545386100

Maria Kirkeplads bombet af engelske emaljerede grydeører

Besættelsestiden: Ingen meldes savnet - undtagen gryden

Livet i kirken gik sin daglige gang under krigen, og kun de færreste fra dengang ved, at kirkens præster og rådsmedlemmer havde en lille bibeskæftigelse - hver sit speciale. Menighedsrådet vidste, at frihedskæmpernes våben lå i et stort rum under pulpi­ turet foran orglet, hvor der var en lem med en trappe ned, men ét medlem og én præst syntes ikke, det var en god ide. Dog fik rådet besked på af frihedskæmper E. G. Frederiksen og de to præster, at de ikke skulle blande sig i præsternes forkyndelse. Kirkeministeriets såkaldte mundkurvscirkulære i 1942 om ingen negative udta­ lelser i kirkeblade blev lige vendt om. Præsten på promenadetur Tiden var inde til at bede og købe kanoner! Forsyningssituationen medførte, at kirkeministeriets traditionelle krav om ren druevin ved nadveren måtte opgives, så man anvendte dansk frugtvin. Men skulle forkyndelsen også indrettes på si­ tuationen? Naturligvis var man forsigtige, ingen kunne altid vide, hvem stikkerne var. Stik­ kerne fik 100 kr. for at angive én. Dog fik man hurtigt lagt låg på én i sognet. Sognebørnene og vesterbroerne blev en smule overraskede, da én af præsterne i 1943 begyndte at promenere på Sabotørgade nr. 1 (Istedgade) med en barne­ vogn, når han skulle på husbesøg hos sognebørn og bekendte, eller til fortrolige præstemøder og i depotet i Elias. Så vidt de vidste, havde hverken hans kone eller den nærmeste familie været i lykkelige omstændigheder. Så nogen ville gerne kigge ned i barnevognen for at se vidunderet, men de blev altid venlig men bestemt afvist, da den lille sov og måtte ikke forstyrres. Det var jordens mest vidunderlige lille dukkebarn, hun sov altid, og der kom aldrig en lyd fra hendes strube eller en våd ble. Hvis hun skulle åbne øjnene, ville pastoren nynne: Vi forsager Hitler og alle hans gerninger og alt hans væsen. Hun havde ellers al mulig grund til at klage over promenaden, da pastoren havde besvær med at bakse med den tunge barnevogn, og så lå hun på en hård og ujævn

103