545386100

De mere velhavende kom næppe i salen - hvis Tarvelighed tilmed - trods de store udgifter - vil føles dobbelt stærkt i Øjnene, fordi den vil være et Pendant til den skråt overfor liggende skjønne katolske Kirke. Og den kønne udtalelse om at afskaffe en Dansebar, er en vildfarelse, den afskaf­ fes ikke, men flyttes. Med denne salut forlod provsterne Kirkefondets bestyrelse. Det sidste argument, om at flytte sociale problemer, er et velkendt argument i Mariakirken den dag i dag, når det offentlige forsøger at løse sociale problemer på Vesterbro. Sagen om Valkyrien gav anledning til en bitter strid, dens kernepunkt var de modsætninger, som provsterne havde taget forbehold overfor ved indtrædelsen i bestyrelsen: de ønskede sognedeling og bygning af anseelige kirker, den Blomfieldske politik i England, og var modstandere af at anvende indsamlede midler til ansættelse af præster, som derefter byggede kirker, det Taitske princip i England. Provsterne gik til bladene med deres kritik og Friis Hansen måtte ud i et forsvar for købet. Han forklarede sagens gang, og hvad angik forhalingen af opførelsen af Boulevardkirken på grund af købet var usandt. Indsamlingen til Boulevardkirken var forlængst gået i stå. Det var kun lykkedes de ansete og velhavende mænd at indsamle ca. 20.000 kr. I 1899 havde man fået ca. 42.000 kr. indsamlet. Biskop Rørdam måtte anmode provsterne om at holde deres fremtidige menings­ tilkendegivelser i kirkelige blade. Tilsidst måtte han bede dem trække en artikel tilbage, medmindre han først havde billiget indholdet. Hermed havde biskoppen overskredet sin kompetence ved indgreb i ytrings­ friheden, som endte på regeringsplan. Rørdam var ikke glad for sagen, det var ikke let at give kongens konfessionarius en irettesættelse, men efter tiere ugers forhandlinger mellem ministeren og de to provster, tog provsterne irettesættelsen til efterretning. Provst Levinsen fra Set. Matthæuskirken trådte bl.a. ind i Kirkefondets bestyrel­ sen efter de to provster, dermed var der for en årrække etableret en forbindelse mellem Fondet og Paullis virksomhed i Matthæus sogn, et forhold som krævede stor diplomatisk forsigtighed, som Levinsen mestrede.Med sit konservative og højkirkelige kirke- og menighedssyn stod Paulli Kirkefondets arbejde ljernt. Og selv om de begge rakte en forsonende hånd ud i 1908, ændrede det ikke hans syn på Kirkefondet og dets arbejdsmetode. Dog fik han i sine sidste år større forståelse for dets virksomhed.

22