men — paa Grund af en finansiel Katastrofe — ikke indbragte ham det paaregnede Vederlag. 1856 var han paany iKjøbenhavn, begyndte en haabløs Kamp med Tivoli om den formelle Besiddelsesret, stiftede som en Konkurrent til sit eget populaire Ung­ domsværk Forlystelsesanstalten Alhambra, men oplevede ikke dens Aabning, end mindre dens kortvarige Tilværelse. Georg Carstensen døde i Kjøbenhavn den 4 . Januar

bare Vaner, var extravagant i sin Luxus og holdt sin Pung aaben for den Skare af Venner og Bekj endte, der flokkedes om ham som Hovedstadens moderneste Figur. Fornyede og atter fornyede Transaktioner med Ak tieselskabet gjorde mere og mere dette til lia n s Herre, istedenfor at Forholdet fra først af havde været lagt an paa det Modsatte. Uden R ivninger løb disse Arrangementer og den daglige Samvirken ikke af. Gjennem Generalforsam lingsforhandlinger og Avisdebatter flød disse Trakasserier ud i Offentligheden og frembragte Indtrykket af, at „Entrepreneuren“ og hans Aktionair-Komite enedes omtrent som Hund og Kat. Carstensen, flot og myndig og Opfinder af det Hele, som han var, havde ondt ved at lade sig Love og Veie foreskrive, af en Komite, der vel havde en Lektor ved den polytekniske Læreanstalt til Formand, men forøvrigt hverken i ham eller i de andre Med­ lemmer: en Uhrmager, en Partikulier og en Kancelli- raad, besad Overblik og Fart nok til at lede det ny ­ skabte Etablissement frem ad de Baner, der kunde føre til en stor og varig Succes. Var denne Komite ofte smaalig i sine Forholdsregler overfor Tivolis Stifter, saa manglede den paa den anden Side ikke Grund til at se Drifts­ herren skarpt paa Fingrene f. Ex. i det daarlige Aar

1845 , da hans D isposi­ tioner viste sig høist forfeilede og efterlod et Underskud paa 10,000 Rdl. Samme Aar ka­ stede Carstensen sig ind i et nyt Foretagende, idet han dannede Ak tie­ selskabet „Casino“, hvis E tablissement som et Slags Vinter-Tivoli sku l­ de supplere lians kjøben- havnske Forlystelses- Regime, saa det kunde svinge sit Scepter Aaret rundt. Det nye Lokale aabnedes i Begyndelsen a f 1847 , men viste sig strax som en Overflø­ dighed i Hovedstadens L iv, en ny Form for selskabelig Samværen, som der ikke var Brug og Betingelser for. Aa­

1857 , kun femogfyrre- tyv e Aar gammel — et kort og med Fart lev et Liv, et Lys, tændt paa eengang i begge Ender: blussende og flammende, men hurtigt udbrændt. Paa sin Femogtyveaars- Stiftelsesdag reiste Tivoli lians B ry stb illed e, og Publikum sang til ham med Erik Bøghs Ord: Og selv om Georg Carstensen ikke fik sig gjort udødelig ved andre Bedrifter, og om Kritiken ikke just fandt, der var Stort ved lians Kompositioner og Skrifter: herinde staaer hans Minde med Alles Sympathi, herinde kan den Blinde knap nægte hans Geni. Ja, er her Een at finde, der ikke stemmer i et høit Hurra for Tivolis Stifter?

Carstensens S kive paa Skydebanen. Tegnet af R . C h r is tia n s e n .

— 16 —