545386100

Fungerer sognekirken?

a f diakon Svend Aage Hjelm, medlem a f menighedsrådet.

Sognekirke eller funktionskirke? Eller fungerer sognekirken? Stillet over for hin­ anden antyder ordene, at der er en indbygget, måske uforenelig, spænding mel­ lem de to måder at være kirke på. Sognekirken betjener folkekirkemedlemmerne indenfor et geografisk område, et sogn, mens funktionskirken betjener en gruppe mennesker, der på anden vis er knyttet sammen gennem valg eller vilkår. Sognekirken Det har altid været nemmest at beskrive sognefællesskabet på landet, hvor det typisk har omfattet en større landsby og de gårde og husklynger, der naturligt hører til oplandet. Naturligt fordi landsbyen ud over kirken også havde skole, andelsmejeri, butikker og håndværkere. På min hjemegn i det sydjyske var der vel omkring en mils vej, 7 til 8 km, til nabokirkerne. Anderledes på Vesterbro. Her er der ikke en mil mellem kirkerne, nogle steder knap nok 700 meter. Til gengæld bor der langt flere mennesker i sognene. Her er der ingen naturlige forhold, der forklarer sognegrænserne, ingen naturlige samlingspunkter bortset fra kirken. Hvis der nogensinde har været en overordnet idé, så er den for længst gået tabt i takt med, at man byggede nye kirker i de hastigt voksende boligområder. Vi finder ikke Vesterbroeren på hans faste plads i kirken hver søndag formiddag på det tidspunkt, som ud af alle tænkelige hensyn er fastlagt ud fra landboernes arbejdsrytme i stalden. Det betyder imidlertid ikke, at han er hverken areligiøs eller ukirkelig. Det betyder heller ikke, at der ikke er rigeligt at gøre for kirken med at forkynde evangeliet til fred og glæde og med at protestere, når fred bliver til magelighed og letfærd kommer i højere kurs end retfærd. Funktionskirken Det er min påstand, at sognets rammer, der alene tjener til at understøtte den gudstjenestefejrende menighed i Maria Sogn, aldrig er blevet et hverdags- fællesskab. Sognefællesskabet møder vi i den gudstjenestefejrende menighed.

137