591770284

Nu maa man huske, at til et Kobberstik hører først en Tegning eller et Maleri, der kan være udført enten af Kobberstikkeren selv eller — hvad der er det almindeligste — af en eller anden Kunstner; saafremt det første er Til­ fældet, staar der efter Kobberstikkerens Navn enten fec(it) eller del(eneavit) eller sculp(sit), medens i det andet Tilfælde Kunstnerens Navn staar i det ene Hjørne med del. eller pinx(it) og Kobberstikkerens Navn i det andet Hjørne af Billedet med Angivelse af sculp. (eller blot scp.). Lahde har ikke angivet paa Billederne hvem, der har tegnet eller malet disse og saaledes opgivet sine Medarbejdere, man har derfor indtil for nogle Aar siden antaget for givet, at det var Lahde selv. Men i „Samleren“ s 5. Aargang 9. Hæfte fremkom en Artikel af Konsul J. F. Erichsen om Blomstermaleren C. D. Fritzsch. C. D. Fritzsch var født i Kiel 1763, han kom paa Akademiet i København 1786 og i 1790 vandt lian den mindre Sølvmedaille, i 1806 blev han Medlem af Akademiet; han døde ugift i 1841. Den nævnte Artikel omtaler et Maleri af Fritzsch fremstillende „Christi­ ansborg Slots Brand 1794“ (se Illustrationen Side 12) set fra Prinsens Palæ; det maaler 42X34 cm, er malet paa Pergament med Gummifarve og er fuldt signeret. Fritzsch havde tidligt givet sig af med Gouachemaleri, og han har stor Sans for Farvernes Skønhed, og hans medfødte Grundighed præger hans Bil­ leder. Sammenligner man nu Lahdes to henrivende Stik med delte mesterligt udførte Maleri, ser man tydeligt Slægtskabet mellem de tre Prospekter; det mest karakteristiske Fællestræk er C. D. Fritzsch’s Personer, det er Folke- vriminel han ynder og paa disse Brandbilleder er der rig Lejlighed hertil. Disse to Brandbilleder har altsaa, ligesom de fleste andre af denne Art, haft en betydelig Kunstners Arbejde til Forbillede, thi man er ikke i Tvivl om, at Fritzsch ogsaa maa have malet Originalbilledet (som desværre ikke kendes) til Kobberstikker Lahdes andet Stik „Prospekt af Christiansborgs Ødelæggelse 26. Februar om Natten Kl. 2 set fra Højbrostræde44. Da Fritzsch egentlig var Blomstermaler, ligger det forøvrigt nær at antage, at han har malet Forbillederne til Blomsterbillederne i Lahdes „Elementarværk i Tegnekunsten44; dette snævre Samarbejde lader sig saa meget lettere forklare, naar man tænker paa, at Kobberstikker Lahde og Blomstermaler Fritzsch som unge kom rejsende sammen til København. Og det viser sig ogsaa, at Kobberstikker Lahde i C. D. Fritzsch havde faaet en dygtig og meget anvendelig Medarbejder.

14

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker