545386100

gaver. Provstirådet udskriver kirkeskatten og afgør på grundlag heraf den kir­ kelige virksomheds udformning, karakter, størrelse, kvalitet etc. I København bør provstier bestå af bydelene, så provstiet ikke blot er en kirkelig administrativ enhed, men også opleves som en folkelig. Provsten behøver ikke at være medlem af provstirådet, men er provstirådets teologiske konsulent og forretningsfører. Menighedsråd For præster (og provster) gælder det, at de er ansat til en ganske bestemt tjeneste (den gejstlige jobprofil findes defineret i præsteløftet) i folkekirken, provsten har derudover nogle administrative og tilsynsmæssige opgaver, men de definerer ikke selv deres opgaver, de er i ordets rette betydning tjenestemænd. Præsten er me­ nighedens præst og menighedsrådets teologiske konsulent med pligt til at deltage i menighedsrådets møder uden stemmeret og kan således rådspørges i teologiske sammen-hænge (f.eks. i spørgsmål med teologiske og kirkelige implikationer: Porvo-debatten, velsignelse af registreret partnerskab, fælleserklæringen om ret­ færdiggørelse af tro etc.). Ansættelse af personale herunder præster forudsætter, at menighedsrådet kan skaffe de fornødne midler til aflønning. Det folkekirkelige demokrati er karakteriseret ved sin omvendte proportionalitet mellem demokrati og kompetence. Mens toppen folketing/-kirkeråd, formelt og reelt demokratisk valgt, blot tager sig af folkekirkens rammer, tager bunden, menighedsrådene, formelt demokratisk valg, men i praksis udvalgt af et ganske lille fåtal af de stemmeberettigede, sig af at udfylde rammerne. Det folkekirkelige demokrati er ikke blot rettigheder, men også pligter, og inde­ holder derfor en folkelig ansvarlighed for egen kirke på alle planer, økonomisk, stemmemæssigt, praktisk og ideologisk. Ligesom det gejstlige embede indehol­ der både rettigheder og pligter, indeholder det almindelige præstedømme det også. En særdeles påtrængende opgave i næste århundrede er derfor at udbygge det folkekirkelige demokrati på en sådan måde, at folket finder det vigtigt at bruge det fra top til bund. Diakoni Kan man karakterisere det 20. århundrede som diakoniens århundrede, hvor mange af kirkens kræfter er brugt til at afhjælpe nød, fattigdom og menneskelig forar­ melse, har det kirkelige engagement har haft så betydelig succes, at ingen længer betvivler de såre banale rettigheder til et anstændigt menneskeligt liv. Al offent­ lig social og sundhedsmæssig virksomhed er direkte efterkommer af denne kirke­ Eksternt - Den udadrettede virksomhed

132