S_Tivoli_1843

T IV O L I . Dets Stiftelse, Udvikling og Liv i 50 Aar. P ro fesso r P. HANSEN.

H VO som endnu kan erindre den gam le Vesterport, vil ogsaa m indes, at den var den m est yndede af mellem Fæstningen Kjøbenhavn og det øvrige Danmark fandt Sted tillands. Grunden til denne Vesterports Popularitet var den, at den tilbød et Hvilepunkt paa den lange Promenade „fra Kjøkkenkurven ved Kallebod- strand og ud til K a stellet“, som det hedder i Kaalunds bekjendte Digt om Voldenes Fald. Portens Tag var nem lig en flad Spaserevei med en muret Balustrade til liver af Siderne: ud imod Vesterbro og ind imod Byen. Sjeldent passerede en Fodgænger dette Udsigts­ punkt uden at standse et Øieblik for at kaste et Blik enten ned over Halmtorvet og ind gjennem den mørke Frederiksbérggade eller ud over Broen med Ravelinen og den lave Vagtbygning, livor Toldbetjentene havde deres Stade. Især denne sidste Balustrade mod Land­ siden var et m eget søgt Belvedere. Kom man gaaende over Broen ind mod Byen, saae man Hoved ved Hoved deroppe; adstadige Borgermænd og forfløine Læredrenge, alderstegne Matroner og sorgløse Barnepiger, der satte „Ungen“ op paa det brede Brystværn og lod den fra dette ikke farefrie Sæde kaste et første Blik ud i den vide Verden. Mange dvælede baade halve og hele Timer her, og Udsigten var ogsaa fængslende nok. Det er den, Kaalund skildrer i sit ovenfor nævnte Digt, hvor han læser sin Fødehy Texten og i et Par skjønne Strofer minder den 0111, hvad det er, den er ifærd med at demolere: Din Stadsgrav — og din Kirsebærgang, hvor Violer vi plukked, hvor den blomstrende Tjørn over Vandet hang og Sivene vugged, hvor den vilde Drossel i Buskene sang, mens Aftenen dugged, og Fiskeren med sin Bambusstang over Bredden sig bukked —

Og de gamle Broer, som speiled sig smukt dernede i Vandet — og Udsigten lige til Kjøgebugt — og Synet af Landet, naar Solen gik ned og i Aftnen sval den forste Stjerne tændtes paa Himlen — mens Hornsignal lød fra det Fjerne.

de fire Aabninger i Volden, gjennem hvilke Forbindelsen

I Sommeren 1843 var Brystværnet over Vesterport en særlig søgt Udkigspost. Der var ikke altid Plads til de Skuelystne, saa at deres F lokke trak sig længer og længer tilvenstre, helt hen til Terrainet bag Lucie- Møfle, hvor man egenlig ogsaa var Gjenstanden for sin Interesse nærmere, thi her lige overfor, paa den anden Side af Stadsgraven, foregik den m ystiske Syssel, hvis Enkeltheder man saa gjerne vilde have et Indblik i, og hvis Resultat man imødesaa med den m est spændte Forventning, eftersom Rygtet fortalte hverken mere eller mindre, end at der paa dette hidtil uænsede Parti af Glaciet, hvor de græssende Vognmandsheste hidtil havde været d e . eneste levende Væsner, skulde reise sig en Tryllehave af feagtig Pragt og fuld af Vidundere, hvis Lige Verden, eller da ialfald den Del af den, som laa indenfor Kjøbenhavns Volde, endnu aldrig havde skuet. Og man var ikke utilbøjelig til at tro, at Rygtet talte sandt, thi Troldmanden, paa hvis Bud Forvandlingen skulde ske, var den m eget omtalte Lieute- nant (i Studenterkorpset) Carstensen, og h a n s Evne til at arrangere havde man allerede havt god Ledighed til at beundre. G eorg J ohan B ernhard C arstensen var af exotisk Oprindelse og kosmopolitisk Udvikling — allerede nok til at gjøre ham til et Særsyn i det lille og snevre Kjøhenhavn, som hans Optræden og Foretagender des­ uden gav Stof nok til alskens Betragtninger. Hans Moder var født i Reval, hans Fader var dansk General­ konsul i Marokko, og selv kom han til Verden i A lgier

— 7 —