545386100

Først i 1968 talte to kvindelige præster Karen Horsens og Lissy Christensen ved samfundets møder. I 1954 vedtog man at synge trosbekendelsen, og gudstjenester for kirkefremmede begyndte. I 1970 vardet store problem den store sammenkomst af hjemløse, som kirken ikke kunne løse, fordi der fulgte mange praktiske gøremål med, samt det tavse flertal i sognet. Underkendt på årsmødet I 1974 overvejede man nyt navn til samfundet og i 1969-70 kritiseres de af pastor Kryger Olsen for at arrangere møder og aktiviteter, som andre skulle udføre og betale. De drænede økonomien og andres kræfter. Det meget vold­ somme angreb kan også skyldes, at præsten nu ikke mere var formand for besty­ relsen. 1 1976-77 er der mange samtaler og skriverier mellem samfundet og pastor Borg- Hansen. Ved bestyrelsesmødet i marts 1976 foreslog Borg-Hansen nye vedtæg­ terfor menighedsplejen, som han var formand for. Den væsentligste ændring var §3, hvor der blev foreslået, at to af de fem medlemmer skulle vælges af menig­ hedsrådet. Bestyrelsen sagde ja, men det ordinære årsmøde 11. maj 1976 forkastede æn­ dringerne, og mødet blev afbrudt. Der indkaldtes til ekstraordinært årsmøde 7. september 1976, hvor enkelte vedtægtsændringer vedtages for samfundet, der opløses og en ny dannes: Mariakirkens sognekreds. Præsten nægtede at møde op og aflægge årsberetning. Han mente, at navne­ ændringen og de manglende nye vedtægter for plejen ved årsmødet var udtryk for et sidste krampagtig forsøg på at fastholde magten. Ifølge præsten var menighedsplejen den eneste rigtige bestyrelse. Hermed vardet officielt slut med sognekredsens indflydelse og menighedsplejen vedtægtsæn­ dringer konfirmeredes i 1978. Kortvarig støttekreds Borg-Hansen havde i 1974 foreslået Mariakirkens Støttekreds , som nyt navn til samfundet, men det fandt ingen tilslutning. Men da bølgerne gik højest, stiftede han den 29. april 1976: Mariakirkens Støttekreds i forening med fuldmægtig Jørgen E. Hansen og progressive sognebørn. Til forveksling lignede den samfun­ det med kontingent, 5 bestyrelsesmedlemmer og 2 præster, åndeligt og økono­ misk støtte til arbejdet og med en årlig skovtur. Forskellen var dog ifølge præ­ sten, at den ikke var for en eksklusiv kreds af specielle folkekirkemedlemmer i sognet, men for alle. Foreningen løb dog ud i sandet efter 4 måneder.

110