S_Tivoli_1843

derfra ' modtog Navnet „Bjælke-Olsen,“ under hvilket nom cle guerre han er optegnet i Tivolis Annaler som en flink og veltjent Artist. Pantomime-Theatrets Repertoire var dels de gamle casortiske Kompositioner „Harlequin mekanisk Statue“, „Harlequin Kok“, „Harlequin Skelet“ og lignende klassiske Værker, som fra Morskabstheatrets Dage til nu have givet Gene­ ration paa Generation de første og ingenlunde de mindst fyldige Indtryk af theatralsk Kunst; dels en lang Række af Stykker, for hvis Op­ findelse eller Arrangement Volkersen er Hoved­ manden, de fleste byggede over den faststaaende Konstellation med Cassander som den ærværdige pater familias, Columbine som hans flagrelystne Datter, Harlequin som hendes begunstigede og „Frieren“ som hendes refuserede Elsker samt Pierrot som den tjenstivrige, klodsede, enfoldige, men i sine egne Tanker høist opfindsomme og fiffige Domestik. Leilighedsvis gik man udenfor denne Ramme, hvor Tidsomstændighederne krævede en særlig Effekt, saaledes f. Ex. i det

første Krigsaar, da ogsaa Tivoli-Pantomimen appellerede til de patriotiske Instinkter med sine egne noget grovkornede Midler. Den 5 . August 1848 og senere flere Gange i Saisonen opførtes „Oprørerne eller de tydske Friskarer“ med en Per­ sonliste, der bl. A. indeholdt Prinsen af Noer, spillet af Busholm, en ingenlunde misundelsesværdig Rolle, da Tilskuerne sædvanligvis modtog dens Indehaver med liøirøstet Misbilligelse og et Bombardement af ikke ganske friske Sommer­ æbler. En af Scenerne forestillede den nævnte Prætendent „alene, grundende over Forholdene; Medlemmerne af den provisoriske Regering komme til, der drikkes Skaaler for Selileswigholstein, og den nye Fane indvies.“ I den næste Scene hverves „reisende tydske Vagabonder“ for en Pris af 15 Mk. Courant til Oprørshæren, men allerede i det følgende Optrin lægge nogle af dem deres Uvederheftighed for Dagen ved at sælge deres Vaaben til en Jøde og bagefter

bestjæle ham, hvorpaa i Slutnings-Optrinet „Fri- skarerne flygte for de Danske, som gjøre Hvil og derpaa afmarschere. Fægtning. Friskaren fanges. Stort Tableau. Det danske Vaaben, Engle bekranse Danne­ brog. Derpaa skandi­ navisk Tableau“. En Succes som denne hørte naturligvis til de efemere og taaler ikke nogen Sammenligning med den gjennem Aarin- ger, ja gjennem Menne­ skealdre varende Popu- laiitet, SOm omgivei det Pantomime-Repertoire,

Fra Pantomimetheatret i Krigsaarene.

Tegning af R Christia”sen- der har Pierrot til Centrum — Pierrot, hvis Fataliteter og Gjenvordigheder, hvis kluntede Forslagenhed og urokkelige Selvtilfredshed man aldrig bliver kjed af at vise sin Deltagelse. De historiske Vidnesbyrd godtgjøre, at V o l k e r s e n allerede fra sin første Optræden af vandt Bifald i denne Rolle; hans Yndest er kun bleven befæstet og forøget i de siden den Tid forløbne halvthundrede Aar, ligesom hans Udførelse aabenbart maa have vundet i Fasthed og Afrunding, uden at Routinen har dæmpet Lunet. Hans Pierrot er en nationaliseret Maskefigur, hvis oprindelige italienske Grazioso-Væsen er blevet forvandlet til Folkeeventyrets Klumpedumpe-Natur, beslægtet med Arv bos Holberg og som han Syndebuk for de mere Snedige. Altid kommer denne ulyksalige „Pechvogel“ som en Hund eller snarere som en Elefant i et Spil Kegler, altid er ved

— 2 6 —