S_Tivoli_1843

S L U K E F T E R (T iv o lis første S a ngerindepavillon) med det V a lentin ske Selskab. Tegning af II. T e g n e r.

Rygter om, at Prins Frederik af Hessen skulde indgaa Ægteskab med den russiske Storfyrstinde Alexandra, og denne politiske Eventualitet stilledes sammen med Tivolis Arrangementer i følgende D iatribe: „Vi ere forlovede med Rusland, siges der, eller rettere, det maa ikke siges, skjøndt Enhver veed, det er sandt; men hvad gjør det? Rusland har rigtignok L ivegne og Knutstraf, men det har ogsaa Rutschbaner, og hvor der er Rutschhaner, er der godt at være. Lad os i Guds Navn blive russiske . . . . Vi kunde formæle os med Fandens Oldemoer; hendes Rige, Helvede, er rigtignok beboet af Djævle uden Fipskjæg og Glacéhandsker [Hentydning til Carstensens Ydre]; men der er stadigt Fyrværkeri. Helvede er et interessant S te d ; lad os gaa ad Helvede til!“ Ogsaa udenfor Dagspressen blev Tivoli et litterairt Emne. A llerede til de kongelige Skuespilleres Sommer­ komedie næste Aar havde F. J. Hansen skrevet Vaude­ villen „En Aften i T ivoli“, og for Studenterne forfattede P. Faber den kaade Farce „Familien Oxhall eller F iske­ bløderen i T ivoli“ med Motiver fra Etablissementets første Dage. En Hærskare af V iser besang dets Herlig­ heder, men kun een af dem har trodset Tidens Magt og staaer endnu efter et halvt Aarhund redes Forløb som et k lassisk Exemplar af en Gadevise: det berømte Kvad af „T. I. Voli, Dreiersvend,“ bag hvilket Pseudonym tre velkjendte Akadem ikere skjule sig: „Landsoldatens“ senere Forfatter P eter F aber , Mathematikeren A dolf

S teen og Theologen J. F. H agen , Samboer paa Borchs Kollegium, hvor Visen blev skreven eller ialfald paa­

begyndt en Efter- m iddag um iddel­ bart før en Tivo- litour, medens den mu­ ligvis — som Le­ genden beretter —er ble- ven fort­ sat og afsluttet ved et Glas Punsch i Madam Schaf­ fers Pa­ villon. Den medde-

i ■

\

Dcn første Bazar. T eg ning at K n u d L a r s e n .

—13 —