S_Tivoli_1843

ret efter brød Krigen ud, og Carstensen drog i Felten som Frivillig, ladende Tivoli og Aktie-Kom iteen i Stikken med den Besked, at hvis Krigens Gang skulde give Anledning til G lædesfester, kunde man sende Bud efter ham til at arrangere dem. Det var det foregaaende Aar gaaet stærkt ned ad Bakke baade med hans egne og med Tivolis Affairer, og han havde saa ringe Haab for Frem tiden, at han end ikke gjorde sig den U leilighed at ansøge om sit Privilegium s Fornyelse; dette overlod han til Aktieselskabet, der som Følge heraf fik det over­ draget til sig. Nogen Tid derefter reiste Carstensen til Vestindien som Prem ierlieutenant ved den derværende Hærstyrke, tog 1852 sin A fsked som Kapitain og reiste til Nordamerika, hvor han udførte de Tegninger til Industriudstillingsbygningen i New -York, som vandt Prisen, men — paa Grund af en finansiel Katastrofe — ikke indbragte ham det paaregnede Vederlag. 1856 var han paany iKjøbenhavn, begyndte en haabløs Kamp med Tivoli om den formelle Besiddelsesret, stiftede som en Konkurrent til sit eget populaire Ung­ domsværk Forlystelsesanstalten Alhambra, men oplevede ikke dens Aabning, end mindre dens kortvarige Tilværelse. Georg Carstensen døde i Kjøbenhavn den 4 . Januar

bare Vaner, var extravagant i sin Luxus og holdt sin Pung aaben for den Skare af Venner og Bekj endte, der flokkedes om ham som Hovedstadens moderneste Figur. Fornyede og atter fornyede Transaktioner med Ak tieselskabet gjorde mere og mere dette til lia n s Herre, istedenfor at Forholdet fra først af havde været lagt an paa det Modsatte. Uden R ivninger løb disse Arrangementer og den daglige Samvirken ikke af. Gjennem Generalforsam lingsforhandlinger og Avisdebatter flød disse Trakasserier ud i Offentligheden og frembragte Indtrykket af, at „Entrepreneuren“ og hans Aktionair-Komite enedes omtrent som Hund og Kat. Carstensen, flot og myndig og Opfinder af det Hele, som han var, havde ondt ved at lade sig Love og Veie foreskrive, af en Komite, der vel havde en Lektor ved den polytekniske Læreanstalt til Formand, men forøvrigt hverken i ham eller i de andre Med­ lemmer: en Uhrmager, en Partikulier og en Kancelli- raad, besad Overblik og Fart nok til at lede det ny ­ skabte Etablissement frem ad de Baner, der kunde føre til en stor og varig Succes. Var denne Komite ofte smaalig i sine Forholdsregler overfor Tivolis Stifter, saa manglede den paa den anden Side ikke Grund til at se Drifts­ herren skarpt paa Fingrene f. Ex. i det daarlige Aar

1845 , da hans D isposi­ tioner viste sig høist forfeilede og efterlod et Underskud paa 10,000 Rdl. Samme Aar ka­ stede Carstensen sig ind i et nyt Foretagende, idet han dannede Ak tie­ selskabet „Casino“, hvis E tablissement som et Slags Vinter-Tivoli sku l­ de supplere lians kjøben- havnske Forlystelses- Regime, saa det kunde svinge sit Scepter Aaret rundt. Det nye Lokale aabnedes i Begyndelsen a f 1847 , men viste sig strax som en Overflø­ dighed i Hovedstadens L iv, en ny Form for selskabelig Samværen, som der ikke var Brug og Betingelser for. Aa­

1857 , kun femogfyrre- tyv e Aar gammel — et kort og med Fart lev et Liv, et Lys, tændt paa eengang i begge Ender: blussende og flammende, men hurtigt udbrændt. Paa sin Femogtyveaars- Stiftelsesdag reiste Tivoli lians B ry stb illed e, og Publikum sang til ham med Erik Bøghs Ord: Og selv om Georg Carstensen ikke fik sig gjort udødelig ved andre Bedrifter, og om Kritiken ikke just fandt, der var Stort ved lians Kompositioner og Skrifter: herinde staaer hans Minde med Alles Sympathi, herinde kan den Blinde knap nægte hans Geni. Ja, er her Een at finde, der ikke stemmer i et høit Hurra for Tivolis Stifter?

Carstensens S kive paa Skydebanen. Tegnet af R . C h r is tia n s e n .

— 16 —