545386100

Med kirkeasylet var Mariakirken, der i forvejen var kendt for at huse Maria- tjenesten, blevet synlig som en sognekirke, der også på flygtningeområdet tog sit ansvar for udstødte og forfulgte alvorligt. Nogle år senere oplevede først Enghave kirke og derefter Blågård kirke på Nør­ rebro et kirkeasyl, hvor en gruppe palæstinensiske flygtninge var havnet i en umulig situation som kastebold mellem justitsministeriet og flygtningenævnet. Dette asyl varede 154 dage og endte med en særlov, som gav den palæstinensiske flygtningegruppe asyl. Erfaringerne fra Mariakirken blev brugt aktivt i dette asyl. Fravalg 1990erne har vist en udviklingstendens, som indebærer nye udfordringer til Mariakirken som sognekirke. Hvor 1970erne og 1980erne var præget af, at de etniske grupper var nye, frem­ mede og eksotiske naboer, som sogn og kirke skulle lære at kende - i mange tilfælde til begge parters udelte glæde, så er 1990erne præget af et socialt og etnisk fravalg. Dette fravalg er en udfordring til alle offentlige institutioner - også til Mariakirken. Et eksempel kan belyse det: I 1996 lukkede den lokale skole på Gasværksvej, fordi elevtallet var blevet meget lavt. Der var for så vidt børn nok i skoledistriktet, men især de dansksprogede forældre valgte at sende deres børn til andre skoler. Blot 3-4% af børnene på skolen var danske, da den blev lukket, selvom halvde­ len af børnene i skoledistriktet var danske. Skolen blev valgtfra og til sidst lukket. Da Nelson Mandela den 5. februar 1992 besøgte Vesterbro, var Mariakirken en af initiativtagerne til invitationen. Gasværksvejen Skole blev stedet, hvor Mandela mødte Vesterbro og talte til skolens elever. Det samme fravalg, som ramte den lokale skole, har Mariakirken oplevet igen­ nem 1990erne, når det gælder kirkelige handlinger, selvom fravalget i dette til­ fælde er socialt begrundet. Det er på den ene side sognekirkens opgave at være ramme om den kristne menigheds liv og vækst; men Folkekirken har også en folkelig opgave, nemlig at bygge bro mellem mennesker og bidrage til at de lærer hinanden at kende og bliver naboer. Og denne folkelige opgave omfatter helefolket uanset etnisk eller social baggrund. I et storbysogn, hvor de traditionelle folkelige strukturer på mange måder er brudt sammen - eller erstattet af nye - er det folkelige arbejde en stadig kilde til nye udfordringer for Mariakirken.

126