S_Tivoli_1843

de hurtigst muligt vilde liave saam eget som muligt ud af deres Penge, var det let nok at faae baade en Baisse og en Hausse sat i Gang, alt som den kyndige Børsmanoeuvrering ønskede det; R ygtet om A n ­ lægget af Vandkuranstalten paa K lampenborg og et andet R ygte om, at Roeskildebanen vilde bortskjære en Del af Tivolis Terrain, fremkaldte næsten en Panik. Der var overhoved et en Mangel paa Fasthed i Aktio- nairernes Holdning, som klart viste, at de kun tænkte paa den øieb likkelige Gevinst istedenfor at sikkre sig en varig Fordel. Det var Carstensen om at gjøre at faae denne feilagtige Synsmaade forandret, og han skrev i den Anledning: „Det ligger i Sagens Natur, at Aktio- nairernes og Etablissementets Interesser her ere forbundne paa en ganske anden Maade end ved slige Foretagender i A lm indelighed. Ved ethvert betydeligt Foretagende, der udfordrer store pekuniaire Kræfter, er det naturligt, at de deltagende Kapitalister ene se paa deres Fordel og søge at gjøre sig deres Entreprise saa indbringende som muligt. Her derimod grundlagdes en Indretning ved svage, men forenede Kræfter, som var paatænkt ligesaa m eget til fælles Glæde som til fælles Gavn.

Her var ikke saam eget Tale 0111 en øieblikkelig betydelig Gevinst som 0111 at opnaa det tilsigtede Øiemed og dog være skadesløs. Efter vor Formening har man im idlertid aldeles forrykket Standpunktet, idet man strax har kastet sig over Gevinsten, fra det Øieblik af man antog Tivoli for at staa fix og færdigt.“ Men, siger Carstensen — og her udtaler han den gyldne Lære­ sætning, der hør være enhver Tivoli bestyrelses Motto og Devise — „ T iv o li b liv e r s a a a t s i g e a ld r ig fæ r d ig t . Det maa, som enhver Luxusartikel, være betænkt paa idelige Forandringer og Forskjønnelser, kun derved sikkres dets Existens. Nu at ville slaa sig til Ro og kun tænke paa forøgede Indtægter uden for­ øgede Udgifter vilde være det Samme som at blive staaende paa Halvveien, ja næsten at opgive det Hele. Publikum er desuden i høieste Grad variabelt; det vil idelige Forandringer, idelig A fvexling. Man byde det

noget nok saa Smukt, nok saa Fuldkomment, dets Tiltræknings­ kraft vil kun vare m eget kort. Kun ved bestandig at sørge for noget Nyt, kan Interessen ved ­ ligeho ld es.“ Carstensens forretningsmæs­ sige Forhold til Tivoli var op­ rindelig dette: at han drev Anstalten paa sit Privilegium og modtog som Vederlag herfor 400 Aktier, fem Procent af Brutto­ indtægten samt Udbyttet a f en aarlig Benefice; det øvrige Netto- Overskud skulde fordeles blandt Aktionairerne i 3 — senere for­ længet til 5 — Aar, efter hvilket Tidsforløb Aktierne skulde være amortiserede, saa Carstensen stod som Eier af Etablissementet og kunde drive det for egen Regning, forudsat at han fik sit Privilegium fornyet. Men dette Program viste det sig snart umuligt at gjennemføre. Car­

stensen forstod ikke den Kunst at holde Ballance m ellem Ind­ tægter og Udgifter. Jo rigeligere de første flød, des yppigere strømmede ogsaa de sidste. Han havde en grand seigneur’s kost— 15 —