545386100

Kaffen betales I dag er det menighedsrådet, der tager hensyn til sognekredsen, som samfundet hedder i dag, og opstiller medlemmer fra den kirkelige liste, som er identisk med sognebørnene samt socialdemokrater og konservative. Så sent som i 1988 fastholdt man kontingent på 30 kr. efter medlemsliste. Det blev dog ophævet, da listen lå i Ballegaards bo. I 1990 ville man igen indføre kontingent, men der var ingen medlemmer undta­ gen bestyrelsen og suppleanter, så det endte med 10 kr. for kaffen ved sogne- kredsmøderne. I 1988 slås sognekredsens og menighedsplejens regnskab sammen, dog stadig med hver sine vedtægter. Det betød, at man i 1989 dannede en fællesbestyrelse med hver sin formand. I 1995 vedtog man, at fællesbestyrelsen fulgte menighedsplejens vedtægter som arbejdsgrundlag. De to formandsposter slås sammen. Sognekredsen nedlægges dog ikke af formelle grunde. I øjeblikket revideres og sammenskrives vedtæg­ terne. I 1998 bestod bestyrelsen af formand Ole T. Reng, Kirsten M. Rydberg Nielsen, Hanne Lyngbye, Børge Juhl-Thomsen, kasserer Jens Johansen og revisor Willy Beck. Det vil desværre føre for vidt at nævne alle, der har siddet i bestyrelsen og haft betydning efter krigen, da reglen om et minuts stilhed blev ophævet, men som formænd kan nævnes efter præsterne, som sad til 1969: Gerhard Stidsen, Margret Hansen, Gudrun Thomsen, Harald Ballegaard Christensen, Preben Schaldemose, Else Christensen og Ole T. Reng. Formandsposten til lægmænd Det var ikke uden problemer, da præsterne måtte afgive formandsposten til en lægmand, men der faldt ro over gemytterne, da Gudrun Thomsen, satte sig i stolen, som hun i 1974 overlod til Ballegaard, da hun nu skulle være menighedsrådsformand. Dér hvor magten nu lå. Efter krigen var det dog stadig samfundet, der sluttede op om arbejdet som en trofast og offervillig kreds. Tirsdagsmøderne reduceres fra 4 til 2 og i 1964 til 1, som i 1974 ændrede navn fra menighedsmøde til sognemøde, indtil de nedlægges i 1994. Efter 1960 faldt tallet fra 100 medlemmer støt og roligt til man i 1990 måtte erkende, at det kun var bestyrelsen, der var tilbage. Bestyrelsen diskuterede endnu engang kvindelige præster i 1948. Heller ikke denne gang syntes de om idéen.

109