S_Tivoli_1843

Bellmans-Kvartetter, Zigeunerorkestret og „Derjawas“ russiske Musikkorps. Det er saaledes ikke formeget sagt, at Balduin Dahl skabte en ny Æra for den musikalske Underhold­ ning i Tivoli. Hans Virksomhed blev dog kortere, end vel baade han selv og Publikum havde ventet. I Aaret 1890 begyndte den tilsyneladende saa kraftige Mand at skrante, og midt i Tivolisaisonen 1891 døde han den 3 . Juni. Fra dens Begyndelse af havde Harmoni­ orkestrets to Dirigenter C. C. Møller og Georg Liunhye alterneret i hans Sted, men fra den følgende Saisons Begyndelse var Sidstnævnte Enehersker paa sin Faders gamle Plads og den afbrudte Arvefølge saaledes paany sammenknyttet. G eorg L umbye er jevngammel med Tivoli, født den

ældre Tider den bekjendte og meget besøgte Restau­ rant „Labyrinthen“ laa, og hvor nu dens Smaaborde og Stole grupperedes udenfor den konchaformede Musiktri­ bune som Tilhørerpladser, der aldrig savne Publikum.

Fra denne Flyt­ ning af daterer sn et mægtigt Opsving af Orke­ strets Ydelser og Betydning for Tivoli. Under Ledelse af „C. C. Møller“ — saa­ ledes hedder han altid paa Plaka­ ter og i Folke­ munde — er Hornmusiken

26 . August 1843 , og sit Fornavn fik han efter dets Stifter, som stod Fadder til ham. Han lærte, sammen med den ældre Bro­ der Carl, Violinspil af Kapelmusikus Ferd. Stockmarr, Musik- theori af Edv. Hel­ sted og gjennemgik mod Slutningen af Treserne et toaarigt Kursus paa Konser­ vatoriet i Paris, hvor Bazin var hans Læ­ rer i Komposition, denne Undervisning blev et Frugten af

Harmoniorkestret. bleven et uund­ værligt Led af Tivolis Program, og samtidig med at den byder en let og oplivende Underholdning, følger den baade godt med paa de udenlandske Musiknyheders Omraade og forøger stadig sit hjemlige Repertoire, ikke mindst med Kom­ positioner af Dirigenten selv, der endnu er produk­ tionskraftig, skjøndt han i Tivolis Jubelaar overskrider Grænsen ind til Halvfjerdserne. Carl Christian Møller, der blev født i Kjøben- havn den 2 . Juni 1823 , hører til Tivolis oprindelige Kunstnerstab, idet han i en ung Alder fik Plads i Lumbyes

c. c. møller .

Orkester. Som Kom­ ponist traadte han tidligt i sin Mesters Fodspor, og allerede 1845 forekommer hans Navn paa Kon­ certprogrammet, knyttet til en „Defi- leermarscli“. Siden da har han skrevet Marscher og Danse i hundredvis, kompo­ neret Sange, Vaude­ ville- og Balletmusik („Fra Siberien til Mo- skou“), men ogsaa forsøgt sig i de større Former: en Koncert­ ouverture og i Tids­

Par Strygekvartetter og firstemmige Sange, som dog ikke ere trykte, medens han har udgivet en talrig Mængde — over hundrede — lettere Kompositioner, foruden en Del Sange til Klaverakkompagnement, mest Danse i alle Tempoer; en Fakkeldans, Oskar den Andens Honneurmarsch, Keiser Alexanders Kroningsmarsch turde høre til de mest bekjendte. I en ung Alder blev Georg Liunhye Orkesterchef og ledede Musiken paa en Del af Kjøbenhavns mest besøgte Forlystelsesanstalter, ligesom han ogsaa koncerterede i Provinserne og i Hertugdøm­ merne samt i en Bække af Aar var en af Stockholmerne almindelig yndet Dirigent i Blanchs Kafé paa Kungs- tradgården. Georg Lumbye nyder overhovedet en Popularitet, der er paa Vei til at naa Faderens i Om­ fang og Styrke, hvilket let lader sig forklare deraf, at han har vundet den med de samme Midler som den Gamle: sit venlige, imødekommende og beskedne Væsen. Ægte Kunstnerblod er der i ham som i hele Slægten, og da han staaer i sin hedste Manddomsalder, vil han neppe mangle Energi til at fortsætte Tivoli-Koncer­ ternes berømmelige Traditioner paa en værdig Maade. Harmoniorkestret blev 1875 flyttet fra sin beskedne Plads i Udkanten af Kunstnerplainen til et større Podium lige overfor, paa det Terrain, hvor i

rummet 1886—88 hvert Aar en ny Symfoni for Harmoni­ musik. C. C. Møllers kraftige, tætsluttede Skikkelse med Skjægget å la Napoleon den Tredie er kjendt af enhver Kjøbenhavner fra en næsten trediveaarig Vinter- kampagne som Anfører for Folketheatrets Orkester ikke mindre end fra hans Sommerstævne med et talrigt og CARL LUMBYE.

___ 2 2 ___