S_Tivoli_1843

Theatret med sin pantomimiske Parodi — overflødig forsaavidt som, efter Baggesens Udsagn, „ingen, ingen Moderssjæl kan slaa tilgavns en Død ihjel“ — men dog opført en Uge igjennem for et formodenlig mere intelli­ gent Publikum end det, der til Dagligbrug lagde sin Deltagelse for Pierrots Skjæbne og Vanskjæbne for Dagen med Haandklap, Latterudbrud og livlige Tilraab. Af Personerne i denne Parodi kunne nævnes Etatsraad Cassander — Hr. Busholm; Fruen — Mad. Volkersen; Pierrot, theologisk Student i Danmark — Hr. Volker­ sen; Harlequin, Forvalter i Norge — Hr. Westerblaa; Polichinel, Grosserer i Sverig — Hr. Hesse; Columbine — Mad. Busliolm. Neppe en Maaned efter at Tivoli havde ladet denne litteraire Polemik løbe af Stablen paa sit Pantomime- theater, blev der foreløbig slaaet en Streg over den hele mimiske Genre. Brødrene Price nedlagde, i Hen­ hold til deres Privilegium for Morskabstheatret, Protest imod de mimiske Forestillinger paa Tivoli, og Can-

den for faa Aar siden afdøde Busholm og den endnu levende Hesse, født den 2 . Juli 1817 — et Bekjendt- skab, der førte til en fortsat Samvirken et helt langt Liv igjennem. Disse forenede Kræfter — om Athleter og Gymnastikere er dette Udtryk vel særlig paa sin Plads — gav deres første Forestilling i Lyngby, bereiste Provinserne og havde en særlig god Tournée paa Born­ holm; ogsaa de nærmestliggende svenske Byer afsøgtes, og i Dyrehavstiden opslog Troupen sit Telt paa Bakken. At Præstationerne vakte Opmærksomhed og paaskjøn- nedes af Kjendere, kan sees deraf, at Brødrene Price 1842 engagerede Volkersen og Hesse til deres berømte Morskabstheater. De optraadte her baade som Akrobater og som Mimikere; Volkersen, der forøvrigt allerede hos Petoletti og instrueret af denne (der var Casortis Svigersøn) havde spillet Pierrot i Panto­ mimen „Den bedragne Skrædder“, fik Leilighed til at studere Adolpli Prices Kunst, som denne havde studeret Casortis og Winthers, medens Hesse feirede en stor

celliet, som var eneste Instans med Hensyn til Fortolkningen af Car­ stensens Koncession, gav Indsigelsen Medhold. Den 26 . Juli 1844 inde­ holdt Tivoli -Entrepre- neurens officielle Avis det sidste Pantomime- Program — „Pierrot som Husholderske“ og „Tryllerosen“ med Vol­ kersen som den hvide Mand i begge Stykker — og bragte paa samme Tid følgende Communi- qué’ : „Igaar blev Tivolis Entrepreneur tilsagt at møde paa Kjøbenhavns Politikammer. Han mødte uden nogensom- lielst Urolighed eller Frygt, thi Tivoli og Po­ litiet staaer paa en me­ get venskabelig Fod med

Triumf ved sin første Optræden som Polichinel i Pantomimen „Elskovs­ drikken eller Cassanders Juletræ“. Ved Carstensens Be­ nefice i Efteraaret 1843 spillede Volkersen sin første Pierrot-Rolle paa Tivoli i „Harlequin me­ kanisk Statue“ og enga­ geredes fra næste Aar af sammen med sine to Kunst- og Reisefæller. Den første Pantomime — eller „Rustique“, som Kunstarten i Begyndel­ sen benævnes — i hvil­ ken Volkersens Navn forekommer paa Tivoli- Plakaterne, er „Spaa- kvinden eller Pierrot i Knibe“ den 18 . Juni 1844 ; her er Busholm Cassan- der, Mad. Busholm Co-

VOLKERSEN.

hinanden. Hvor forhauset maatte han derfor ikke blive, da Politidirekteuren, Hr. Etatsraad Bræstrup, underrettede ham om, at det hverken gjaldt mere eller mindre end et Offer, ikke paa Fædrelandets, men paa Privilegiernes og Monopolerners Alter. De monopoliserede Pantomimister Brødrene Price have nemlig nedlagt Protest imod, at der paa Theatret i Tivoli gives Pantomimer, hvortil de antage dem ene­ berettigede, og det kgl. danske Cancelli har givet denne Protest Medhold. Hertil har det nævnte Collegium især fundet sig foranlediget ved en Clausul, som forefindes i det Tivolis Entrepreneur meddelte Privilegium. I dette Privilegium er det nemlig tilladt at oprette et Tivoli- Theat er og der at opføre alle Slags Kunstpræstationer etc., dog med Undtagelse af sceniske Forestillinger. Ved sceniske Forestillinger maatte man vel nærmest underforstaa, hvad man i Almindelighed underforstaaer ved scenisk Kunst, nemlig Opførelsen af egenlige Skuespil, men at der dermed ogsaa skulde være ment mimiske Forestillinger og navnlig den Slags Farcer, som hidtil ere bievne givne paa Tivolis Theater iflæng

lumbine og Hesse „en Konditor“, medens hans senere Genre, Harlequin-Rollen, udføres af Hr. Westerblaa. Det er værd at lægge Mærke til, at Repertoiret med en vis Forsigtighed holder sig borte fra de casortiske Kompositioner; istedenfor disses bekjendte Navne træffe vi .Titler som „Det forstyrrede Maaltid eller Elskeren med Træbenet“, „Pierrots nheldige Ægte­ stand“, „Den fortryllede Duel“ , „Den skjæbne- svangre Nat i en Røverkrog“, „Tryllerosen“, „Pierrots Heltemod“, „Pierrot som Husholderske“ o. fl. Midt imellem disse pantomimiske Emner, som synes at besidde Genrens ægte Naivetet, overrasker det at træffe en litterair Parodi: „De skandinaviske Brødre eller De forvandlede Træer“. Ved en Sommerforestilling af det kongelige Theaters Kunstnere var i Juni 1844 for første og eneste Gang M. V. Bruns Femakts-Skuespil „De skandinaviske Brødre“ blevet opført, udleet — ja man kan uden Overdrivelse bruge det mindre ædle Udtryk: udgrint, thi i Skuespilhuset var Ævret saa fuldstæn­ dig opgivet, at der vexledes Repliker mellem Tilskuer­ pladsen og Scenen. Fjorten Dage efter mødte Tivoli-

2 4 ___