591770284

KØBENHAVNSKE BRANDBILLEDER

SVEND EMERSON BREMER

OM G. L. LAHDES KØBENHAVNSKE BRANDBILLEDER 1794-95

ly >

>)

(Kronologisk Fortegnelse No. 43)

SA MT KRONOLOG ISK FORTEGNELSE OVER KØBENHAVNSKE BRAND - OG BOMBARDEMENTSBILLEDER

DANSK B IBLIOTEKS FORLAG E. GRØNHO LT P EDE RS EN KØBENHAVN 1941

Denne Bog er trykt i 250 nummererede Eksemplarer, livoraf dette er No. Udgivet med Understøttelse af Overretssagfører L. Zeuthen’s Mindelegat.

Trykt i Axel Nielsens Bogtrykkeri København.

n

n

/ i t

I N D L E D N I N G

Wkke mange Byer er saa ofte som København blevel hærget af Ildsvaade og i- Bombardemen I, og det er derfor heller ikke underligt, at der ikke findes saa mange gamle Bygninger som i andre Byer. Fjendtlige Angreb, mægtige Ildebrande og store monumentale Bygningers Brande skifter og kommer hurtigt efter hinanden, ja blot med faa Aars eller som i 1790’erne med et enkelt Aars Mellemrum. Der er en ma’gtig Litteratur om alle disse Ulykker, der greb saa dybt ind i Byens Liv og Udvikling, og Billeder af disse Begivenheder er dels fremstaaet som Illustrationer og dels som selvstændige Kunstværker. Det originale ( oprindelige) Billedstof er paa Grund af sin høje kunstneriske Standard og sin historiske og topografiske Betydning, blevet Genstand for Sam­ leres og Museers Efterstræben, hvilket slet ikke er saa underligt, da det er hver Tids bedste Kunstnere indenfor Malerkunst, Tegning, Kobberstik og Træsnit, der her er repræsenterede. Enkelte Malerier og Tegninger er bevarede, men hvor Billedet kun foreligger i Kobberstik, Træsnit eller Litografi, har der alligevel eksisteret et originalt Arbejde, men dette maa da være gaaet tabt. I de fleste Tilfælde vil Reproduktionen selv fortælle, hvem Kunstneren er, idet baade Kobberstikkerens og Malerens (Kunstnerens) Navn vil forekomme som Signatur; dog gives der Undtagelser, og sairlig har den bekendte Kobber­ stikker G. L. Lahde været glemsom med Hensyn til Kunstnerens Navn, derimod ikke med Hensyn til sit eget. Forfatterens Arbejde tilstræber at give disse Mennesker, der med deres Kunst har bidraget til Billedernes Berømmelse, den Anerkendelse lios Efterverdenen, de har berettiget Krav paa, og de mange, der har Glade af at sætte sig ind i Københavns Historie og som har beundret Billederne fra Slottets og Byens Brande i 1794-1795 vil sikkert forstaa at vurdere dette. Resultaterne er opnaaet efter et indgaaende Studium og en personlig In­ teresse for Emnet; de var oprindelig kun tænkt for eget Brug, men efter Opfor­ dring fra flere Sider offentliggøres de nu for derigennem at give de mange Interesserede Lejlighed til ogsaa at gøre sig bekendt med Arbejdet. Samleres og Museers Køb af denne Art af Billeder har bevaret et righoldigt Materiale til Belysning af Københavns Historie. Fra Tid til anden er den ene Kunstners, Udgivers eller Samlers Billedsamling blevet udgivet i Kunstbog eller Katalog, men det har altid været ret tilfældigt, hvad man her fik et lille Over­ 5

blik over; for saavidt muligt at afhjælpe denne Mangel er dette Billedmateriale samlet i kronologisk Orden bagi Bogen. I Fortegnelsen er foruden de absolutte Brandbilleder medtaget Bombarde­ mentsbilleder og Billeder af Søkampe ved København, da disse tre Arter daar- ligt lader sig udskille fra hinanden; ligeledes er medtaget de fra Tid til anden fremkomne Planer af Byen med Angivelse af de afbrændte eller bombarderede Kvarterer; der er optaget saavel Kobberstik, Tra’snit som Malerier og Akva­ reller. Mange af Kobberstikkene vil oftest forekomme med Farver eller „ illumine­ rede “ som det i sin Tid kaldtes, og det er meget svært i hvert enkelt Tilfælde at afgøre, hvorvidt Farvepaalægningen er samtidig eller senere; nogle af Kobber­ stikkene er oprindeligt tænkt „ illum ineredehvilket kan ses af, at Billedet ikke er gennemskygget, eller at Skyer, Røg og Flammer er angivet stiplede paa uko- lorerede Eksemplarer, medens Kobberstikkene, der er helt færdigt udført i Sort, ogsaa kan have været tænkt udført med Farver. Forsaavidt Pladen eller Blokken har været bevaret, kan der ogsaa senere vare taget ny Aftryk, og man faar da de saakaldte „Nytryk“ , der paa forskellig Maade adskiller sig fra de oprindelige Aftryk. Nogle af Billederne er ikke helt autentiske, saaledes har el af Kobberstikkene fra 1794 (Kronologisk Fortegnelse No. 25) ikke andet med Slottets Brand at gøre end den tyske Tekst, medens et andet (Kronologisk Fortegnelse No. 45) er Titelvignetten til en Bog, der udkom i 1796, og kun viser Brandvæsenets Hjælpe- midler i Funktion; endelig er Bombardementsbilledet fra 1807 (Kronologisk Fortegnelse No. 87) sammensat af to, idet Forgrunden og dens Figurer er rig­ tige nok, medens Kobberstikkeren til Baggrund har anvendt et gammelt Stik af København et Flundredaar tidligere og herpaa indføjet Flammer og Røg. Staar der enten i Teksten eller i den kronologiske Fortegnelse (Krohn No.) henvises derved til „Frederik C. Krohn: Samlinger til en beskrivende Forteg­ nelse over danske Kobberstik, Raderinger, Illustrationer m. m. 1889 For Støtte og Raad under Udarbejdelsen af Bogen skylder Forfatteren Direk­ tøren for Statens Museum for Kunst, Direktør L. Sivane, Direktøren for Musik- historisk Museum, Direktør G. Skjerne og Kommunebibliotekar, Dr. phil. G. Krogli-Jensen sin store Tak. Naar det i det hele taget har været muligt at faa Bogen udgivet skyldes det Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, hvorfor jeg bringer Bestyrelsen heraf min bedste Tak for den tildelte Understøttelse.

6

Bombardement de Copenhaque de 2' au 5' Sept. 1807. (Kronologisk Fortegnelse No. 87)

Størfltlhinfl bc* qtrogfn 3&tanbM im fbitfqt. !Hffibcttjfd)lp|fe ju

I

(Kronologisk Fortegnelse No. 25).

7

OM KØBENHAVNSKE BRANDBILLEDER 1794-95

UDG IVNE AF G. L. LAHDE

(Kronologisk Forfegnelse No. 30-36).

1794 I Aaret 1794 blev det prægtige Kristiansborg Slot ødelagt ved en mægtig Ildebrand; Ilden udbrød den 26. Februar i Arveprinsens Værelse, der laa i Nærbeden af Hofteatret, Kl. 8 om Aftenen kom der Ild i det store Taarn, Kl. 10 brændte Hovedfløjen ud mod Slotspladsen, og Kl. 5 næste Morgen var bele Bygningen med Undtagelse af Staldene og Hofteatret lagt i Ruiner. Dette var en meget stor Begivenhed for baade Byen og Landet, og der fremkom mange Prospekter af den ulykkelige Hændelse. Den dygtige Kobber­ stikker G. L. Labde, der nogle Aar før var kommet til København fra Tysk­ land, lod beller ikke Lejligheden til at udsende nogle Billeder fra Branden gaa ubenyttet ben. Kobberstikker Labde var født i Bremen 17. Oktober 1765, i 1787 kom ban til København og levede lier til sin Død November 1833; han vandt Kunstakademiets mindre Sølvmedaille for Tegning i 1790 og i 1791 den store Sølvmedaille og endelig i 1792 Guldmedaillen for Kobberstikket „Abraham og Hagar‘\ G. L. Labde var en fin Kobberstikker, men han var desuden en udmærket Forretningsmand og har ved sin Udgivervirksomhed været med til at bevare og overlevere en Periode af Byens og Landets Historie, hvilket ikke bar va^ret uden Betydning. Han udsender fra sit Kobberstiktrykkeri to smaa nydelige Kobberstik „Chri- stiansborgs Ødelæggelse d. 26. Febr. set fra Vigantsgade om Aftenen Kl. 9“ (No. 1123 bos Krolin, No. 22 i kronologisk Fortegnelse bag i Bogen, og Illu­ strationen Side 13) og „Prospekt af Cbristiansborgs Ødelæggelse den 26. Februar om Natten Kl. 2 set fra Højbrostræde (No. 1124 bos Krohn, No. 23 i kronologisk Fortegnelse, og Illustrationen Side 13). De to Kobberstik giver et levende Billede af Slotsbrandens Tumult og Forvirring, Folk løber frem og tilbage, paa Slotspladsen og over Højbro ser man Sluffer med Vandtønder, Stiger staar op ad Slottet, Brandsprøjter betjenes o. s. v., og paa det andet Stik er der en Strøm af Mennesker i begge Retninger over Marmorbroen og en Folke- I vrimmel inde paa Ridebanen; der er selvfølgelig godt med Flammer og Røg mest paa Billedet fra Slotspladsen, hvor mægtige Røgskyer og et stort Flamme­ hav omgiver Slotsbygningen, medens Ilden lyser ud ad alle Vinduer, paa Billedet fra Vigantsgade er det derimod særlig Taarnets Brand, der fanger Opmærksomheden, og Kobberstikker Labde bar lier skabt to Pendanter med en særlig Kontrastvirkning.

11

Gengivelse af Originalbilledet (til No. 22).

12

k. ;S'i5sT*

III I I III I Ul l i I II) *i^

8VI

;

.«m

I W i

-liTril.l!i '»*■ .iS M E i.* *

i*s»

' ■c -> ^(jasjwsx-v'

Risrori*

A• r'.ii»-. 4 &S•>, ;■ ■

-y«r■»« '.i

Chrijtiansooryj' ø'cicc’ccj/yecfé . ? z£ 'JF$r. (Kronologisk Fortegnelse No. 22).

(Kronologisk Fortegnelse No. 23).

13

Nu maa man huske, at til et Kobberstik hører først en Tegning eller et Maleri, der kan være udført enten af Kobberstikkeren selv eller — hvad der er det almindeligste — af en eller anden Kunstner; saafremt det første er Til­ fældet, staar der efter Kobberstikkerens Navn enten fec(it) eller del(eneavit) eller sculp(sit), medens i det andet Tilfælde Kunstnerens Navn staar i det ene Hjørne med del. eller pinx(it) og Kobberstikkerens Navn i det andet Hjørne af Billedet med Angivelse af sculp. (eller blot scp.). Lahde har ikke angivet paa Billederne hvem, der har tegnet eller malet disse og saaledes opgivet sine Medarbejdere, man har derfor indtil for nogle Aar siden antaget for givet, at det var Lahde selv. Men i „Samleren“ s 5. Aargang 9. Hæfte fremkom en Artikel af Konsul J. F. Erichsen om Blomstermaleren C. D. Fritzsch. C. D. Fritzsch var født i Kiel 1763, han kom paa Akademiet i København 1786 og i 1790 vandt lian den mindre Sølvmedaille, i 1806 blev han Medlem af Akademiet; han døde ugift i 1841. Den nævnte Artikel omtaler et Maleri af Fritzsch fremstillende „Christi­ ansborg Slots Brand 1794“ (se Illustrationen Side 12) set fra Prinsens Palæ; det maaler 42X34 cm, er malet paa Pergament med Gummifarve og er fuldt signeret. Fritzsch havde tidligt givet sig af med Gouachemaleri, og han har stor Sans for Farvernes Skønhed, og hans medfødte Grundighed præger hans Bil­ leder. Sammenligner man nu Lahdes to henrivende Stik med delte mesterligt udførte Maleri, ser man tydeligt Slægtskabet mellem de tre Prospekter; det mest karakteristiske Fællestræk er C. D. Fritzsch’s Personer, det er Folke- vriminel han ynder og paa disse Brandbilleder er der rig Lejlighed hertil. Disse to Brandbilleder har altsaa, ligesom de fleste andre af denne Art, haft en betydelig Kunstners Arbejde til Forbillede, thi man er ikke i Tvivl om, at Fritzsch ogsaa maa have malet Originalbilledet (som desværre ikke kendes) til Kobberstikker Lahdes andet Stik „Prospekt af Christiansborgs Ødelæggelse 26. Februar om Natten Kl. 2 set fra Højbrostræde44. Da Fritzsch egentlig var Blomstermaler, ligger det forøvrigt nær at antage, at han har malet Forbillederne til Blomsterbillederne i Lahdes „Elementarværk i Tegnekunsten44; dette snævre Samarbejde lader sig saa meget lettere forklare, naar man tænker paa, at Kobberstikker Lahde og Blomstermaler Fritzsch som unge kom rejsende sammen til København. Og det viser sig ogsaa, at Kobberstikker Lahde i C. D. Fritzsch havde faaet en dygtig og meget anvendelig Medarbejder.

14

1795 A aret efter Slotsbranden blev København ramt af en endnu større Ildsvaade. Den 5. Juni 1795 udbrød der Ild paa Gammelbolm (den saakaldte „Dæle- haven“ ). De mange brændbare Materialer, der lier var oplagrede for Flaaden, gav Ilden god Næring og pludselig blev Husene paa den anden Side af Kanalen (nu Holmens Kanal) antændte af Gnister fra det mægtige Baal; Vinden bar nemlig paa, og Hustagene var meget tørre. Dog troede man at kunne begrænse Ilden, da Nikolaj Kirkes herlige Spir ogsaa antændtes og ved sit Fald ind over de lavere Bygninger satte Ild paa disse. Med ustandselig Magt banede ilden sig nu Vej over Vimmelskaftet til Nytorv bredende sig til Siderne ned mod Nybrogade og ud til Skindergade og Nørregade belt op til Volden. I tre Dage rasede Ilden, og foruden mange monumentale Bygninger blev 943 Bygninger Luernes Rov. Der fremkom en Mængde Billeder med Prospekter af forskellige Dele af Byen under og efter Branden; de er afvekslende smukke og naivt udførte. Den mest efterspurgte Samling af Brandbilleder er uden Tvivl „Branden i København 5. til 7. Juni 1795“ udgivne af Kobberstikker G. L. Lalule i Gotbersgade; den bestaar af 5 smaa Kobberstik med Motiver fra Branden, et Kort med Angivelse af de afbrændte Kvarterer og paa Titelbladet en oval Vignet. Hertil føjer sig en Beretning om Branden eller rettere en forklarende Tekst til Billederne. Foruden denne saakaldte „Brandbog“ bar Kobberstikker Lahde udgivet: „Cbristiansborgs Ødelæggelse d. 26. Februar set fra Vigantsgade om Aftenen Kl. 9“ af C. D. Fritzscb (1794). „Prospekt af Cbristiansborgs Ødelæggelse d. 26. Februar om Natten Kl. 2 set fra Højbrostræde“ af C. D. Fritzscb (1794). „Danmarks Købstæder14 af J. J. Bruun. (24 Blade) (1799). „Danmarks Slotte4 af J. J. Bruun. (24 Blade) (1799). „Slaget paa Københavns Rlied d. 2. April4 (til Tekst af Sander) (1801). „Københavns Prospekter4 af J. J. Bruun. (12 Blade) (1805). „Ulfeldts Plads efter Bombardementet 1807“ . C. V. Eckersberg. „Saarede bringes i Land efter Slaget4 (1807). „Livjægernes Udfald i Classens Have44. C. V. Eckersberg (1807).

15

„Frue Taarns Brand set fra Landemærket4. C. V. Eckersberg (1807). „Elementarværk i Tegnekunsten4. (1815-1820). „Klædedragter i København4 (1817 i Elementarværk) og selvstændigt (1818). „Det daglige Liv i Hovedstaden i cbarakteristiske Figurer efter Naturen4 (1820). (12 Blade). „Klædedragter i København4 (37 Blade) (1820). „Danske Teaterkostumer4 af C. V. Bruun (12 Blade) (1826). Hertil føjer sig flere Prospekter, allegoriske og satiriske Billeder samt Portrætter. Som det vil ses, var Lahde ikke alene Kobberstikker, men nærmest det, vi nu vilde kalde Kunstforlægger, idet lians Forretning var Udsendelse af Billeder og Billedværker med Aktualitetens Præg. Det lille Værk om Branden 1795 er som saa mange andre paa den Tid udsendt baade med dansk og tysk Tekst, Titelbladet ligeledes; Billederne er som oftest pragtfuldt illuminerede (farvelagte). Hvert af Billederne er et smukt Prospekt af København fra følgende Steder: No. 1. Viser hvorledes liden omtrent Kl. 10 var at se fra Slotspladsen. L Baggrunden ser man det halve af Magasinet ved Kanalen ødelagt, den tykke sorte Røg stammer fra Stenkullene paa Holmen; Admiralitetsbygningerne og en Del Huse er i Brand. 1 Forgrunden Plankeværket om Ruinerne af det Aaret forud brændte Slot. No. 2. Forestiller Amagertorv, hvor man søgte at redde Højbrostræde; i Baggrunden ser man Østergade, som for Størstedelen blev ødelagt. Alle paa den højre Side i Forgrunden beliggende Huse blev et Rov for Flammerne, Lotterikontoret paa venstre Side blev skaanet. No. 3. Viser Lørdag Morgen; i Baggrunden Nikolaj Taarn, Kirken, Palais Royal i Flammer, længere fremme Vejerboden, Assistenshuset, Murene af del afbrændte Slot og Baadene med Panter fra Assistensliuset. No. 4. I Baggrunden ser man Vaisenhuset brænde, længere fremme paa Hjørnet af Frederiksberggade bliver forskellige Genstande fra et Kunstkabinet kastet ud af Vinduerne. Midt i Billedet det brændende Raadhus — Ild og svære Røgmasser kommer væltende fra Vimmelskaftet. Pladsen er opfyldt af Mennesker, Vaisenbusbørnene drager over Torvet med Lærere og Lærerinder og Fangerne fra Arresthuset føres bort af Vægtere og Soldater. No. 5. Viser en Del af den ødelagte By set fra Nørrevold Søndag Efter­ middag; tilvenstre ser man de afbrændte Huse, enkelte brænder endnu, i Baggrunden Telte, hvorfra Mad og Drikkevarer uddeles. Kortet omfatter hele det daværende København, Gaderne er angivet ved Numre, der henviser til en Fortegnelse i Bogen, større Bygninger er afmærket med Kapitalbogstaver og Prospekternes Plads ved store Bogstaver i Skrive­ skrift A-E. Vignetten, der er et lille ovalt Billede, viser intet Prospekt, men skal give et Indtryk af Brandens Rasen; man ser i Baggrunden Bygninger fortæres af Flammer og i Forgrunden er de forskellige Følelser givet i hver sin Figur. 16

Hele Branden, fra dens Opstaaen til den endelig slukkes, faar man et glimrende Indtryk af og hertil bidrager selvfølgelig Billedernes livlige Frem­ stilling. Men livem har malet eller tegnet Billederne? Lahde har stukket og udgivet dem, men hvem er Kunstneren eller Kunst­ nerne, hvis der har været flere. Det kunde naturligvis tænkes, at Lahde foruden at have stukket ogsaa selv havde tegnet Billederne eller i hvert Fald selv havde tegnet Flammer og Menneskevrimmel ind paa Prospekterne. Men ret hurtigt afviser man dette. Det er nemlig paafaldende, at det ikke kan være den samme, der har tegnet alle Billederne og deres Figurer. Der er for næsten alle Billedernes Vedkommende en meget stor Forskel i Opfattelsen af Bygningerne og Figurerne og i Udførelsen af begge Dele. Det er nærmest liggende at mene, at Lahde efter at have faaet indtegnet Flammer, Røg og Figurer paa Prospekter, der var egnede hertil, har stukket sine Kobberstik herefter. Saa er Spørgsmaalet, hvilket Billedmateriale der har været til Kobber­ stikker Lahdes Raadighed. Der var udkommet flere dejlige Værker om hele Danmark og om København, og der har vel Lahde først søgt at finde anven­ deligt Materiale. Der var Pontoppidans „Danske Atlas6, Thuras „Den danske Vitruvius“ , llrunns „Kobberstukne Prospekter64— som Lahde senere udgav i nyt Oplag — „Novus Atlas Daniæ6 samt enkelte Prospekter. G. L. Lahde vidste, hvad Folk vilde have, derom vidner de forskellige Udsendelser tydeligt nok, og han havde som omtalt Aaret før udsendt to Brandbilleder; men desuden faar man et glimrende Indtryk af Manden gennem en Udtalelse af ham til Eckersberg, da denne bragte et Udkast til et af de berømte Bombardementsbilleder: „Der maa flere Bomber paa Eckersberg — flere Bomber6. At C. V. Eckersberg har arbejdet for Lahde ved vi, og vi har set at ogsaa C. D. Fritzsch arbejdede for ham, men ogsaa C. F. Stanley og Fridrich har muligvis været i Forbindelse med Kobberstikker Lahde. Ser man saa paa de paa Billederne indtegnede Figurer, bliver det hur­ tigt klart, at No. 1, 2, 3 og 4 maa være tegnede af C. D. Fritzsch maaske med Anvendelse af tidligere udkomne Prospekter, — vi har jo Maleriet og de to tidligere Kobberstik fra 1794 at gaa ud fra og genfinder derfor let hans karak­ teristiske Streg, hans barokke og livlige Opfattelse, der saa stærkt præger Situationerne i disse fire Kobberstik; det er særligt Maleriet fra 1794, der giver det fuldgyldige Bevis for, at han er Kunstneren, der er Ophavsmand til disse Billeder i „Brandbogen6, tragikomiske Optrin forekommer ofte, lige­ som Personerne i mange Tilfælde optræder som Silhouetter. Men nu No. 5? Ja, her bliver det tilsyneladende straks mere vanskeligt at finde Kunstneren frem, thi det er ikke saa særpræget i sin Fremtræden som de foregaaende, og derved ledes Tanken uvilkaarligt hen paa, at det ikke er en enkelt Kunstner, men flere, der har arbejdet sammen paa dette. Det er altfor roligt i hele 17

sit Anlæg til at kunne være Fritzsch, der har haft med dette at gøre, og Træerne og Ruinerne vidner heller ikke om ham; men der er et andet Billede fra Branden, hvor vi ser Byen fra Vesterport, og dette er lavet af Fridricli (No. 688 hos Krohn, No. 42 i kronologisk Fortegnelse, og Illustrationen Side 27) og med dette er Slægtskabet ganske tydeligt fra Ruinerne i venstre Side af Billedet til Teltene i højre Forgrund. Men Figurerne paa Lahdes Brandbillede No. 5 er rigtignok helt anderledes tegnede end paa Fridrichs Billede, og atter maa vi ud at søge. Blandt andre af Kobberstikkerens Medarbejdere var ogsaa C. F. Stanley, og ser vi paa dennes Brandbillede fra 1795 (No. 1197 hos Krohn, No 29 i kronologisk For­ tegnelse, og Illustrationen Side 27) er der slaaende Lighed, thi Streg paa Streg genkender man hans forskellige Personer. Saa kommer vi til Kortet med Angivelse af det afbrændte Kvarter, dette skyldes sikkert helt og holdent Lahde selv, her behøvede han ingen fremmed Hjælp, hverken for Stikkets egen Skyld eller for Tiden. Selv om Vignetten paa Titelbladet (gengivet foran) staar først i Bogen, tager vi den dog sidst, da den jo ikke er noget Prospekt. Og hvem er saa Kunstneren i dette Tilfælde? Det er ingen ringere end selve C. V. Eckersberg, der jo forøvrigt blev meget benyttet af Kobberstikker Lahde, og det har sikkert været ham en Fryd at faa Lov til at skabe noget helt selvstændigt og vise hele sit Talent, til paa en lille Plads at give Udtryk for Mangfoldighed og Ynde; Vignetten er trods sit dystre Emne et henrivende lille Maleri, som kun en Kunstner af C. V. Eckersbergs Format kunde skabe. En nøjere Gennemgang af de enkelte Billeder og Sammenstillen ved Hjælp af Illustrationerne viser ganske tydeligt Kunstnernes Fremgangsmaade. Brandbogens Billede No. I (Illustration Side 22). Dette er sikkert tegnet af C. D. Fritzsch, der ikke her er gaaet frem — som det maaske er Tilfældet med nogle af de efterfølgende Billeder — efter et tidligere Prospekt, men har været mere frit stillet, ja maaske endda har malet et Maleri, som vi desværre nu maa savne. Men Punkt for Punkt finder vi Fritzsch’s Malemaade og Opfattelse og Ligheden med det tidligere omtalte Maleri og de to Kobberstik. Det er aaben­ bart, at Lahde, der selv var med i Brandens Tummel, har givet Fritzsch Detailler baade til dette og de efterfølgende Billeder, udover hvad Fritzsch vel nok selv har oplevet; efter Brandbogens Tekst fortæller Lahde: „I det paa det sidste Hjørne af Squaldergaden staaende høie hvide Huus, der tilhørte Juveler Lindbach, boede jeg dengang.“ „Derhen og til højre Side mod Christianshavn kørte, bar og slæbte alt hvad slæbe kunde; ogsaa jeg var blandt disses Tal, idet jeg søgte at bringe et Maleri i Legemsstørrelse af Hertugen af Augustenborg i Sikkerhed, som jeg da havde under Hænder for at stikke i Kobber“ . Og virkelig findes en saadan Skikkelse paa Billedet. 18

Brandbogens Billede No. 2 (Illustration Side 23).

Til Grund for dette er der uden Tvivl anvendt Prospekt No. 26 fra Bruun: „Novus Atlas Daniæ4 stukket af Quist; det samme Prospekt findes ganske vist i flere Udgaver, men No. 26 kommer det paa de fleste Punkter nærmest. Prospektets rolige og stilfulde Figurer, der giver Billedet Torvets Ro og Højtidelighed, maatte naturligvis forsvinde for at give Plads til et myldrende forvirret Menneskehav; Fritzsch har nemlig her tegnet Figurerne og Flam­ merne ind paa det allerede eksisterende Kobberstik i samme Stil som paa sine to første Brandbilleder fra 1794. Brandbogens Billede No. 3 (Illustration Side 24). Ogsaa dette bar hentet sit Grundlag fra „Novus Atlas Daniæ4, her bar Fritzsch benyttet No. 28, der giver et smukt Prospekt af Byen og giver Lej­ lighed til at gengive et Vendepunkt i Brandens Udvikling, nemlig lige efter at Nikolaj Taarn er styrtet brændende ned og har antændt Nabobygningerne. Det er pragtfuldt med hele Kvarteret brændende i Baggrunden og den mægtige Forvirring og Travlhed i Forgrunden. Fritzsch bar nu nok kontrolleret sine Prospekter, thi paa Brandbilledet bar den tredie Bygning i Nybrogade faaet Altan og højere Tag end paa No. 28, hvilket kunde tyde paa, at der var blevet bygget lidt om i Tiden mellem „Novus Atlas Daniæ“ s Fremkomst i 1755 og Brandbogens Fremkomst. 1796. Naturligvis er der kommet Plankeværk om det afbrændte Slots Ruiner og den store Bunke af Panter fra Assistenshuset er ligeledes angivet. Brandbogens Billede No. 4 (Illustration Side 25). Som Udgangsbillede er her anvendt No. 24 i „Novus Atlas Daniæ4, hvorpaa Fritzsch bar indtegnet Flammer, Røg og Folkeoptrin; ban bar paa en glim­ rende Maade efter Lalides Anvisninger faaet de forskellige Optrin med. Baade Vaisenbusbørnene og Fangerne ser vi føres over Torvet, det bræn­ dende Raadhus er Billedets Centrum, og Røg og Flammer kommer i Ret­ ning fra Vimmelskaftet og fortæller tydeligt om Ildens Vej gennem Byen. Brandbogens Billede No. 5 (Illustrationer Side 26 og 27). Dette bygger ikke paa et tidligere Prospekt, men snarere paa to samtidige, nemlig for Træernes og Ruinernes Vedkommende paa Fridrichs „Forestilling af København straks efter Ildsvaaden d. 5 Juni 1795 o. s. v.“ (No. 688 hos Krohn, No. 42 i kronologisk Fortegnelse) og for Figurernes Vedkommende paa C. F. Stanleys: „Forestilling af Branden i København som den viste sig 5. Juni 1795 om Aftenen4 (No. 1197 hos Krolin, No. 29 i kronologisk Fortegnelse). Som tidligere omtalt er det Ruinerne og Teltene i Billedets Yderpunkter, der viser Fridrichs Medvirken, idet Midtpartiet opfyldes af Voldens Træer; paa samme Maade genfinder vi C. F. Stanleys Personer i Voldprospektets enkelte Figurer og Figurgrupper, der ogsaa her viser, at Kobberstikker Lahde bar givet sine Medarbejdere Detailoplysninger, ban selv bruger i sin Tekst. 19

Kortet (Illustration Side 21).

Dette kan ganske sikkert tilskrives Kobberstikker Lahde selv, dels havde han lavet et fra Branden 1728 — som han dog ikke havde oplevet — dels kunde han vel ogsaa bedre faa Tid til et Arbejde af denne Art for sin øvrige Virksomhed som Udgiver og Forlægger, ja i dette Tilfælde ogsaa som For­ fatter til Teksten; men det er ikke derfor udelukket at Kortet, som det ofte var Tilfældet, og som Lahde maaske ogsaa har gjort før, hviler paa et andet tidligere Kort. Titelvignetten (gengivet Side 9). Denne er ganske bestemt tegnet af C. V. Eckersberg. Da Vignetten skuble give det almindelige Indtryk af Branden, maatte Lahde have en Dygtighed dertil, og med sin Sans for Forretning maatte han vælge Eckersberg; men ogsaa Billedet i sig selv taler herfor lige fra de to Figurer tv., der peger paa Flam­ merne, over Manden, der sovende hviler ved Træet, den ældre Herre, som i stoisk Ro tager Sagen som den er, midt i Billedet Moderen med Børnene, den skrækslagne Kvinde og Mand, og Drengen med de oprakte Arme, og til Konen, der bedende knæler ned i al Forvirringen, ser vi Eckersbergs Streg og Opfattelse staa for os i dette lille mesterlige Kobberstik.

2 0

(Kronologisk Fortegnelse No. 30-36).

I

21

k .%3tanden i

(Kronologisk Fortegnelse No. 30-36).

2 2

7fotfv\*/fr«\(c ■/.m.tj.rficrwfftxrifof- /$• ■?' n /Srrtrt ,

yrrn \

j «.V* \ res fa r K rrA 'c

o // t r .;.,.<<■ lt j.’.(u m ; / { ' / ;> m - ;‘M m : ( ' ,tf, i>c( fra i(v/t «»V«

(Prospekt No. 26 i „Novus Atlas Daniæ").

(Kronologisk Fortegnelse No. 30-36).

23

■1 1. -••.*:>'

o. i»tAfr*Vtti-/V/v / Jicu'r/tu «>A '. t,/'*/////. p.G* irtunfiCrSfr%rn? « jf&v«* fintu**

/.( 7//sivy.- *$(■&(t> -i ifeffo. /«V// va

S ftw fie e t, „/ ■ (h i /. a '. v .*) b tfw im a E iK iQ tiE x iiw j* a l *.

(Prospekt No. 28 i „Novus Atlas Daniæ").

(Kronologisk Fortegnelse No. 30-36).

24

' j ■ . -

' c// -o/p<'

llr ’/s^fu/% 'WZ

•utfj'rmg4.ChtvfUanifbi>rgL Z ^ //.W* i/<•&,& 1t.fa.yl' ^j9fuU n

(Prospekt No. 24 i „Novus Atlas Daniæ"),

(Kronologisk Fortegnelse No. 30-36).

25

(Kronologisk Fortegnelse No. 30-36).

26

(Kronologisk Fortegnelse No. 42).

(

(Kronologisk Fortegnelse No. 29).

27

V

KRONOLOGISK FORTEGNELSE H OVER KØBENHAVNSKE BRAND- OG BOMBARDEMENTSBILLEDER 1536-1903

(Kobenhavns Brandfane 1782).

ANNO 1536

1 .

Træsnit af Københavns Belejring af Kristian d. III.

Hamelmans Oldenburgisch Chronicon 1599. Ikke alene det ældste Bombardementsbillede, men ogsaa det ældste Prospekt af Køben­ havn; i Baggrunden ser man Ladegaardsaaen og Vandløbet, der blev til de fire Søer. Tilvenstre i Billedet Amagers Kyst og Saltholm. I Byen vajer Grevens Banner, medens Kongens Tropper dels fører Dannebrogsflag og dels det oldenborgske Banner.

ANNO 1658-59 2 . Delineatio Geometrica Urbis Haffniæ Regum.

Dahlberg del. Lapointe scp.

3. Typies Haffniæ Regni Daniæ Metropolis et Sedis Regiæ utet Obsidii quo a S. R. Maj. Sueciæ Anno 1658 premebatur. (Kobberstik) Dahlberg {ecit. Ude fra Frederiksberg ser man ind over hele Byen, Ladegaardens Ruin ligger midt i Billedet. Byen bombarderes hæftigt, og rundt omkring foretages militære Foranstalt­ ninger. 4. Delineatio Castrorum Sueciorum ut et Haffniæ Regni Daniæ Metropolis. (Kobberstik) Dahlberg fecit. 5. Delineatio Schenographica Reg. Metropolis Danor et numitæ Urbis Hafniæ, quam Sei: Sueconum Rex Carolus Gustavus mapia apparath bellico fortiter oppugnavit die 11. februarii Anno 1659. „ . . . Dahlberg del. Swidde scp. Det er selve Stormnatten, de svenske Styrkers forskellige Stillinger er angivet dels paa Billedet og dels i en stor Forklaring. 6 . Abbildung der Statt Copenhagen nebenst der Koniglich. Schwedischen Attaque und Sturmlauff so sich d. 11. Febr. 1659 hat zugetragen. Kobberstik af ukendt Kunstner, tysk. 31

7.

Die Belagerung d. Statt Copenhagen durch den Konig in Schweden.

Kobberstik af ukendt Kunstner.

8 . Asaldio di Coppenhagen fatter alax di Suezia.

Kobberstik af ukendt Kunstner.

9. Niemve ende Poerfechte carte nach fertificate ende Staedt Coppenhaven ende het Stormen der Schweden up de sehen geschiedt 19.-21. Febr. 1659. Hugo Albiech. — excu. 10 . Konigl. Danemark Haupt- und Rezi-Statt Copenhagen wie solche von dem Konig in Schweden 1658 d. 11. Aug. belagert von 1659 d. 11. Febr. bestimt und geendigt worden ist. Kobberstik af nkendt Kunstner. 11 . Abbildung d. Konigl. Dannem-Residenz und Hauptstadt wie auch weltbe- riimten Fastnung Copenhagen welchergestalt dieselbe vom schwedischen Konig Carl Gustav 1658 d. 12. Aug. ist belagert worden (Krohn No. 25). Kobberstik af Alb. Haelweg. 12 . Portræt af Niels Rosenkrantz, i Baggrunden Københavns Belejring 1658. Kobberstik af C. Fritzsche. 13. Prospekt af Operahuset ( Amalienborgs) Brand d. 19. April 1689. Sam- tidigt Maleri paa Gavn«. p *esdi Kunstner Slottet ses i Baggrunden, i Anlæget foran løber Folk frem og tilbage, saarede behandles og Sprøjter anvendes. 14. Das von den dreyen Alliirten, Englischen, Schwedischen, Hollandischen Flotten bombardirte aber nicht beschadigte Copenhagen Anno 1700 20.-26. (Kobberstik) I. Friedlein fecit. 15. Naaukeurige Afteekening van de Koninglyke Hoofd Stad Koppenhagen med de Aftekning van den Swaren Brand den 20. Oktober. Kobberstik. Udgivet af Reiner og Jossa Attens, Amsterd. 32 ANNO 1700. ANNO 1728. ANNO 1689.

Prospekt over den kgl. dånische Haupt u. Residentz Stadt m. Grundplan og Fortegnelse over de 1728 afbrændte store Bygninger. (Kobberstik) T h . K r a u s del. A u g . V in d scp. 16. 17. Naaukeurige Afteekening der Hoofstad Koppenhagen met de Aaanwyzing van den Swaaren Brand van den 20. Oktober en volgende Dagen des Iaars 1728. Kobberstik a f u k e n d t K u n s t n e r . Den afbrændte Del angivet med sort. 18. Itepresentation de l’incendie tres-pitoyable dans la ville de Coppenhaque Residence du Roy de Dannemarc qui se fit le 20. octobre 1729. Træsnit a f u k e n d t K u n s t n e r . Datoen skal være 1728; de forskellige Bygninger angivet med No. og Navnene opført nedenfor.

19. Accurater Plan von Copenhagen (med Billede af Branden 1728).

Kobberstik. No. 33 i F r e d e r i k V Atlas.

Byplanen er det væsentlige, Prospektet er anbragt paa Foden af denne.

20 . Ichnographische Delineation over den kgl. Residence Stad Kiøbenhavn forestillende den uliickelige Ildebrand som sammesteds Anno 1728 den 20 Octobris om Aftenen Kl. 7 optændtes. r , . „ x . . , J o a c h im H a s s i n g stud. del. A f selve Branden ses intet, derimod er det afbrændte Kvarter og iøvrigt selve Byen godt angivet.

ANNO 1794. . Kristiansborg Slots Brand d. 26. Febr. 1794. 21

Tegning a f u k e n d t K u n s t n e r

.

22

< Christiansborgs Ødelæggelse den 26. Februar set fra Vigantsgade (Ny Ve­ stergade) om Aftenen Kl. 9 (Krohn No. 1123). (Gengivet Side 13). G . L . L a h d e scp. C . D . F r i t z s c h pinx. Slottets Hovedbygning staar i Flammer, paa Ridebanen og over Marmorbroen styrter Folk frem og tilbage. 33

Prospekt af Christiansborgs Ødelæggelse d. 26. Febr. om Natten Kl. 2 set fra Højbrostræde (Krohn Nr. 1124). (Gengivet Side 13). G. L. Lahde scp. C. D. Fritzsch pinx. Slottet staar i lys Lue; som sædvanligt paa disse Billeder vrimler det med Menneske­ skikkelser. 23. 24. Abbildung des grossen Feuer-Brandes welche eine der grossten Residenzen in Europa die Christiansborg in Kopenhagen mit vielen Kostbarkeiten ver- zehrte d. 26. Febr. 1794. (Krohn Nr. 684). . L. G. Fridnch scp. 25. Vorstellung des grossen Brandes im konigl. Residensschlosse zu Copen- hagen im Jahre 1794. (Gengivet Side 7). ,, ,, ... - , ,, T, . Kobberstik af ukendt Kunstner. Det er tilsyneladende ikke noget Billede af Kristiansborg Slot, hverken Bygninger eller Folks Klædedragter er danske; det sandsynligste er vel, at det er et eller andet fransk Billede fra Revolutionen.

ANNO 1795.

26. Københavns Brand set fra Vest.

Stik af J. Renard.

Paa Veje og Marker staar Folk rædselsslagne og ser ind mod Byen.

27. Raadhuset i København, som det stod i Brand d. 6. Juni 1795.

Stik af ukendt Kunstner.

28. Forestilling af Branden i København, som den viste sig den 6. Juni 1795 om Eftermiddagen, da Stadens civile Arresthus, Vaisenhuset og Raadhuset tilligemed de omliggende Bygninger stod i Brand, hvor man ligeledes seer Vaisenhusbørnene med deres Lærere og Fangerne med Vagt at redde sig for Ilden. u. Sign. (Krohn opfører det under A. O. Flint No. 1198.) 29. Forestilling af Branden i København, som den viste sig den 5. Juni 1795 om Aftenen tagen fra Slotspladsen, da Admiralitetsbygningen, Nicolaj Taarn tilligemed Skipperboderne og Strækningen fra Admiralgaden langs med Stræderne forbi Højbro stod i Lue. (Krohn No. 1197). C. F. Stanley del. A. Flint scp. 34

30-36. Branden i København d. 5. 6. og 7. Juny 1795. (Gengivet Side 21-27). 5 kolorerede Kobberstik, 1 Kort og Titelblad med Signaturer. Baade dansk og tysk Tekst. (Titelblad Krohn No. 1125). „ T . , . Nr. 1. 5. Juni. Viser, hvorledes Bden omtrent Kl. 10 var at se fra Slots­ pladsen. I Forgrunden ved Indgangen gennem Plankeværket driver »Professoren« fra Ulkegaden et Par af sine Nympher med deres Seng og Punchebolle foran sig. (Krohn No. 1126). C. D. Fritzsch pinx. 6. Juni. Nicolai Kirketaarns Brand Løverdag Morgen set fra Storm- gade (Krohn No. 1128). c . ,K pinx. Ilden raser i Taarnet og Byen, fra Assistenshuset, der ligger ved de tre Træer, sejles Panter i Baade over Kanalen og lægges i Bunke foran Slottets Ruin. Nr. 4. 6. Juni. Raadhusets Brand. (Krohn No. 1129). C. D. Fritzsch pinx. Nr. 5. 7. Juni En Del af det ødelagte Partie af Byen seet fra Nørrevold om Søndag Eftermiddag (Krohn No 1130). C. F. Stanley og J. G. Fridrich del. 37. Aller første Udbrud af Københavns Udsvaade d. 5. Juni ved Dæle Haven paa Gammelholm. , , ... , . ,, „ , Kobberstik af ukendt Kunstner. I Baggrunden Admiralitetsbygningen og Lagerbygninger, i Forgrunden foran et stort Plankeværk arbejder Holmens Folk og deres Officerer paa at slukke og begrænse Ilden. 38. Udbredelsen af Ildsvaaden ved Admiralitetet. Kobberstik af ukendt Kunstner. Pendant til det foregaaende, Hovedbygningen brænder, der kastes Papirer ud af Vin­ duerne og forskellige Effekter »reddes« paa forskellige Maader, en særlig ivrig »Red­ ningsmand« stoppes i sit Arbejde; Brandcorpsets Fane er til Stede, og Brandmajoren bæres drukken ( ? ) bort paa en Stige. * 39. Forestilling af den ulykkelige Ildsvaade i København den 5. Juni 1795, som begyndte paa Gammelholm og fortærede Admiralitetets Bygning samt Ho­ vedmagasinet (Krohn No. 685). j t Samme Tekst paa Tysk. G. Fridrich scp. Nr. 2. Nr. 3. C. D. Fritzsch pinx. 5. Juni Amagertorv (Krohn No. 1127).

40. Forestilling af den ulykkelige Ildsvaade i København fra 5. ved Nytorv, Raadhuset og Vaisenhuset. (Krohn No. 686). J. Samme Tekst paa Tysk.

til 7. Juni 1795

G. Fridrich scp.

35

Forestilling af den ulykkelige Ildsvaade i København fra 5. til 7. Juni 1795. Prospektet er taget fra Ahlefeldts Mølle lige for Nørregade (Krohn No. J. G. Fridrich scp. 41. Samme Tekst paa Tysk. 42. Forestilling af København straks efter Ildsvaaden d. 5. Juni 1795, som vedvarede til den 7. Juni. Prospektet er taget fra Vesterport (Krolin No. J. G. Fridrich scp. Samme Tekst paa Tysk. 43. Titelkobber til »Journal om Brand- og Vandvæsenets Sager« (Krohn No. 1200). (Gengivet paa Titelbladet). A FUnt Billedet beskrives saaledes i selve »Journalen« Side 255: Kort Forklaring om det paa denne Journals Titelblad anbragt Kobber. Prospectet skal forestille 2’Gaders Hjørnegaarde beliggende i Nærheden af Canalerne (Stormgaden, Boldhusgaden o. s. v.), hvor en uheldigvis opkommen Ildsvaade i Stormveir kunde tillige have antændt den anden Side af Gaden og hvorved Brandvæsenets hele Magt maatte sættes ind. Maleri af C. D. Fritzsch. Blokskibet »Prøvestenen« i Kamp med 4 engelske Krigsskibe. Findes ogsaa i Blyants­ skitse. 45. Søe Slaget den 2. April 1801, paa den nordlige Side af Defensionen (Krohn No. 696). j £ Fridrich scp. 46. Forestilling af Slaget d. 2. April om Eftermiddagen Kl. 3, da Admiral Nel­ son sendte Pariamentærbaaden i Land (Krohn No. 699). J . G. Fridrich scp. Inde fra Land ser man Baaden med det hvide Flag blive roet ind. 47. Søe-Slaget paa Københavns Red d. 2. April 1801 (Krohn No. 697). J. G. Fridrich scp. findes ogsaa med »Til kiøbs hos Johan Lerra i København« (Krohn No. 698). 36 ANNO 1796. ANNO 1801. 44. Episode af Slaget paa Rheden.

Slaget i Kongedybet d. 2. April 1801 imellem den engelske Flaade og den danske Defensionslinie set fra Kysten af Amager imellem Batteriet og Kastrup' N. Truslev) scp. 48.

49. Forestilling af Slaget paa Københavns Rehde 1801.

Træsnit med forklarende Tekst. Ukendt Kunstner.

50. Slaget paa Københavns Rhed d. 2. April MDCCCI i det Øjeblik det ente omtrent Halv Fire om Eftermiddagen. , Tegning af ukendt Kunstner. 51. Admiral Nelsons Pariamentærbaad lægger til ved Langelinie Baadebro og modtages af danske Officerer. T C. A. Lorentzen pmx.

52. Prospekt af Slaget paa Rheden. (Gengivet Side 47).

Udført som Frise paa Punchebolle fremstillet af »Den kgl. Porcelænsfabrik« til Roepstorph, der skænkede et Eksemplar til Olfert Fischer og hans Officerer til Minde om Sejren, et Eksemplar kom til Studenterforeningen, som i 1940 solgte det til Fordel for Finlands Studenter. Dette Eksemplar var forsikret for 5.000 Kr.

53. Bataillen d. 2. April paa Københavns Rhed.

C. A. Lorentzen pinx. J. F. Clemens scp. Følgeblad hertil. I et Slags Fugleperspektiv ser man hele Københavns Rhed og Havn med Forter og Magasiner, man ser Kamplinien, hvor Skibene skydes i Sænk eller maa gaa ud af Kampen. 54. Slaget paa Københavns Rhed d. 2. April. Titelblad til Sander: »Skiærtors- dag 1801« (Krohn No. 1137). G. L. Lande scp. Et lille naivt Billede som Titelblad til Sanders Bog.

55. Line of defence before Copenhagen.

P. Fyes del. J. B. Harraden scp.

56. Lord Nelson’s destroying the Danish line before Copenhagen.

Kobberstik af ukendt Kunstner. 37

57.

Battie of Copenhagen April 2. 1801.

J . W a l t h e r scp. Øverst Prospekt af København set fra Havnen, midt i Billedet Kort af København, nederst Flaadestyrkernes Opstilling.

58. Destruction of the whole Danish Line of Defence in H. M. S. Fleet under Lord Nelson 2. April 1801.

Copenhagen Road by P o l l a r d scp.

59. The Danish Line of Defence off Copenhagen with Fleet under Lord Nel­ son approaching to the attack. v Pnnrh

60. The attack of the Danish Fleet and Batteries off Copenhagen.

P . W . T o m k i n s scp. Begge Flaader fylder hele Billedet, gennem Røgskyen ser man Byens Taarne midt i Billedet. 61. The defeat of the Danish Fleet and Batteries off Copenhagen. P . W . T o m k i n s scp. Københavns Taarne ses tilhøjre i Billedet bag den danske Flaade, af hvilken Admiral­ skibet springer i Luften ( ? ) og brænder. 62. A Wiew of Admiral Lord Nelsons heroic attack upon the Danish Line before Copenhagen April 2. 1801. x . „ . , J o h n . F a i r b u r n scp. 63. A Wiew of Admiral Lord Nelsons heroic Victory over the Danish Line before Copenhagen April 2. 1801. . . „ . , r ° * J o h n . Fairburn scp. 64. Plan von der Occupierung des Sunds durch die Englische Flotte und Bio- quade der Stadt Copenhagen 1801. Kobberstik a f ukendt K u n s t n e r . 65. Den 2. April 1801. Eftermiddag Kik. IV, da Admiral Nelson hejsede det hvide Flag. Koloreret Haandtegning a f u k e n d t K u n s t n e r . De danske Officerer modtager den engelske Parlamentær paa Stranden. 38

66. Bataillen paa Københavns Reed imellem den danske Defension under Kom­ mandør Fischer og den engelske Flaade under Viceadmiral Nelsons Kom­ mando d. II April 1801. . . . , . „ D 10M Akvarel af I. T. R. 1803. De to Flaader ligger paa Linie overfor hinanden, den danske kendetegnet ved Blok­ skibene (Linieskibe uden Rigning) og den engelske ved Krigsskibene for fulde Sejl.

ANNO 1807.

67. Engelsk Billede af Københavns Bombardement (fra Fairburns authentic account of the bombardement of Copenhagen 1807. London). Billedet viser Bombardementet set fra Frederiksberg; det myldrer med Soldater, og Kuglernes Vej i Luften er angivet ved stiplede Linier. Farvelagt Kobberstik. 68 . Bombardement of Copenhagen. Bachmeister del. Bluck fec. Man ser hele Byen udefra, Frue Taarn brænder i Centrum, og ude til højre ses Frede­ riksberg Slot. 69. Bombardementets rædselsfuldeste Nat 4-5. Sept. Udsigten fra Set. Hans Hospitals Haver. (Nørrebro). (Krohn No. 1036). ^ Truslew sep

De engelske Soldater betragter Bombardementet fra deres Batterier.

70. Bombardementet set fra Amager.

Tegning af ukendt Kunstner.

71-74. The siege of Copenhagen.

4 Plader. Cockburn del R. Pollard J. Hili scp.

75. Englændernes venskabelige Bombardement (set fra Østerbro). Kobberstik af ukendt Kunstner. Flere Batterier med engelske Tropper er anbragt i Haverne, Officerer drøfter Bombar­ dementets Virkninger, Kuglernes Vej i Luften er ligeledes angivet paa dette Billede.

76. Brandallarm paa Frederik d. 6’s Tid.

Tegning af Klæstrup. Vægterne piber, Brandtrommen gaar, Brandmajoren rider ud, og Folk af alle Slags skynder sig til Brandstedet. 39

77.

Ildløs. Kong Frederik d. 6’ overværer Branden.

Tegning af Klæstrup. Kongen med Adjutant holder til Hest midt i Billedet, Brandmajoren aflægger Rapport til Kongen.

78. Østervold under Bombardementet.

C. W. Eckersberg pinx. Tilvenstre i Billedet Rosenborg Slot, tilhøjre Frue Kirke i Brand, Officerer til Hest, en Saaret i en Baare, Livjægere og Borgersoldater, i Midten tager en Officer Afsked med sin Familie. 79. Grundplan af København 1807 med Angivelse af det brændte. G. L. Lahde scp.

80. Københavns Bombardement set fra Nørrebro.

F. L. Saxesen pinx. H. Weinsche scp.

81. Udfald mod de Engelske i Classenshave under Københavns Belejring d. 31. August 1807. £, Eckersberg del. G. L. Lahde scp. I Baggrunden ses Bygninger i Brand og de engelske Tropper, Livjægerne arbejder i Centrum kraftigt understøttet af Garden og Borgersoldater og Artilleri. Vers af Sander. 82. Saarede, som bringes i Land fra Slaget. Lahde. (u. S.) Prøve-Ætsaftryk af ufuldendt Kobberplade. Ved to store Træer i Forgrunden staar to Skildvagter. Den ene taler med en Kone, og den anden rækker en hjælpsom Haand til en saaret Matros. En anden saaret bæres i en Bærestol, tilh. Skildvagter paa Langelinie. I Baggrunden den kæmpende Flaade, hvortil bemandede Baade ror ud. 83. Kanonbaadenes tapre Attaque d. 31. August. C. W. Eckersberg del. G. L. Lahde scp. Den engelske Flaade angribes i Baggrunden, i Forgrunden bringes saarede i Land. Vers af Sander. 84. Vor Frue Taarns Brand Natten mellem 4-5. Sept. set fra Landemærket. C. W. Eckersberg del. G. L. Lahde scp. Midt i Billedet Taarnets Brand, i Forgrunden en Officer, der hjælper en besvimet Dame. En Slufhest bliver sky. 40

85. København Natten mellem 4-5. September set fra Christianshavn. C. W. Eckersberg del. G. L. Lahde scp. Tilhøjre i Billedet Kongens Bryghus og tilvenstre Langebro; Forgrunden er fuld af forskellige Grupper og Personer, der alle er paa Vej bort fra Byen. 86 . Den rædsomste Nat i København mellem 4-5 September seet fra Kongens Nytorv. £ A. Lorentzen pinx. J. T. Clemens scp. Frue Taarn brænder i Baggrunden, Hotel d’Angleterre har faaet Taget ødelagt, en Bombe falder tilvenstre i Billedet, en anden bag »Hesten«, over Torvet haster Folk afsted med Bylter, den underlige »Tyrk« er en Bosniak, en dansk Rytterafdeling paa den Tid. 87. Bombardement de Copenhaque de 2 au 5, Sept. 1807. (Gengivet Side 7). Rugendas scp. Byen brænder i Baggrunden (se Indledningen), i Forgrunden holder den engelske Gene­ ral paa en hvid Hest, og man ser fangne danske Soldater blive ført frem af Højskotter. 88 . Frue Taarns Brand set fra Marmorbroen. Elias Meyer pinx. 89. Angreb af de danske Bombarder- og Kanonbaade 31. August 1807.

Truslew scp.

90. Københavns Bombardement saaledes som det er set af kgl. Livjæger Wins- ler, der stod paa Post ved Tømmerpladsen. gtik af ukendt

ANNO 1817.

91. Børnehusets Brand 25. Juni. (Tugthuset).

Maleri af ukendt Kunstner.

ANNO 1832.

92. Brand i Langebros Dampmølle.

ti

F. H. Sødring pinx.

ANNO 1837.

93. En Møllebrand paa Amager.

F. E. Wølpending pinx. 41

94. Brand i Kongensgade (Wildersplads) paa Christianshavn set fra Knip­ pelsbro. pi q Kiærschou pinx. Man ser Kristianskirkens Taarn belyst af Brandskæret.

ANNO 1850.

95. Rosenborg Møllens Brand. (Gengivet Side 48).

C. Bayer pinx. Selve Branden ses i Baggrunden; tilvenstre Sølvgades Kaserne nedenfor Volden, nogle Soldater kører en Sprøjte op paa Volden, paa hvilken Borgervæbningen holder Vagt.

ANNO 1852.

96. Møllebrand paa Kristianshavn.

N. A. Lytzen pinx.

ANNO 1853.

97. Kongens Mølles Brand set fra Lucie Mølle i Gyldenløves Bastion.

C. F. L. Messmann pinx.

ANNO 1854.

98. Pladsbrand paa Christianshavn set fra Blaa Pakhus i Nærheden af Told­ boden. „ „ c . 6. F. Sørensen pinx.

99. Brand paa Christianshavn.

Emanuel Larsen pinx.

ANNO 1856.

100 . Brand paa Adolphs Plads bag Børsen. Natten mellem 20-21 Dec.

C. F. L. Messmann pinx.

101 . Branden i Valby.

ANNO 1865.

Træsnit af C. Neumann.

102 . Branden i Bredgade 32.

Træsnit af ukendt Kunstner.

103. Vodroffsmølles Brand 18. April.

F. C. Kiærschou pinx.

42

ANNO 1867.

104. Branden i Messerschmidts Garveri Vesterbrogade 36.

Træsnit af ukendt Kunstner,

ANNO 1872.

105. Bredgades Dampmølles Brand 24-25. Juni.

Tegning af A. N. Kornerup (15V2 Aar),

ANNO 1884.

106. Tegning af E. Henningsen til Bergsøe: Oktobernatten.

107-110. 4 Mindeblade om Christiansborgs Brand.

Træsnit af Wivel. De to Blade viser Slottet før Branden og det Indre af Ruinerne, de to andre Blade Branden set fra Marmorbroen ud gennem Pavillonerne og Branden set fra Nybrogade. 111 . Kristiansborg Slots Brand 3. Oktober 1884. (set fra vor Frelsers Kirkes Taarn). Træsnit af H. N. Hansen. 112. Branden set fra Ridebanen Kl. 7. Træsnit af Gamborg. 113. Kongefløjens Brand Kl. 9 set fra Havnegade. Træsnit af H. N. Hansen.

114. Thorvaldsens Museum i Fare Kl. 10. Prospektet ses fra Nybrogade.

Træsnit af Johs. Boesen.

115. Slottets Brand.

O. Bache pinx.

t

116. Branden set fra Højbro. Kristiansborgs Brand.

Radering af H. N. Hansen.

117.

Billede af Slottets Brand i »Punch«. Berg i Forgrunden. »Paa denne Tomt rejses intet tredie Kristiansborg«.

43

118.

Kristiansborg Slots Brand i Kjøbenhavn.

Neuruppin bei Oehmigke und Riemschneider. Paa Slotspladsen arbejder Brandkorpset ved Sprøjterne, store Redningslagener hænger ned fra Bygningen; i Forgrunden Folkemængden holdt tilbage af Militær.

119. Slottets Brand. 120 .

Litografi i Farver.

Kristiansborg Slots Brand Klokken 11 om Aftenen). d. 3. Oktober 1884. (Set fra Højbro omtrent Træsnit af A. Bork. . En Radering af J. Lubbers af Slottets Brand set fra Kanalen ved Holmens Kirke. 122 . Slotsbranden set fra Knippelsbro. Chr. Mølsted pinx. 124. Christiansborg Slots Brand Natten den 3. Oktober, set fra Ridebanen. Farvetræsnit af F. M. Sedivy. 125. Slottets Brand. Maleri af Svenomi. 126. Slottets Brand. Træsnit af C. R. (Carsten Ravn?) 127. Fra Branden. Træsnit af G. B. K. 121 123. Kristiansborg Slots Brand set fra Frederiksberg Bakke. Farvetræsnit af F. M. Sedivy.

ANNO 1885.

128. Rismøllens Brand 19. April.

Akvarel af Karl Sedivy.

129. Branden paa Bodenhoffs Plads.

Akvarel af ukendt Kunstner.

44

ANNO 1888.

130. Brand i Kastellet.

Akvarel af Karl Sedivy.

ANNO 1890.

131. Kieler Pakhusets Brand.

Træsnit af ukendt Kunstner.

ANNO 1892.

132. Svanemøllens Brand.

Akvarel af Karl Sedivy.

133. Brand i Holmensgade 14 den 22. Oktober.

Akvarel af Paul Fischer.

ANNO 1893.

134. Branden i Falkonerallé.

Akvarel af Karl Sedivy.

135. Branden i Falkonerallé.

Træsnit. Paa Hovedbilledet ser man Brandmændene paa Tagrygningen; indsat Portræt af Brand­ mand, der kom til Skade under Redningsarbejdet.

136. Branden paa Kongens Nytorv.

Tegning af Karl Sedivy.

ANNO 1895.

137. Brand paa Set. Annæ Plads. Café v. Zandt.

Tuschtegning af Paul Fischer.

t

ANNO 1896.

138. Ildløs i Skindergade.

Maleri af Paul Fischer. 45

ANNO 1899.

139.

12. Juli. Branden paa Nordvestvej 26 (nu Rantzausgade).

Træsnit (?).

ANNO 1900.

140. Brand paa Kultorvet.

Paul Fischer pinx.

Hoffotograf Elfelt i Forgrunden tilvenstre.

ANNO 1903.

141. Branden paa Dreyers Tømmerplads paa Christianshavn.

Akvarel af Karl Sedivy.

46