545386100

Ønsker De en enkelt eller fællesvielse?

Korte rids a f Vesterbros kirkehistorie, samlet a f Anita Rohwer

Ophævelsen af den militære demarkationslinie og nedlæggelsen af Københavns gamle befæstning i 1852 samt den store tilgang af landarbejdere til industrien og til storbyen, betød en voldsom overbebyggelse og overbefolkning på Vesterbro. Der blev bygget tæt, og der blev boet tæt. Fra 1840 til 1901 steg befolkningstal­ let fra 1711 til 72.836. I slutningen af 1860erne var et fattigkvarter med ca. 20.000 beboere vokset frem. De boede i Københavns kommune, men hørte kirkeligt til Frederiksberg sogn, men i 1880 blev området fra Valby bakke til Frihedsstøtten udskilt som sogn og fik sin egen kirke, Set. Matthæus. Dog var én sognekirke til over 70.000 mennesker ikke holdbar. Det var ikke ualmindeligt, at præsten på en søndag foruden gudstjenester havde over 50 dåb, 30 vielser (bunkebryllupper på 6 å 7 par ad gangen) og flere begra­ velser. Det endte i masseforestillinger: massedåb, bunkebryllup og liniebegravelser. Det var også i de tider, hvor man kunne høre følgende samtale på klokkerkontoret: Klokkeren: - Ønsker De enkelt ellerfællesvielse? Den adspurgte: - Hvad er forskellen i prisen?. Klokkeren:- Det er lige det dobbelte; enkeltvielse 20 kr. og fællesvielse 10 kr. Den adspurgte: - Så må det blive fællesvielsen ! Der kunne dog opstår problemer under fællesvielserne, som følgende anekdote Ira pastor Fibiger vidner om: ” Under et bunkebryllup spurgte præsten en lille forsagt brudgom: - Så spør- ger jeg dig: Vil du have hende, som hos dig står, til din ægtehustru? Først da tog lian mod til sig og svarede: - Undskyld, Hr. Pastor, men min står derhenne! ”

I farten var de blevet skilt, så han var nær blevet viet til en gal kone.

15