545386100

Den etablerede kirke ønskede store sogne og store monumentale kirker, bl.a. fordi de frygtede for kirkernes og præsternes forfald, da de ikke havde fast løn i modsætning til Kirkefondets præster, men levede for en stor del af brugerbetaling: offerpenge og accidensofre og midler Kultusministeriet disponerede over. Kultusministeriets kommission foreslog i 1892: 10 nye sogne og bygning af 8 store, monumentale kirker. Kirker blev projekteret, grunde udset før der var ta­ get stilling til sogneudskillelse. Et omfattende kirkebyggeri ville sejre sig ihjel, man kunne jo ikke engang fylde de nuværende kirker. Politiken havde optalt kirkegængere en søndag. Der var 25.000, men plads til 75.000. Et argument Rørdam vendte om. De halvtomme kirker ville tværtimod være den allermest tvingende grund til at bygge flere, fordi det altid viste sig, at der ved hver ny kirke vaktes mere kristelig liv og større kirkegang. Med grundtvigianeren Rørdam skete der et måske ikke praktisk markant men dog princielt brud, idet præster fra vækkelserne blev udpeget til bispestillingen f. eks. P. Madsen og H. Ostenfeld. Bag den københavnske kirkesag lå flere mål. Det første og overordnede mål var at fastholde befolkningen som kristen. Frafaldet var ifølge dem kirkens egen skyld, da den blev betragtet som det velstillede borgerskabs enemærke, hvor jævne folk kun nødtvunget kom. De opstillede et program som lød: præster og lægfolk i byens nye folkerige, fattige kvarterer, som skulle skabe en menighed som et fællesskab. Dér skulle kristne støtte hinanden, hjælpe de svage og indbyde dem, der ledte efter et ånde­ ligt fællesskab eller materiel hjælp. Denne opfattelse rummede en kritik af den gældende kirkelige lovgivning og af præstestanden og kom til at dele Københavns gejstlige. Statskirken var blevet folkekirke. Nogle fandt kritikken berettiget andre uberettiget og fornærmende. 1den køben­ havnske gejstlighed var der fuld enighed om, at byen måtte have flere kirker, som de offentlige myndigheder skulle bygge, men delte meninger om menigheds­ begrebet. Den 14. oktober 1896 var Det københavnske Kirkefond blevet dannet med bi­ skop Skat Rørdam som formand. Formålet var bl.a. at få ordnede kirkelige for­ hold i København ved deling af de store sogne. Målet var en kirke med 5.000 evt. 10.000 sognebørn og to præster, samt bidrage til opførelse af nye sognekirker og tilvejebringe midlertidige lokaler til gudstje­ neste og selvfølgelig bidrage til Kirkesagens fremme.

17