S_Tivoli_1843

400 Opusnumre, den tæller, vilde det blive for udfør­ ligt at nævne endog blot saamange, som fordres til en nogenlunde fyldig Repræsentation. Vi begrænse os til at minde om saadanne Mesterstykker i deres Genre som Bacchus-Galoppen, Stonn-Galoppen, Bouquet-Royal, Nor­ disk Fostbrødre-Galop, Camilla-, Pepa- og Amager- Polka, Frederik den Syvendes, Christian den Niendes og Carl den Femtendes Honneur-Marscher, Polka militaire og La Lithouanienne, skandinavisk Kvadrille, Musiken til Balletdivertissementet La Ventana, Krigsdansen i „Fjernt fra Danmark“ og Finalen i „Livjægerne paa Amager“. H. C. Lumbye var forlængst bleven „gamle Lumbye“

anførte Pantomimetheatrets Orkester, og da Krigsaarene herøvede ham en Del af hans Musikere, blev Balduin sat til Stortrommen, medens han samtidig fik musikalsk Undervisning af sin ældre Broder Hofpianist Valdemar Dahl. Iotte Aartjente han i Gardens Musikkorps og dirigerede fraBegyndelsen af Treserne det lille Blæse- orkester, som spillede i den nye Musikpavillon for Enden af Bazarplainen, hvorfra Musikanterne med Let­ hed smuttede over paa Theatret, naar der skulde akkompagneres til Jongleurkunster og Pantomime; thi Dirigentpladsen her havde Balduin Dahl arvet efter sin Fader. Adskillige Danse komponerede han for sin Stab:

Polkaen „Foraarshilsen“, Tivoli- Polka, Worishoffer-Marsch, Anna- Polka, Gratulations-Galop og fremfor Alt den saa meget yn­ dede amerikanske Tappenstreg; var der i Kompositionerne en Solo eller et Parti for obligat Trompet, satte Dahl selv Instru­ mentet for Munden, og hans | sølvklare Toner lokkede Skarer af Tilhørere hen foran hans Plads. Om Vinteren spillede han en fremtrædende Rolle i det kjø- benhavnske Selskabsliv. Han havde samlet et Hold af dygtige Musikere omkring sig, og med ligesaa megen Energi som ad­ ministrativ Dygtighed forstod han at varetage baade sine egne og deres Interesser, idet han svang sig op til at blive en Slags En-Gros-Leverandeur af Musik til offentlige og private

i den Betydning, Ordet har, naar det bruges som Udtryk for et grundfæstetHengivenheds ogFor- trolighedsforliold. Han var Ven med det halve Kjøhenhavn, og hans smaa gjenkjendende Nik ud i Salen, naar han stod ved Anførerpulten, hørte til de Eien- donnneligheder ved ham som Dirigent, man ikke vilde give Afkald paa. Og hvis Nogen for­ tjente at have mange og gode Venner, saa var det Lumbye. Han var et bravt og elskværdigt Menneske, mild i sin Dom om Andre, en barnlig og naiv Kunstnernatur med liden Indsigt i denne Verdens stundom saa sært forviklede Forhold og uden Spor af Begreb 0111 at trænge sig frem med Brask og Bram og Reklame; beskeden i Værd­ sættelsen af sin egen kunstneri­

BALDUIN DAHL.

ske Gjerning, skjøndt han ingenlunde gik omkring som en Drømmer uden Forestilling om, hvad hans Evner mægtede og hvad de ikke mægtede. Han havde vel ogsaa nok denne Forestilling, da Alderens Tryk gjorde sig gjældende og han for Alvor blev „gamle Lumbye“, da Hørelsen tog betænkeligt af og Energien svækkedes, saa det maatte skorte paa Nøiagtighed i Indstuderingen og Aplomb i Anførselen. Men det faldt ham liaardt at resignere, at forlade den Anstalt, han mere end de Fleste havde været med til at skabe, det Publikum, han i saamange Aar havde samlet 0111 sig. Tilsidst lod dog Skilsmissen sig ikke undgaa længer. Saisonen 1872 blev den sidste, i hvil­ ken han førte Taktstokken; ved dens Slutning gik han af med Pension. Kun kort Tid overlevede lian denne Forandring i sin vante Stilling og døde den 20 . Marts 1874 . Hans Buste reistes samme Aar foran Koncert­ salen. Hans Efterfølger blev Balduin Christian Florus Dahl, født i Kjøhenhavn den 6. Oktober 1834 . Han var fra Barndommen af hjemme i Tivoli. Faderen

Festligheder. Intet Grosserer-Bal bar Fuldendthedens Præg, medmindre Balduin Dahl leverede Musiken og selv anførte den. Vare hans Folk engagerede flere Steder paa eenogsamme Aften, maatte Dirigenten dog vise sig en Timeeller to paa hvert Sted; hans brede stivede Skjortebryst og hans sylspidse vixede Moustacher pyntede formelig i Salen, de opførende Herrer drak et Glas med ham ved Souperen, og blandt Damerne sam­ lede han sig et beundrende og trofast Publikum. Dertil kom, at der faldt en kunstnerisk Glans over hans Orkester fra dets Medvirkning ved Musikforeningens Koncerter, hvor det dannede den solide Kjerne, til hvilken det kgl. Kapels fremragende Kræfter med Tryglied kunde slutte sig. Og Musikforeningen viste sig ikke uskjønsom for den Tjeneste, Dahl havde ydet. Da Tivolis Bestyrelse betroede Valget af Lumbyes Efterfølger til Gade, Hart- mann og Paulli, udpegede de Balduin Dahl som den bedst Kvalificerede. Han modtog da sin Udnævnelse, men selve Tronbestigelsen gik ikke af uden Revolte. Den Popularitet, gamle Lumbye nød hos brede Lag af