545386100

Derfor - men sikkert også fordi der er penge i det - diskuterer de højere magter, om Mariakirkens status skulle ændres til ren funktionskirke for de udstødte. Vi står ved samaritanerens side. I det nuværende menighedsråd er holdningen klar. Mariakirken er sognekirke, og det agter vi at blive ved med indtil den dag, hvor sognestrukturen i storbyen måske bliver brudt helt ned og alle kirker får en særlig funktion. Mariakirken agter fortsat at være kirke for alle i sognet, der holder af den med og på trods af dens særpræg. Mariakirken agter fortsat at byde alle velkomne, som søger kirken, også dem vi i det socialministerielle sprogbrug kalder for de udstødte. Udstødte af arbejdsmarkedet, boligmarkedet og uddannelsesmarkedet for slet ikke at tale om det gode selskab. At være udstødt er en aktiv handling, vel at mærke ikke fra den udstødte selv men fra omgivelsernes side, fra næstens side. Her skal alle vide, at her går grænsen. At give dem en kirke, der er helt deres egen, er ikke en kærlig handling men den endelige udstødelse fra selve den kirke, der hævder troen på at vi alle er Guds skabninger og at der ikke er personsanseelse hos Gud. Mariakirken agter forsat at være en hel kirke, som varetager både ordets og håndens tjeneste. Hvis diakoni - bortset fra den pæne del der består i at besøge de ældre i menigheden - skal forvises fra sognekirken til en funktionskirke, så un­ derstreger vi hermed, at fra kirken kan vi ikke vente os andet end ord. Det er ganske vist fine ord, nogle af dem forstår vi dårligt nok, men det bliver dog kun til snak. Det vil hverken være præsten eller kirketjeneren, vi skal vente os noget af, hvis vi ender i en rendesten. Opgaven vil endnu en gang blive skudt over til samaritane­ ren. Lad os håbe og bede til, at der er een, der vil være vores næste. Mission Når man kan konstatere, at medlemstallet i folkekirken falder år for år, og der i øvrigt er en stigende interesse for åndelige og religiøse spørgsmål, som går uden om folkekirken, må det medføre en skærpet interesse for forkyndelse og evangel- isering. Man skal med andre ord evangelisere ikke-medlemmer og forkynde for medlemmer. Kirkens eksterne virksomhed må i højere grad profilere luthersk­ evangelisk teologi, og kirken må besinde sig på sit eget grundlag. Det bør ske i en målrettet og differentieret indsats afpasset det 21. århundrede. Her bliver det nødvendigt med anderledes målrettet uddannelse af såvel gejstlighed som læg­ folk, f.eks. ved et kirkeligt akademi, der ikke blot varetager den praktiske uddan­ nelse af præster, men afalle personalegrupper. Menighedsrådenes opgave bliver

139