545386100

overgive sig. Menighed og sognekirke skulle reddes men hvordan? Den 23. marts 1973 dumpede et brev ind ad brevsprækken til formanden Bent Nielsen på Hebron. Efter en lang indledning, når brevafsenderen frem til, at de havde funderet lidt, og derfor tillod de sig høfligt at bede menighedsrådet om at over­ veje og tage stilling til en evt. korshærspræst. Brevet afsluttes med: - Det ville glæde os meget, om rådet vil tage denne henvendelse op til velvillig over­ vejelse. Underskrevet Korshærschef Ole Jensen. Velvillig, det havde han ikke behøvet at skrive, svaret var et JA, for det kunne redde sognekirken, troede man. Svaret er vist et både/og. Sorgerne var dog ikke overstået, strukturdebatten forsatte. Der blev kæmpet en indædt kamp med formand Gudrun Thomsen i spidsen. Den 13. maj 1976 ned­ satte kirkeministeriet en arbejdsgruppe ( Støvsugerbanden ) med bl.a. biskop og budgetprovst med det formål at se på den kirkelige økonomi i København, dvs. at komme med forslag til sammenlægning af sogne og nedlæggelse af kirker i det indre København, Vesterbro og Nørrebro, hvor sognene blev mindre og mindre. De politiske og kulturelle strømninger efter 1968, og den nye tids orakel, stati­ stikken, bevirkede, at der måtte gøres noget, for at indrette sig efter faldende dåbstal og stigende udmeldelser af kirken. Det eneste, der kom ud af det, var sammenlægningen af Maria og Elias. Den 17. februar 1977 inviteredes menighedsrådet i Helligåndshuset. Og hvilken glædelig bebudelse havde Helligånden så til Maria denne gang?: Nedlæggelse af kirken, sammenlægning af sognet med Elias, kirkens sognepræst skulle være residerende kapellan ved Elias, korshærspræsten fortsatte inden for Korshæren og kirketjener, kor og organist forsvandt. Et enigt råd måtte bide i det sure æble i erkendelse af sognenes nære beliggenhed, korte afstand mellem kirkerne og dalende befolkningstal. De indgik kun nødtvunget denne foreløbige ordning, og de satte som betingelse, at kirken overgik til Korshæren enten som lån eller ejendom, og at aftalen skulle genforhandles senest efter 2 år. Sognepræsten ville have det gamle Mariasogn som distrikt. Det var nu svært, da Maria var den smukkeste af de to kirker. Sagen trak dog ud, og i november 1977 havde man endnu intet hørt. Det fik organisten til at søge bort, og Borg-Hansen fyrede en bredside af i kirkebladet. Han fandt også en anden stilling, da han erfarede, at han ikke kunne få sit gamle sogn som sit distrikt. Det betød, at den 69 årig pastor E. Gregersen blev konstitueret som sognepræst i Maria, indtil afgørelsen om kirkens fremtid var truffet. Han gik dog af igen, da han ikke kunne leve med kirkens usikre fremtid. Først den 21. september 1978 kom brevet fra kirkeministeriet, at Maria skulle være

128