S_Tivoli_1843

lienske Clown Mancini, og Programmets Slutnings-Bebu­ delse: „Pierrot gaaer igjen,“ tyder paa, at han demon­ strativt bar sit vante hvide Kostume som en varslende Gjenganger. Indtil hans for- liaabede fuldstændige Opvæk­ kelse fra de Døde kunde finde Sted, bestræbte Tivoli sig for at berede barn en Slags Mellemtilstand. Ved Carstensens Benefice den

delagtig 6. August 1845 blev der eta­ bleret en Indgang fra Tivoli til Vesterbros Theater, hvor der spilledes fransk Komedie — smaa Vaudeviller og det store Grædestykke „Herren seer dine Veje“ ; men allerede fire Dage efter indeholdt Pro­ grammet for dette neutrale Territorium, som notabene kun kunde betrædes via Tivoli, Pantomimen „Pierrot som Husholderske“ med Volkersen og Busholm i de vante Roller. Overenskomsten med Petolettis Theater skal have været temmelig ufor­ for Tivoli, og om den end stod ved Magt til henimod Saisonens Slutning, ophørte dog Panto- mimen efter nogle faa Opførelser, og Tivoli vendte til­ bage til sin egen Scene, hvor et akrobatisk Divertisse­ ment „Joco, den amerikanske Abe, eller Kampen med Slangen“ gav en Slags Erstatning for de forbudne „sceniske Forestillinger“. Først fra Begyndelsen af Saisonen 1847 se vi atter Pantomimen som en legitim Kunstform paa Tivoli. Volkersen havde nemlig i Mellem­

Det ældste Theater Tableauet: „Pierrot paa Dødsleiet Tegning af Hans T egne r.

med andre Kunstpræstatiorier, er vist ikke faldet Nogen ind. Man har imidlertid gjort Pierrot den Ære at hæve ham til scenisk Kunstner, en Ære, han vist aldrig har drømt om, og Pierrot og Pantomimen ere bievne forviste fra Tivoli.“ Dette Sidste stod fast. Tivolibladet kunde raisonnere øg kommentere, saameget det vilde — Cancelliets Af- gjørelse var inappellabel, om end ikke uangribelig i Henseende til Fortolkningen af Begrebet „sceniske Forestillinger“ og hvad der oprindelig havde været tænkt paa ved dette Begrebs Anbringelse i Tivolis Privilegium. Anstalten ombyttede fra den følgende Dag Pantomimen

tiden faaet udvirket Tilladelse til ogsaa i Kjøbenhavn at udøve den Ret til mimiske forlængst var Forestillinger, som allerede bleven barn tilstaaet for Provinsernes Ved­ kommende. Det hedder desangaaende i den allerhøieste Bevilling: „Ligesom vi allernaadigst have forundt Athlet Niels Henrik Volkersen af vor kongelige Residens­ stad Kjøbenhavn Bevilling til at give mimiske og athletiske Forestillinger i Kjøb- stæderne i vort Rige Danmark med Und­ tagelse af bemeldte Kjøbenhavn, saaledes ville vi efter hans derom gjorte Ansøgning allernaadigst have bevilget og tilladt, saa og herved bevilge og tillade, at han i mer- bemeldte vor Residensstad maa give de anførte Forestillinger.“ Fra nu af træder Trekløveret Volkersen, Busholm og Hesse til Stadighed i Tivoli-Pantomimens Tjeneste, Sidstnævnte som Harlequin og den smukke Mad. Busiiolm som Columbine. 1851 fore­ kommer for første Gang Jfr. Petolettis Navn i denne Rolle, og Luin, Pricernes Svoger, en behændig Gymnastiker og livlig Pantomimespiller, afløste for en Tid Hesse i Elskerfaget. Den obligate „Frier“ fik tidlig sin drevne Udfører i Hr. Olsen, der, da han tillige stod paa Akrobatprogrammet som Mester i det „kinesiske Bjælkespil“,

med en Række „Tableauer eller levende Bille­ der,“ som aab- nedes med en Fremstilling af „Pierrot paa Dødsleiet“ : den lividklædte Skik­ kelse laa paa en Baare, bag hvis stodmed opløftet Tryllestav, me­ dens de øvrige Pantomimefigu­ rer vare grup­ perede rundt om Dødsleiet i sør­ gende Attituder. Volkersen indtog sin Plads i det akrobatiske En­ semble, navnlig i komiske Scener sammenmed den udmærkede ita- Hovedgjærde Troldmanden