S_Tivoli_1843

i den brogede Vrimmel af Løver i enhver Genre, Hoffets E legants, Grisetter, ærbare Fam iliefædre, letsind ige Studenter og den ubeskrivelige K lasse af amfibialske Væsner, der udgjør Hovedelem entet i enhver Folke­ m a sse.“ Kun forsaavidt Enkeltheder i Tivolis Arrange­ menter kunde tjene den politiske Tendens, omtalte „Corsaren“ dem i sin satiriske Jargon. „I Bazaren, hvor jeg først traadte in d ,“ siger dens Anmelder i

som kostede 8 Rdl. Stykket. Et Held for det unge Etablissement var den udmærkede Høst 1843 ; selv de bekjendte ældste Landmænd kunde ikke m indes Mage til frugtbart Aar, og Tanken om de fyldte Lader satte Humeur i Folk, saa at man tourede ind fra Provinserne for at se det nye Vidunder; Dampskibet „Iris“ førte saaledes i Slutningen af September halvfjerdsindstyve Aalborgensere til Kjøbenhavn paa T ivolibesøg, og paa den anden Side Sundet stimuleredes der til Indvandring i den nye kjøbenliavnske Trylleverden ved Journalartikler som f. Ex. Orvar Odds (Sturzenbeckers): „O Tivoli, Tivoli! Dette Kjøbenhavnernes Paradis og Verdens ottende Underværk, hvilken Mangfoldighed, hvilken A fvexling, hvilket Kaleidoskop af Forestillinger i dette eneste Ord! Hvorledes vil m in fattige Pen finde Udtryk for at gjen- give blot et nogenlunde taaleligt B illede af al denne H erlighed?“ Intet Under, at Besøget overgik For­ ventningerne. Da Saisonen sluttedes Søndagen den 1 . Oktober, var der i dens halvhundrede Dage solgt noget over 173,000 B illetter til et Beløb af godt og vel 34,000 Rdl. I et Nu havde Tivoli vundet Kjøbenhavnernes, Pro­ vinsernes og det sven ske Oplands Yndest, og ligefra Kongehusets Medlemmer ned til den jevne Almuesmand havde Hovedstadens Befolkning været dets Gjæster. Kun den liberale Presse surmulede, som sagt, over denne nye Kilde til godt Humeur og politisk Indifféren­ tisme. Skjøndt denne Presse jo tillige var demokratisk, savnede den B lik for Tivolis strax fremtrædende og senere saa ofte fremhævede folkelige Karakter, der gav det konservative „Aftenblad“ „rigt Stof til Studium

Nr. 155 for 1 . Septbr. 1843 , „in­ teresserede m ig især Udsalget af Galeislavernes Arbeider. Man seer der, hvad Slaver kunne bringe det til, naar de med uafbrudt Kraft, Flid og Taalmod arbeide til Maa- let. Jeg beder

Den o prin delige Circus. (T ræ snit fra T ivoliavisen ).

Eder, danske Brødre, gaaer ret ofte ind og betragter disse Sager og tænker paa Salomons Ordsprog: Gak til Myren og bliv viis! Lidt fra Bazaren finder man Karousselbanen. Ret en dansk national Fornøielse! Det gaaer bestandig rundt. Den skal i den Grad have vundet Vedkommendes Bifald, at en Model skal opstilles i en af Kancelligangene. Paa Theatret saae jeg først endel Smaadrenge gjøre Kunster. Gud, hvor de var sm idige, sikke Hofmænd der kunde blive af dem!

Senere gjorde Jean Dupuis Kraft- kunster. Gid enhver Dansk havde saadanne Kræfter — dog, hvad kunde det h jæ lpe?“ Spartansk A l­ vorsmand, som „Kjøbenliavnspo- sten “ var, opstillede den det m enige Folks Nød som Modstykke til Overdaadigheden paa Tivoli og frem­ hævede Husmandsstandens trange Kaar til Advarsel for „det danske Folk, som efter den velsignede Høst syn tes at ligne Høstmanden i P a­ rablen, der efterat have faaet sin Lo fuld kun tænkte paa at n yd e.“ Mest glubende var dog „Fædre­ land et“. Kort efter Aabningsdagen profeterede det i dyster Stemning, at „den sidste R est af drømte Fri­ heder og Rettigheder kunde for­ svinde mellem vore Hænder, Høsten kunde slaa feil, Kvægsygen ud­ bryde, Øresundstolden tabes, S les­ v ig og Holstein løsrive sig og Jylland gaa under ved Vandflod, Kj©benhavnerne vilde i denne Tid dog kun have een Interesse, og den hedder — T ivoli.“ Der gik