S_Tivoli_1843

D e n æ ld s te T iv o lig a r d e . T e g n in g a f R . C h r is tia n s e n . de Art, først og fremmest da selve Fødselsdagen, som feiredes første Gang den 15 . August 1844 af et Antal Gratulanter, som „Tivoli-Avisen“ angiver til 16,000 — muligt noget overdrevent, skjøndt Veiret jo rigtignok begunstigede Festen, dens Vauxhall og dens Fyrværkeri med en Høstaften saa skjøn og saa lun, som vort Klima sjelden har dem at opvise. Et Numer paa Programmet af 9 . September 1846 :

Tivolis Saison har sine almindelige og sine særlige Festaftener. Det er bekjendt nok, at intet andet Eta­ blissement Verden over byder sine Gjæster saamange og saa gode Forlystelser mod en saa billig Entrée som Tivoli Aften efter Aften. Og ved de over Sommer- maanederne jevnt fordelte store Arrangementer, hvor Tivoli opbyder al sin Kraft for at vise, hvad det for- maaer, straaler det i en Skjønhedens Farveglans, hvorom

„Danske Børne-Folke- forlystelser“, synes at vidne om, at den langt senere realiserede Tanke om B ørne­ eller Feriefester allerede har dæmret for de tidligste Arran- geurer. Et Rudiment af Tivolis senere med saa stort Talent og tilsvarende Succes giv­ ne H ø s tfes ter fore­ findes allerede saa tid­ ligt som i September

Tusinder og atter Tusinder af Ud­ lændinge have bragt Melding hjem, forbausende deres Landsmænd ved Fortællingen om denne Armidas Have i det fjerne Nord. Især Ba- zarens Lyslinier drage atter og atter Blikket hen paa sig, men hvor man vender sig hen, ere de sindrigste Belysningseffekter smagfuldt an­ vendte, nye Dekorationsopstillinger gjøre de vante Rumforhold ukjen- delige, medens Musikens nære og fjerne Klang ombølger de mylrende

Tivoligardister.

Skarer, derhane sig Vei Fod for Fod, men uden Kontroverser, uden Selvtægt; det gode Kjøbenhavner- humeur seirerover Utaalmodigheden, og en Slags selskabelig Complaisance behersker Massernes Færden paa dette fælles Mødested for alle Samfundets Klasser. Selv Dansen paa „den dertil indrettede Estrade“, hvor efter Sagens Natur det menige Folk er det egen­ lige Stampublikum, gaaer af uden Rivninger og giver Indtrykket af en glad og uskyldig Folkeforlystelse, hvor den fælles Opgave er den, at more sig saa godt og saa ivrigt som muligt. Folk, der ville gjøre Spek­

B a z a re n .

1846 , da Etablissementet i Anledning af Landmandsfor­ samlingen indbød til en „dansk Landmandsfest“ med et Program, der lovede baade Vædderivning og Tærskning, Kaptrilning med Røre og Dystvanding. F yr væ rk e r i­ festerne lade sig føre tilbage til Tivolis tidligste Tid. Gaetano Amici, „Fyrværker og Festarolo fra Frascati og Forte St. Angelo i Rom“, forestod i en halv Snes Aar den pyrotekniske Underholdning; i nogle Saisoner blev han

afløst af Overkrigskommis- sair Høegh-Guldberg, men overtog senere paany Le­ delsen; som Grundeier var han bleven knyttet fast til Danmark og overhovedet bleven saa nationaliseret, som en Italiener i det Hele taget kan blive det. I de sidste Aar har Kunstfyrvær­ ker F. Busch arrangeret Fyrværkerierne, der i vore Dage ere hievne betydelig hyppigere, end de vare i Tivolis første Tid. Den første Grundlovs­ fest paa Tivoli afholdtes den 5 . Juni 1855 . Efterat

takler, tri­ ves aldeles ikke lier, og Tivoli er derfor altid ble­ vet be­ handlet med den største Elskvær­ dighed og Imøde­ kommen fra Politi­ myndig­ hedernes Side. Adskil­ lige af Ti­ volis Fe­ ster ere af en perio­ disk tilba- geveildeil-

F r e g a tte n „S t. G e o r g “ .

Fanetoget med „de forskjellige Korporationer, Laug, Foreninger og Selskaber“ havde bragt Kongen deres Hyldest foran Kristiansborgs Kolonnade, drog det til Tivoli, „hvor det opløste sig ved den paa Plainen foran Koncertsalen oprettede festligsmykkede Talerstol og plantede Faner og Standarter paa den dertil indrettede Tribune“. Over 18,000 grundlovsglade Borgere og Bor­ gerinder deltog i denne Dags Frihedsfest, som blev særlig

1878 .

M a d e m o is e lle G o d a r d s L u fts e ila d s fr a T iv o li i

— 3 2 —