545386100

Fra 1980-94 salmesangsaftener og studiekreds. Salmesangsaftener fortsatte til 1996, men henlagdes derefter til søndag morgen kl. 9, hvor man sang nye salmer fra Tillæg til Den Danske Salmebog. Jens Johansen var også med i oprettelsen af Mødestedet i august 1984 for ind­ vandrere og danskere i Oehlenschlægersgade 26 og fra 1996 i Valdemarsgade 14. Oprettet som et samarbejde mellem Samarbejdsudvalget om Islam, lokale menigheder på Vesterbro og DMS. Leder var diakon Bjarne Jørgensen. I slutning af 1980erne forsøgte man med aftengudstjeneste/temagudstjeneste med lægmandsprædikanter bl.a. Hanne Reintoft, Georg Mertz og Anker Jørgensen. Desværre kneb det med deltagelsen ved de forskellige arrangementer, og de ned­ lægges efter få år. I sommeren 1995 begyndte udflugter, hvor især udensogns beboere ser på se­ værdigheder, muligvis er det omvendt, på hele Sjælland. Turene har en høj un­ derholdningsværdi, vi har prøvet alt fra at sidde fast i Kasematterne på Kronborg, køre i ambulance, slagsmål, ende i en å og striptease osv. osv. Så selv om der er så meget at se sort på, så se lyst på din menighed! Fra 1996 udsendes halvårligt en sognefolder om kirken: Mariakirken, din kirke i med- og modgang. Efter krigen har det altid knebet lidt med deltagerantallet, det gjorde sig også gældende i det praktiske arbejde. Indtil 1995, hvor kirketjenerne tog over, stod en kreds damer for det praktiske: Else Christensen, Helga Winther, Inger Vincents Hansen, Gudrun Thomsen, Edith Jensen m.fl. Det har også altid knebet lidt med mandlig arbejdskraft ved det praktiske, det hjalp dog, da Gudrun Thomsen overtog forkyndelsen og messede: - Der står ingen steder, at damer skal gøre det hele! Da fandt selv de mandlige præsterne ud af opvaskebørstens opfindelse. Menighedsplejen Som omtalt fik menighedsplejen nye vedtægter i 1966, hvor den blev til en selv­ stændig institution, der havde til formål at øve et kristeligt barmhjertigheds­ arbejde i sognet, af personlig og materiel art overfor syge, gamle, spæde, nødli­ dende børn og andre trængende. Bestyrelsen valgtes stadig af samfundet. Vedtægterne ændredes igen i 1976, hvor samfundet mistede indflydelsen i plejen. Også her har mange gjort et stort arbejde, bl.a. søster Anna, Gudrun Thomsen, E. Tscherning Møller, Edith Jensen, Kirsten Fletting, hr og fru Ballegaard, Helga Winther, Else Christensen og mange flere.

113

Made with FlippingBook - Online catalogs